Indholdsfortegnelse
37 relationer: Aksiom, Anna Karenina-princippet, Antagelse, Blindhed, De 10 bud, Det Gamle Testamente, Epikur, Evolution (biologi), Fair use, Fanatisme, Filosofi, Fornuft, Fransk (sprog), Fysik, Grammatisk tal, Groucho Marx, Jesuiterordenen, Jura, Kendsgerning, Kontradiktionsprincippet, Kosmologiske princip, Laissez faire, Latin, Lov (jura), Lov (naturvidenskab), Magtadskillelse, Naturvidenskab, Nihilisme, Observation, Opdrift (statisk), Ophavsret, Paulis udelukkelsesprincip, Regulative princip, Synd, Teologi, Teori, Vilje til magt.
- Ontologi
- Principper
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Anna Karenina-princippet
Anna Karenina-princippet (AKP) er et princip, som beskriver det forhold, at alle betingelser skal være opfyldt, før videnskabelig succes kan opnås.
Se Princip og Anna Karenina-princippet
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Blindhed
Blind mand med førerhund Blindhed er manglende syn.
De 10 bud
url-status.
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Princip og Det Gamle Testamente
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Princip og Evolution (biologi)
Fair use
Fair Use logo Fair use er et princip i den amerikanske lovgivning om ophavsret.
Fanatisme
''Les fanatiques de Tangier'' (''Fanatikerne i Tanger''), maleri af Eugène Delacroix (1837-38) fremstiller en religiøs muslimsk sekt Fanatisme, fra fransk fanatique eller latin fanaticus 'inspireret af en gud, drevet til vanvid' er en følelse af at blive fyldt af en usædvanlig stor iver, specielt af ekstreme politiske eller religiøse årsager, eller med en besættende entusiasme for en hobby.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Groucho Marx
En karikaturtegning af Groucho Marx Groucho Marx (født 2. oktober 1890 i New York, død 19. august 1977) var amerikansk skuespiller.
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Kendsgerning
En fakta-afdeling på et bibliotek. Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande, for hvilke det kan godtages, at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat.
Kontradiktionsprincippet
Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.
Se Princip og Kontradiktionsprincippet
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Se Princip og Kosmologiske princip
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Princip og Lov (naturvidenskab)
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Nihilisme
Nihilisme (af latin nihil, intet) er et synspunkt, der benægter eksistensen af et objektivt grundlag for erkendelse, moral eller samfundsorden.
Observation
En mand observerer En observation er en iagttagelse som bruges i blandt andet videnskabelig metode.
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Princip og Opdrift (statisk)
Ophavsret
Det engelske ophavsretssymbol (© for copyright) Copyrightsymbol prægning på fotografi. Ophavsret er en form for intellektuel ejendom, der giver sin ejer eneretten til at kopiere, distribuere, tilpasse, vise og udføre et kreativt værk, som regel i en begrænset periode.
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Princip og Paulis udelukkelsesprincip
Regulative princip
Det regulative princip angående den offentlige tilbedelse af Gud.
Se Princip og Regulative princip
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Vilje til magt
Vilje til magt (tysk: "Wille zur Macht") er et begreb fra Friedrich Nietzsches filosofi.
Se også
Ontologi
- Abstrakt (begreb)
- Almenbegreb
- Analyse
- Begreb
- Bevidsthed
- De tre eksistensmærker
- Det ontologiske gudsbevis
- Eksistens
- Ekstase
- Emergens
- Fornuft
- Fysikalisme
- Idé
- Intentionalitet
- Intet (begreb)
- Introspektion
- Kvantitet
- Legeme (fysik)
- Materialisme
- Nominalisme
- Nous
- Ontologi (filosofi)
- Posthumanisme
- Princip
- Qualia
- Sandhed
- Substans
- Taksonomi
- Teori
- Tid
- Transcendental
- Udsagn
- Verden
- Virkelighed
Principper
- Ækvivalensprincip
- Anna Karenina-princippet
- Dogme
- Fermats princip
- Godwins lov
- Hamiltons princip
- Hanlons ragekniv
- Heisenbergs ubestemthedsrelation
- Kosmologiske princip
- Lov (naturvidenskab)
- Princip
- Samarbejdsprincippet
Også kendt som Principielt.