Indholdsfortegnelse
34 relationer: Anomali, Ariane 5, Asymmetri, Big Bang, Brint, Centre spatial guyanais, Den Europæiske Rumorganisation, DTU Space, Ellipse (geometri), Fransk Guyana, Galakse, Hertz, Hubbles lov, Infrarød stråling, Kelvin, Kikkert, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmologi (astronomi), Lagrange-punkt, Max Planck, Mørk energi, Mørkt stof, Mikrobølge, NASA, Parsec, Rødforskydning, Satellit, Solen, Spejlteleskop, Standardmodellen, Stjerne, Universet, 14. maj, 2009.
- ESA-sonder
- Ophørt i 2013
- Rumobservatorier
Anomali
En anomali er et faktum som strider mod et paradigme – hvad en teori eller verdensopfattelse udsiger.
Se Planck-rumteleskopet og Anomali
Ariane 5
Ariane 5 er en europæisk totrinsløfteraket til primært at opsende satellitter til synkronbanen.
Se Planck-rumteleskopet og Ariane 5
Asymmetri
Figuren til venstre er symmetrisk, mens figuren til højre er asymmetrisk Asymmetri betyder "uden symmetri" og er dermed noget uden symmetriakse.
Se Planck-rumteleskopet og Asymmetri
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Planck-rumteleskopet og Big Bang
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Planck-rumteleskopet og Brint
Centre spatial guyanais
Ariane 5's rampe ELA-3 i baggrunden. Raketten fragtes til rampen på skinner. De fire gittertårne er lynafledere mod det tropiske tordenvejr Centre spatial guyanais (CSG, "Guyansk Rumcenter") er en fransk (europæisk) rumhavn i Fransk Guyana i Sydamerika.
Se Planck-rumteleskopet og Centre spatial guyanais
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Planck-rumteleskopet og Den Europæiske Rumorganisation
DTU Space
Bygning 328 på DTU hvor DTU Space har hjemme. tordenskyer og kæmpelyn - stående Kristian Pedersen (DTU Space) og i panelet Michael Linden-Vørnle (DTU Space), Martin Stendel (DMI), Peter Langen (DMI) og Torsten Neubert (DTU Space) DTU Space (Institut for Rumforskning og Rumteknologi) er et forskningsinstitut under Danmarks Tekniske Universitet, som beskæftiger sig med rumforskning.
Se Planck-rumteleskopet og DTU Space
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Planck-rumteleskopet og Ellipse (geometri)
Fransk Guyana
Fransk Guyana (eller Guiana, Guyane eller Guyane française på fransk) er et oversøisk fransk departement (département et région d'outre-mer, DOM-ROM).
Se Planck-rumteleskopet og Fransk Guyana
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Planck-rumteleskopet og Galakse
Hertz
Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden).
Se Planck-rumteleskopet og Hertz
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Se Planck-rumteleskopet og Hubbles lov
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Planck-rumteleskopet og Infrarød stråling
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Planck-rumteleskopet og Kelvin
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Se Planck-rumteleskopet og Kikkert
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Planck-rumteleskopet og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Planck-rumteleskopet og Kosmologi (astronomi)
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Planck-rumteleskopet og Lagrange-punkt
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Se Planck-rumteleskopet og Max Planck
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Se Planck-rumteleskopet og Mørk energi
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Planck-rumteleskopet og Mørkt stof
Mikrobølge
Mikrobølger er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra omkring 1 mm (300 GHz) til 1 m (300 MHz).
Se Planck-rumteleskopet og Mikrobølge
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Planck-rumteleskopet og NASA
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Se Planck-rumteleskopet og Parsec
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Planck-rumteleskopet og Rødforskydning
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Se Planck-rumteleskopet og Satellit
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Planck-rumteleskopet og Solen
Spejlteleskop
Eksempel på spejlteleskop Et spejlteleskop eller en reflektor er en kikkert, som fungerer med et hulspejl (i stedet for en linse som i en refraktor) og et okular.
Se Planck-rumteleskopet og Spejlteleskop
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Planck-rumteleskopet og Standardmodellen
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Planck-rumteleskopet og Stjerne
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Planck-rumteleskopet og Universet
14. maj
14.
Se Planck-rumteleskopet og 14. maj
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
Se Planck-rumteleskopet og 2009
Se også
ESA-sonder
- Cassini-Huygens
- ExoMars
- Giotto (rumsonde)
- Huygens (rumsonde)
- James Webb Space Telescope
- Jupiter Icy Moons Explorer
- Mars Express
- Planck-rumteleskopet
- Rosetta (rumsonde)
- SMART-1
- Solar and Heliospheric Observatory
- Ulysses (rumsonde)
- Venus Express
Ophørt i 2013
- Planck-rumteleskopet
Rumobservatorier
- Chandra X-ray Observatory
- Compton Gamma Ray Observatory
- Great Observatories program
- IRAS
- James Webb Space Telescope
- Kepler-rumteleskopet
- Planck-rumteleskopet
- Rumobservatorium
- Spektr-R
- Spitzerteleskopet
- Swift Gamma-Ray Burst Mission
- Transiting Exoplanet Survey Satellite
Også kendt som Planck-satellitten.