Indholdsfortegnelse
115 relationer: Acetylen, Aerogel, Aerografit, Aluminium, Aluminiumbronze, Amalgam, Amedeo Avogadro, Ammoniak, Amorf, Aræometer, Argon, Arkimedes, Ætanol, Badekar, Basalt, Benzen, Benzin, Beton, Bly, Brint, Brom, Bronze, Calcium, Calciumcarbonat, Carbon, Det Døde Hav, Det græske alfabet, Diamant, Fedtsten, Fluor, Gas, Gips, Glas, Glycerin, Grafit, Gram (enhed), Granit, GroenLinks, Grundstof, Guld, Guldsmed, Helium, Husholdningssalt, Ilt, Iridium, Is, Jern, Jorden, Kalksten, Kilogram, ... Expand indeks (65 mere) »
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Aerografit
Aerografit, carbon-nanoskum eller kulstof-nanoskum er en syntetisk skum bestående af en porøs tværforbundet net af carbonrør.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminiumbronze
Aluminiumbronze med 20% Aluminium set optisk ved 500x forstørrelse. Aluminiumbronze eller alu-bronze er en bronzevariant hvori aluminium er hovedbestanddelen i metallegeringen næst efter kobber (til perspektivering udgøres almindelig bronze af kobber og tin - og messing af kobber og zink).
Se Massefylde og Aluminiumbronze
Amalgam
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller.
Amedeo Avogadro
''Mémoire'' Amedeo Avogadro (født 9. august 1776, død 9. juli 1856) var en italiensk kemiker.
Se Massefylde og Amedeo Avogadro
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Amorf
At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.
Aræometer
Et aræometer eller en flydevægt er gammelt apparat, der benyttedes til vægtfyldebestemmelse af væsker.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Badekar
Et badekar lavet af emaljeret jern. Et badekar er et komfortmøbel, til brug for vask af hele kroppen.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Massefylde og Calciumcarbonat
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke.
Det græske alfabet
Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.
Se Massefylde og Det græske alfabet
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Fluor
Fluor er det 9.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
GroenLinks
GroenLinks er et politisk hollandsk parti, der arbejder med et socialistisk, grønt og feministisk udgangspunkt.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Guldsmed
En guldsmed laver en ring. En guldsmed er ofte en håndværker, men ikke altid, da titlen ikke er beskyttet.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Se Massefylde og Husholdningssalt
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krone (hovedbeklædning)
Christian 4.s krone Krone er den hovedbeklædning, en majestæt får sat på hovedet ved sin kroning.
Se Massefylde og Krone (hovedbeklædning)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Massefylde og Legeme (fysik)
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Letklinker
Letklinke hhv. gennemskåret og hel Letklinker (el. letklinkenødder) er små kugler fremstillede af plastisk ler, der ved høje temperaturer brændes og ekspanderer i en roterovn.
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Massefylde og Masse (fysik)
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Mælk
Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Se Massefylde og Metallegering
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mineraluld
Mineraluld benyttes til isolering mod kulde og varme i bygninger og installationer.
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Massefylde og Neutronstjerne
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nysølv
Nysølv, Nikkelsølv, Maillechort, tysk sølv, Argentan, nikkelmessing, albata, alpacca, er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Massefylde og Opdrift (statisk)
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Paraffin
Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.
Pimpsten
Pimpsten fra vulkanen Pico del Teide på Tenerife Pimpsten er en vulkansk stenart.
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Polystyren
Polystyren (PS) en polymer fremstillet af styren, er et af de mest almindelige plasttyper vi har.
Polystyren (ekspanderet)
Ekspanderet polystyren, EPS, er en opskummet polymer fremstillet af styren.
Se Massefylde og Polystyren (ekspanderet)
Porcelæn
Porcelænsæg, som anvendes udendørs, til at fastgøre og isolere luftledninger og radioantenner elektrisk. Porcelæn er et keramisk produkt af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rho (bogstav)
Rho, ro (Ρ ρ) er det syttende bogstav i det græske alfabet, det svarer til vores r. Det beskriver i fysikken udtrykket "densitet", også kaldet "massefylde".
Se Massefylde og Rho (bogstav)
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Se Massefylde og Rustfrit stål
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Støbejern
Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.
Stenuld
Nærbillede af stenuld Stenuld er mineraluld dannet med fibre fra sten.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Tandemalje
Emaljen på tændernes kroner er kroppens hårdeste substans.
Tegl
Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Massefylde og Titan (grundstof)
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Xenon
Xenon er det 54.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Også kendt som Densitet, Masefylde, Massedensitet, Massetæthed, Vægtfylde.