Indholdsfortegnelse
26 relationer: Aser, Asgård, Bygmester (nordisk mytologi), Ed (løfte), Fredsaftale, Freja, Gåde, Grane (mytologi), Guld, Gylfaginning, Hervarar saga ok Heiðreks, Jætte, Kranium, Månen, Mjølner, Nordisk mytologi, Nordiske sprog, Odin, Runesten, Sigurdskvadet, Solen, Svadilfare, Thor, Thors kamp med Hrungner, Trold, Væddemål.
- Heste i nordisk mytologi
- Odin
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Bygmester (nordisk mytologi)
Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.
Se Sleipner og Bygmester (nordisk mytologi)
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Fredsaftale
En fredsaftale er den formelle afslutning på en krig, ofte efter en periode med våbenhvile.
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Gåde
Græsk vase med afbildning af Ødipus, der løser Sfinksens gåde: ''Hvilket dyr har først fire ben, så to ben og så tre ben?'' Gåder er en prøve på skarpsindighed; at finde svar på spørgsmål, der med vilje er uklart formuleret.
Grane (mytologi)
Gram, afbilledet på et færøsk frimærke fra 2001. Grane er i nordisk mytologi navnet på Sigurd Fafnersbanes trofaste hest, som han har fået af Odin.
Se Sleipner og Grane (mytologi)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Hervarar saga ok Heiðreks
Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.
Se Sleipner og Hervarar saga ok Heiðreks
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Kranium
Et kranium er hvirveldyrs benede struktur, som er hovedets skeletdel.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Sleipner og Nordisk mytologi
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Sigurdskvadet
Sigurdskvadet (færøsk: Regin Smiður) er et oldnordisk heltekvad.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Svadilfare
Loke og Svadlifare, illustration fra 1909 Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Sleipner og Thors kamp med Hrungner
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Væddemål
Væddemål er, når flere personer hver især gætter på, hvad udfaldet af en bestemt begivenhed vil være, samtidig med at de satser noget, de kan beholde eller tabe til de andre.
Se også
Heste i nordisk mytologi
- Alsvin og Alstærk
- Asernes heste
- Falhófnir
- Frejfaxe
- Glær
- Glad (nordisk mytologi)
- Grane (mytologi)
- Guldfaxe
- Guldtop
- Gyllir
- Hamskerpir og Garðrofa
- Helhest
- Sleipner
- Svadilfare
Odin
- Agnar
- Draupner
- Einherjer
- Gere og Freke
- Gladsheim
- Grid
- Gungner
- Hugin og Munin
- Jagten på Odin
- Lidskjalv
- Mimers brønd
- Odin
- Onsdag
- Rate-bor
- Ravnebanner
- Skjaldemjøden
- Sleipner
- Valhal
- Vile og Ve
Også kendt som Sleipnir, Slejpner.