Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Galileo (rumsonde)

Indeks Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Amalthea (måne), Asteroide, Atlantis (rumfærge), Atombatteri, Cape Canaveral Space Force Station, Europa (måne), Florida, Galileo Galilei, Gravitationel slynge, Io (måne), Jorden, Jupiters måner, Meteoritnedslag, NASA, Rumsonde, Shoemaker-Levy 9, STS-34, STS-51-L, UTC, Venus (planet), (243) Ida, 10. december, 12. februar, 13. juli, 15. oktober, 17. januar, 18. oktober, 1989, 1990, 1992, 1993, 1995, 1997, 2001, 2003, 21. september, 23. august, 29. oktober, 7. december, 8. december.

Amalthea (måne)

Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.

Se Galileo (rumsonde) og Amalthea (måne)

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Galileo (rumsonde) og Asteroide

Atlantis (rumfærge)

Atlantis den 29. august 2006 før opsendelsen af STS-115. Rumfærgen Atlantis (NASA OV-104) blev opsendt første gang i oktober 1985.

Se Galileo (rumsonde) og Atlantis (rumfærge)

Atombatteri

Termerne atombatteri og radioisotopgenerator anvendes til at beskrive et apparat som anvender energi fra radioaktive henfald af en radioaktiv isotop - eller nukleare isomerer til at generere elektricitet.

Se Galileo (rumsonde) og Atombatteri

Cape Canaveral Space Force Station

Bumper V-2, som var det første missil der blev affyret fra Cape Canaveral Cape Canaveral Space Force Station er det amerikanske militærs rumaffyringsstation på østkysten.

Se Galileo (rumsonde) og Cape Canaveral Space Force Station

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Galileo (rumsonde) og Europa (måne)

Florida

Florida er en delstat i USA.

Se Galileo (rumsonde) og Florida

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Se Galileo (rumsonde) og Galileo Galilei

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Galileo (rumsonde) og Gravitationel slynge

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Se Galileo (rumsonde) og Io (måne)

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Galileo (rumsonde) og Jorden

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Galileo (rumsonde) og Jupiters måner

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Galileo (rumsonde) og Meteoritnedslag

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Galileo (rumsonde) og NASA

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Galileo (rumsonde) og Rumsonde

Shoemaker-Levy 9

Udsnit af de 21 brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 taget d. 17. maj 1994 Nedslagsmærker på den sydlige halvkugle af Jupiter efter nedslagene Den første paddehattesky viser sig over Jupiters horisont Iohttp://www.physics.unlv.edu/~jeffery/astro/comet/comet.html Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada Shoemaker-Levy 9 er navnet på en komet opdaget i 1993 af Eugene Shoemaker sammen med sin kone Carolyn Shoemaker og David Levy.

Se Galileo (rumsonde) og Shoemaker-Levy 9

STS-34

STS-34 (Space Transportation System-34) var Atlantis femte rumfærge-mission.

Se Galileo (rumsonde) og STS-34

STS-51-L

STS-51-L (Challenger-ulykken) var Challengers tiende og sidste rumfærge-mission.

Se Galileo (rumsonde) og STS-51-L

UTC

Koordineret universaltid (temps universel coordonné, UTC) er Verdens primære internationale tidsstandard til brug for regulering af ure og klokkeslæt.

Se Galileo (rumsonde) og UTC

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Galileo (rumsonde) og Venus (planet)

(243) Ida

(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.

Se Galileo (rumsonde) og (243) Ida

10. december

10.

Se Galileo (rumsonde) og 10. december

12. februar

12.

Se Galileo (rumsonde) og 12. februar

13. juli

13.

Se Galileo (rumsonde) og 13. juli

15. oktober

15.

Se Galileo (rumsonde) og 15. oktober

17. januar

17.

Se Galileo (rumsonde) og 17. januar

18. oktober

18.

Se Galileo (rumsonde) og 18. oktober

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Se Galileo (rumsonde) og 1989

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se Galileo (rumsonde) og 1990

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Se Galileo (rumsonde) og 1992

1993

Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).

Se Galileo (rumsonde) og 1993

1995

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).

Se Galileo (rumsonde) og 1995

1997

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).

Se Galileo (rumsonde) og 1997

2001

2001 (MMI) begyndte året på en mandag.

Se Galileo (rumsonde) og 2001

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Galileo (rumsonde) og 2003

21. september

21.

Se Galileo (rumsonde) og 21. september

23. august

23.

Se Galileo (rumsonde) og 23. august

29. oktober

29.

Se Galileo (rumsonde) og 29. oktober

7. december

7.

Se Galileo (rumsonde) og 7. december

8. december

8.

Se Galileo (rumsonde) og 8. december