Indholdsfortegnelse
21 relationer: Cassini-Huygens, Curiosity, Fobos-programmet, Galileo (rumsonde), Mariner-programmet, Mars (planet), Mars Express, Mars Pathfinder, Mars Reconnaissance Orbiter, Mars-programmet (USSR), MESSENGER, Opportunity, Phoenix (rumsonde), Pioneer-programmet, Spirit (rumsonde), Venera-programmet, Venus (planet), Venus Express, Viking 1, Zond-programmet, 2001 Mars Odyssey.
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Opsendelsesvindue og Cassini-Huygens
Curiosity
Skematisk tegning med planlagte roverkomponenter. ''Sojourner'' og ''Curiosity''. ''Curiosity'' & Aeolis Mons Curiosity (arbejdstitel: Mars Science Laboratory, forkortet MSL) er en sekshjulet marsrobot der blev opsendt d. 26.
Se Opsendelsesvindue og Curiosity
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Opsendelsesvindue og Fobos-programmet
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Opsendelsesvindue og Galileo (rumsonde)
Mariner-programmet
Mariner-programmet var en serie af NASA's rumsonder til at undersøge de indre planeter.
Se Opsendelsesvindue og Mariner-programmet
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Opsendelsesvindue og Mars (planet)
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Se Opsendelsesvindue og Mars Express
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Opsendelsesvindue og Mars Pathfinder
Mars Reconnaissance Orbiter
NASAs Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) er en rumsonde designet til at udføre udforskning af Mars fra et kredsløb om planeten.
Se Opsendelsesvindue og Mars Reconnaissance Orbiter
Mars-programmet (USSR)
Mars-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske marssonder.
Se Opsendelsesvindue og Mars-programmet (USSR)
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Se Opsendelsesvindue og MESSENGER
Opportunity
Opportunity eller; Mer-1, MER-B, Mars Exploration Rover – B, er en af to robotter i NASAs nu afsluttede Mars Exploration Rovers-program, den anden robot er kaldtes Spirit.
Se Opsendelsesvindue og Opportunity
Phoenix (rumsonde)
Phoenix eller Phoenix Mars Lander er et ubemandet rumfartøj, der har som mission at lande tæt på nordpolen af Mars.
Se Opsendelsesvindue og Phoenix (rumsonde)
Pioneer-programmet
Pioneer-programmet var lidt af en blandet landhandel for et rumprogram at være.
Se Opsendelsesvindue og Pioneer-programmet
Spirit (rumsonde)
Spirit eller; Mer-2, MER-A, Mars Exploration Rover – A, var en af to robotter i NASAs Mars Exploration Rovers-program, den anden robot kaldtes Opportunity.
Se Opsendelsesvindue og Spirit (rumsonde)
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
Se Opsendelsesvindue og Venera-programmet
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Opsendelsesvindue og Venus (planet)
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Se Opsendelsesvindue og Venus Express
Viking 1
Viking 1 var det første af to rumfartøjer sendt til Mars som en del af NASAs Viking program.
Se Opsendelsesvindue og Viking 1
Zond-programmet
Zond på sovjetisk frimærke i 1969 Zond-programmet (Зонд.
Se Opsendelsesvindue og Zond-programmet
2001 Mars Odyssey
2001 Mars Odyssey er en rumsonde, der er i kredsløb om Mars.
Se Opsendelsesvindue og 2001 Mars Odyssey