Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pietro Tacchini

Indeks Pietro Tacchini

Pietro Tacchini (født 21. marts 1838 i Modena, død 24. marts 1905 sammesteds) var en italiensk astronom.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Académie des sciences, Annibale Riccò, Astronom, Bengalen, Catania, Deklination (astronomi), Etna, Italien, Længdekreds, London, Meteor, Modena, Observatorium, Padova, Palermo, Paris, Protuberans, Rom, Rotation, Royal Society, Solformørkelse, Solplet, Stjerne, Tidsskrift, Venus (planet), 1838, 1905, 21. marts, 24. marts.

Académie des sciences

Ludvig den 14. på besøg hos akademiet. Tegning af Sebastien Le Clerc, 1671. Académie des sciences (dansk: Videnskabernes Akademi) er et fransk naturvidenskabeligt akademi, der blev grundlagt af Ludvig 14. i 1666 efter forslag fra Jean-Baptiste Colbert.

Se Pietro Tacchini og Académie des sciences

Annibale Riccò

Annibale Riccò (født 15. september 1844, død 23. september 1919) var en italiensk astronom.

Se Pietro Tacchini og Annibale Riccò

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Pietro Tacchini og Astronom

Bengalen

Bengalen er et historisk område i nordøst-Indien.

Se Pietro Tacchini og Bengalen

Catania

Katedralen i Catania. Catania er med sine 306.464 indbyggere den næststørste by på den italienske ø Sicilien.

Se Pietro Tacchini og Catania

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Pietro Tacchini og Deklination (astronomi)

Etna

Etna set fra luften Etna i udbrud set fra Den Internationale Rumstation, 30. oktober 2002. Etna (tidligere også kaldt/skrevet Ætna) er en aktiv vulkan beliggende på den østlige side af Sicilien i Italien ca.

Se Pietro Tacchini og Etna

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Pietro Tacchini og Italien

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Se Pietro Tacchini og Længdekreds

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Pietro Tacchini og London

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Pietro Tacchini og Meteor

Modena

Modena (lat. Mutina) er en norditaliensk universitetsby på sydsiden af Posletten.

Se Pietro Tacchini og Modena

Observatorium

Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.

Se Pietro Tacchini og Observatorium

Padova

Padova, især tidligere på dansk kaldet Padua, er en by i Italien.

Se Pietro Tacchini og Padova

Palermo

Palermo (siciliansk: Palermu eller Palemmu) er hovedbyen og hovedsæde for den italienske region Sicilien.

Se Pietro Tacchini og Palermo

Paris

|navn.

Se Pietro Tacchini og Paris

Protuberans

Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.

Se Pietro Tacchini og Protuberans

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Pietro Tacchini og Rom

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Se Pietro Tacchini og Rotation

Royal Society

''Carlton House Terrace'', London, hvor ''Royal Society'' har haft til huse siden 1967. En Royal Society ekslibris i en bog givet af Henry Howard, 6. Hertug af Norfolk Royal Society (Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge) i London blev grundlagt den 28.

Se Pietro Tacchini og Royal Society

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Pietro Tacchini og Solformørkelse

Solplet

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.

Se Pietro Tacchini og Solplet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Pietro Tacchini og Stjerne

Tidsskrift

Tidsskrifter Et tidsskrift er et periodisk udgivet skrift indeholdende artikler omhandlende et mere eller mindre afgrænset emne.

Se Pietro Tacchini og Tidsskrift

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Pietro Tacchini og Venus (planet)

1838

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1838 (tal)Thorvaldsens ankomst på Rheden 17. september 1838.

Se Pietro Tacchini og 1838

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Pietro Tacchini og 1905

21. marts

21.

Se Pietro Tacchini og 21. marts

24. marts

24.

Se Pietro Tacchini og 24. marts