Indholdsfortegnelse
13 relationer: Bauge, Bjerg, Bor (redskab), Hnitbjerg, Jætte, Naver (værktøj), Nordisk mytologi, Odin, Skáldskaparmál, Skjaldemjøden, Slanger, Snorri Sturluson, Suttung.
- Artefakter i nordisk mytologi
- Odin
Bauge
Bauge borer ind i bjerget, så Odin kan komme ind. Illustrationen er fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Bauge er i nordisk mytologi en jætte, som er bror til jætten Suttung.
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Bor (redskab)
Forskellige typer bor: spadebor (til træ); træbor; murbor; metalbor (kan også bruges til træ). Et bor er (som regel) et spåntagende redskab til at lave boringer (cylindriske huller) med.
Hnitbjerg
Hnitbjerg (oldnordisk: Hnitbjǫrg) er i nordisk mytologi et bjerg, hvori jætten Suttung gemte Skjaldemjøden, og satte sin datter Gunlød til at vogte over den.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Naver (værktøj)
Naver, der også kaldes Nav, Navbor eller Naverbor Oldnordisk nafarr; ordet sammensat af nav (i betydningen hjulnav, der er beslægtet med bl.a. navle); grundbetydning: bor til hjulnav.
Se Rate-bor og Naver (værktøj)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Rate-bor og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Rate-bor og Snorri Sturluson
Suttung
Suttung og dværgene. Illustration fra 1891 Suttung er i nordisk mytologi en jætte, hvis fader, Gilling, og moder blev dræbt af dværgene Fjalar og Galar.
Se også
Artefakter i nordisk mytologi
- Andvarenaut
- Brisingernes smykke
- Draupner
- Eldrimner
- Gjallarhornet
- Gleipner
- Haraldsguldet
- Iarngreiper
- Megingjord
- Odrører
- Rate-bor
- Skjaldemjøden
- Svalin
Odin
- Agnar
- Draupner
- Einherjer
- Gere og Freke
- Gladsheim
- Grid
- Gungner
- Hugin og Munin
- Jagten på Odin
- Lidskjalv
- Mimers brønd
- Odin
- Onsdag
- Rate-bor
- Ravnebanner
- Skjaldemjøden
- Sleipner
- Valhal
- Vile og Ve
Også kendt som Rate - bor.