Indholdsfortegnelse
28 relationer: Den preussisk-østrigske krig, Det delte Tyskland, Det nordtyske forbund, Finland, Finlands rigsdag, Finlandssvensk, Finsk (sprog), Folketinget, Forbundsdagen, Frankfurterparlamentet, Landstinget, Martin Luther, Revolutionerne i 1848, Rigsdagen, Rigsdagen (Det nordtyske forbund), Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige), Rigsdagen (Weimarrepublikken), Rigsdagen i Worms, Rigsdagsbygningen i Berlin, Riksdagen, Stændermøde, Sverige, Tyske Kejserrige, Weimarrepublikken, 1849, 1945, 1953.
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Rigsdag og Den preussisk-østrigske krig
Det delte Tyskland
Det delte Tyskland fra 1949 til 1990. Forbundsrepublikken (Vesttyskland) markeret med grønt, DDR (Østtyskland) med rødt. Saarland markeret med blåt og Vestberlin med lysegrønt. Det delte Tyskland betegner både den opdeling af Hitlers Stortyskland som fandt sted i 1945 umiddelbart efter 2.
Se Rigsdag og Det delte Tyskland
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Rigsdag og Det nordtyske forbund
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finlands rigsdag
Finlands rigsdag (Finsk: Eduskunta, svensk: Finlands riksdag) er Finlands parlament.
Se Rigsdag og Finlands rigsdag
Finlandssvensk
Svensktalende områder i Finland Finlandssvensk er et fællesnavn for de forskellige østsvenske dialekter, som det svenske mindretal i Finland taler.
Finsk (sprog)
Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Forbundsdagen
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Frankfurterparlamentet
Pauluskirken i Frankfurt Frankfurterparlamentet (tysk: Frankfurter Nationalversammlung) er det parlament, som blev samlet i forbindelse med Revolutionerne i 1848.
Se Rigsdag og Frankfurterparlamentet
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Revolutionerne i 1848
Konsekvenser af revolutionerne blev skelsættende. Billede af den grundlovsgivende forsamling malet af Constantin Hansen. Revolutionerne i 1848 (revolutionsåret) var en række revolutioner der i 1848-1849 berørte næsten alle europæiske lande ofte i form af voldsomme uroligheder.
Se Rigsdag og Revolutionerne i 1848
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagen (tysk: Reichstag) blev etableret som parlament for Det nordtyske forbund i 1867 efter Preussisk-østrigske krig.
Se Rigsdag og Rigsdagen (Det nordtyske forbund)
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsdag og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen i plenum i 1889 Rigsdagen (Der Reichtag) under det tyske kejserrige fra 1871 til 1918 havde sit retslige grundlag i Tysklands forfatning af 16.
Se Rigsdag og Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i 1925 Rigsdagen var navnet på Weimarrepublikkens (1919 – 1933) parlament.
Se Rigsdag og Rigsdagen (Weimarrepublikken)
Rigsdagen i Worms
Luther i Worms Med Rigsdagen i Worms (tysk: Wormser Reichstag, Reichstag zu Worms) forstår man sædvanligvis rigsdagen i 1521, som endte med at Martin Luther blev erklæret fredløs.
Se Rigsdag og Rigsdagen i Worms
Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningen. Inskriptionen "DEM DEUTSCHEN VOLKE", som betyder "Til det tyske folk" eller "For det tyske folk" kan ses på arkitraven. Rigsdagsbygningen med den berømte inskription »Dem Deutschen Volke« Rigsdagsbygningen set fra øst Rigsdagsbygningen i Berlin (tysk Reichstagsgebäude eller Reichstag) var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919 og herefter for Weimarrepublikkens Rigsdag og Nazi-Tysklands rigsdag frem til slutningen af 2.
Se Rigsdag og Rigsdagsbygningen i Berlin
Riksdagen
Riksdagen Riksdagen er Sveriges parlament og har 349 medlemmer med Sveriges riksdags talman som formand.
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Rigsdag og Tyske Kejserrige
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Rigsdag og Weimarrepublikken
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
Også kendt som Den tyske rigsdag, Rigsdag (flertydig), Rigsdagen (Tyskland), Rigsdagen (flertydig), Rigsdagsmand, Tyske rigsdag.