Indholdsfortegnelse
39 relationer: Aarhus Universitet, Analyse, Antropologi, Arild Hvidtfeldt, Auguste Comte, Émile Durkheim, Etnografi, Filologi, Filosofi, Frankrig, Herbert Spencer, Historie, Ideologi, Illusion, Karl Marx, Københavns Universitet, Kultur, Max Weber, Metafysik, Modernitet, Professor, Religion, Religionshistorie, Religionsvidenskab, Ritual, Samfundsvidenskab, Sekularisering, Social ulighed, Socialhistorie, Sociologi, Symbol, Tabu (religionsvidenskabeligt tidsskrift), Teologi, Teori, Universitet, Videnskabelig metode, 1798, 1857, 1970.
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.
Se Religionssociologi og Aarhus Universitet
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Se Religionssociologi og Analyse
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Religionssociologi og Antropologi
Arild Hvidtfeldt
Anton Poul Arild Peter Hvidtfeldt (26. juni 1915 – 17. februar 1999) var mag.art., dr.phil., dansk religionshistoriker og religionssociolog.
Se Religionssociologi og Arild Hvidtfeldt
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Se Religionssociologi og Auguste Comte
Émile Durkheim
David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.
Se Religionssociologi og Émile Durkheim
Etnografi
Tuareg på kamel (postkort fra 1907). Etnografi (fra græsk έθνος ethnos.
Se Religionssociologi og Etnografi
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Se Religionssociologi og Filologi
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Religionssociologi og Filosofi
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Religionssociologi og Frankrig
Herbert Spencer
Herbert Spencer (født 27. april 1820 i Derby, død 8. december 1903 i Brighton) var en engelsk filosof, sociolog og liberalistisk politisk teoretiker.
Se Religionssociologi og Herbert Spencer
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Religionssociologi og Historie
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Se Religionssociologi og Ideologi
Illusion
En illusion er en fejlfortolkning af et eller flere sanseindtryk.
Se Religionssociologi og Illusion
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Se Religionssociologi og Karl Marx
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Religionssociologi og Københavns Universitet
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Se Religionssociologi og Kultur
Max Weber
Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.
Se Religionssociologi og Max Weber
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Religionssociologi og Metafysik
Modernitet
Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.
Se Religionssociologi og Modernitet
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Se Religionssociologi og Professor
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Religionssociologi og Religion
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Religionssociologi og Religionshistorie
Religionsvidenskab
Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.
Se Religionssociologi og Religionsvidenskab
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Se Religionssociologi og Ritual
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Se Religionssociologi og Samfundsvidenskab
Sekularisering
Sekularisering (af latin saeculum.
Se Religionssociologi og Sekularisering
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Se Religionssociologi og Social ulighed
Socialhistorie
Socialhistorie er en gren af historiefaget, som ofte benytter samfundsvidenskabelige metoder i studiet af fortiden.
Se Religionssociologi og Socialhistorie
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Religionssociologi og Sociologi
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Se Religionssociologi og Symbol
Tabu (religionsvidenskabeligt tidsskrift)
Tabu var et studentertidsskrift ved Religionsvidenskab på Københavns Universitet, der redigeredes af en redaktion bestående af fire studerende.
Se Religionssociologi og Tabu (religionsvidenskabeligt tidsskrift)
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Religionssociologi og Teologi
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Religionssociologi og Teori
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Religionssociologi og Universitet
Videnskabelig metode
Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente eller producere viden.
Se Religionssociologi og Videnskabelig metode
1798
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1798 (tal).
1857
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).
1970
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).