Indholdsfortegnelse
32 relationer: Atom, Atomkerne, Baggrundsstrålingen, Big Bang, Big Chill, Big Crunch, Big Rip, Bill Bryson, Billion, Brint, Deuterium, Dværggalakse, Elektron, En kort historie om næsten alt, Galakse, Gravitationel singularitet, Grundstof, Hadron, Helium, Kernefusion, Latin, Masse (fysik), Nukleosyntese, Planet, Planetarisk tåge, Proton, Solen, Stephen Hawking, Stjerne, Supernova, Tryk (fysik), Varmedøden.
- Astronomiske dynamiske systemer
- Jordens biologiske miljø
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Baggrundsstrålingen
Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.
Se Universet og Baggrundsstrålingen
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Big Chill
Galakserne i Universer glider fra hinanden som tiden går. Big Chill eller Big Freeze - Den store nedkøling - er en teori om universets fremtid, hvor alt ekspanderer hurtigere og afstanden mellem stjerner og himmellegmer hele tiden øges.
Big Crunch
Dette viser hvordan universet måske vil falde sammen, og ende i et Big Crunch (bunden). Betegnelsen Big Crunch bruges om én af flere mulige "afslutninger" af det univers vi lever i og kan observere: Efter det såkaldte Big Bang blev alt stof i universet slynget ud i alle retninger, og i dag kan man påvise at fjerne galakser og andre objekter stadigvæk spredes og bevæger sig længere væk fra hinanden (og fra os).
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Bill Bryson
William McGuire "Bill" Bryson, MBE (født 8. december 1951 i Des Moines, Iowa), er en succesrig amerikansk forfatter af humoristiske bøger om rejser, det engelske sprog og videnskabelige emner.
Billion
En billion er tusinde milliarder, eller en million millioner.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
En kort historie om næsten alt
En kort historie om næsten alt af den amerikanske forfatter Bill Bryson er en populærvidenskabelig bog, der forklarer nogle områder af videnskab, ved hjælp af en sprogstil, der sigter mod at være mere tilgængelige for læseren end i mange andre bøger dedikeret til emnet.
Se Universet og En kort historie om næsten alt
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gravitationel singularitet
En gravitationel singularitet eller tyngderelateret singularitet er et punkt eller en linje i rumtiden hvor krumningen går mod uendelig (fortegnet er irrelevant – se nedenfor).
Se Universet og Gravitationel singularitet
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Universet og Planetarisk tåge
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Se Universet og Stephen Hawking
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Varmedøden
Varmedøden er en mulig endelig skæbne for universet.
Se også
Astronomiske dynamiske systemer
- Universet
Jordens biologiske miljø
- Jordens atmosfære
- Universet
- Ydre rum
Også kendt som Univers, Verdensaltet.