Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Regnbuesvingel

Indeks Regnbuesvingel

Regnbuesvingel (Festuca amethystina), også skrevet Regnbue-Svingel, er en vintergrøn staude med en tueformet vækst.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Anatolien, Art, Østeuropa, Blad (plantedel), Bladrand, Bredbladet timian, Cypresvortemælk, Dækfrøede planter, Dræning, Enkimbladede, Februar, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Grenet edderkopurt, Hvid diktam, Jordstar, Kalk, Karst, Kaukasus, Markbynke, Naturreservat, Overhængende, Planter, Potentil, Rod (plantedel), Soløje-slægten, Spiring (plante), Staude, Stenbed, Steppe, Steppebed, Svalerod (art), Svingel, Tjekkiet, Trævlerod, Udløber, Vellugtende skabiose, Vintergrøn (botanik).

  2. Svingel

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Regnbuesvingel og Anatolien

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Regnbuesvingel og Art

Østeuropa

Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.

Se Regnbuesvingel og Østeuropa

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Regnbuesvingel og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Regnbuesvingel og Bladrand

Bredbladet timian

Bredbladet timian (Thymus pulegioides) er en 5-25 cm høj dværgbusk med en kraftig duft, som er ret almindelig i de østlige dele af Danmark.

Se Regnbuesvingel og Bredbladet timian

Cypresvortemælk

Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.

Se Regnbuesvingel og Cypresvortemælk

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Regnbuesvingel og Dækfrøede planter

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Regnbuesvingel og Dræning

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Regnbuesvingel og Enkimbladede

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Regnbuesvingel og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Regnbuesvingel og Frø (plantedel)

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Regnbuesvingel og Græs-familien

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Regnbuesvingel og Græs-ordenen

Grenet edderkopurt

Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.

Se Regnbuesvingel og Grenet edderkopurt

Hvid diktam

Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.

Se Regnbuesvingel og Hvid diktam

Jordstar

Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.

Se Regnbuesvingel og Jordstar

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Regnbuesvingel og Kalk

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Regnbuesvingel og Karst

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Regnbuesvingel og Kaukasus

Markbynke

Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.

Se Regnbuesvingel og Markbynke

Naturreservat

Det estiske naturreservat Rabivere Et Naturreservat er ligesom et vildtreservat, et beskyttet naturområde, hvor dyrene sikres rolige levesteder til at yngle, raste og søge føde.

Se Regnbuesvingel og Naturreservat

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Se Regnbuesvingel og Overhængende

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Regnbuesvingel og Planter

Potentil

Potentil (Potentilla) er en slægt af urter (eller sjældnere: buske) med flere end 70 arter, som er udbredt i næsten alle den nordlige halvkugles egne med tempereret klima.

Se Regnbuesvingel og Potentil

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Regnbuesvingel og Rod (plantedel)

Soløje-slægten

Soløje-slægten (Helianthemum) er en slægt af planter, der består af omkring 175 arter, hvoraf en enkelt findes vildtvoksende i Danmark.

Se Regnbuesvingel og Soløje-slægten

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Regnbuesvingel og Spiring (plante)

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Regnbuesvingel og Staude

Stenbed

parti af stenbed med subalpine planter Et stenbed er et bed der er anlagt med sten som et væsentligt visuelt element og/eller med det formål at skabe et særligt mikroklima.

Se Regnbuesvingel og Stenbed

Steppe

Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.

Se Regnbuesvingel og Steppe

Steppebed

Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser.

Se Regnbuesvingel og Steppebed

Svalerod (art)

Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.

Se Regnbuesvingel og Svalerod (art)

Svingel

Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Se Regnbuesvingel og Svingel

Tjekkiet

Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.

Se Regnbuesvingel og Tjekkiet

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Regnbuesvingel og Trævlerod

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Regnbuesvingel og Udløber

Vellugtende skabiose

Vellugtende skabiose (Scabiosa canescens) er en 15-25 cm høj urt, der i Danmark vokser på tørre bakker og overdrev.

Se Regnbuesvingel og Vellugtende skabiose

Vintergrøn (botanik)

En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.

Se Regnbuesvingel og Vintergrøn (botanik)

Se også

Svingel

Også kendt som Festuca amethystina, Regnbue-Svingel.