Indholdsfortegnelse
23 relationer: Adolf Hitler, Bemyndigelsesloven, Diktatur, Etpartistat, Forbundsdagen, Kommunistische Partei Deutschlands, Nazisme, NSDAP, Parlament, Ratifikation, Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige), Rigsdagsbranden, Rigsdagsbrandforordningen, Rigsdagsbygningen i Berlin, Rigspræsident, SPD, Tokammersystem, Valget til den tyske rigsdag 1933, Weimar, Weimarforfatningen, Weimarrepublikken, 1919, 31. juli.
Adolf Hitler
Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Adolf Hitler
Bemyndigelsesloven
''Ermächtigungsgesetz'' Bemyndigelsesloven (ty. das Ermächtigungsgesetz) var en lov udstedt 24. marts 1933 i Tyskland efter rigsdagsbranden, som begyndte 27.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Bemyndigelsesloven
Diktatur
Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Diktatur
Etpartistat
Etpartistat er en stat, hvor ét politisk parti har magten, og alle de politiske ledere tilhører dette parti.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Etpartistat
Forbundsdagen
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Forbundsdagen
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Kommunistische Partei Deutschlands
Nazisme
Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Nazisme
NSDAP
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og NSDAP
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Parlament
Ratifikation
Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Ratifikation
Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen i plenum i 1889 Rigsdagen (Der Reichtag) under det tyske kejserrige fra 1871 til 1918 havde sit retslige grundlag i Tysklands forfatning af 16.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagsbranden
Brandfolk forsøger at slukke branden. Rigsdagen og Siegessäule, omkring år 1900. Rigsdagsbranden er en brand, der brød ud i den tyske Rigsdagsbygning i Berlin den 27. februar 1933, blot en uge før valget til den tyske rigsdag.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Rigsdagsbranden
Rigsdagsbrandforordningen
Avisen ''Das Andere Deutschland'' sidste udgave 3. marts 1933, der annoncerer avisens lukning efter ordre fra nazisterne. Den såkaldte tyske Rigsdagsbrandforordning (ty. Reichstagsbrandverordnung) eller "Rigspræsidentens Forordning til Beskyttelse af Folket og Staten" (ty.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Rigsdagsbrandforordningen
Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningen. Inskriptionen "DEM DEUTSCHEN VOLKE", som betyder "Til det tyske folk" eller "For det tyske folk" kan ses på arkitraven. Rigsdagsbygningen med den berømte inskription »Dem Deutschen Volke« Rigsdagsbygningen set fra øst Rigsdagsbygningen i Berlin (tysk Reichstagsgebäude eller Reichstag) var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919 og herefter for Weimarrepublikkens Rigsdag og Nazi-Tysklands rigsdag frem til slutningen af 2.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigspræsident
Rigspræsidentpaladset på Wilhelmstraße i Berlin. Rigspræsident (tysk: Reichspräsident) var embedstitlen på statsoverhovedet i Det Tyske Rige i perioden 1919 til 1945.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Rigspræsident
SPD
Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) er Tysklands socialdemokratiske parti.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og SPD
Tokammersystem
Kort over tokammersystemets udbredelse. Lande markeret med blåt har et tokammersystem. Tokammersystem er et politisk system, hvor et lands parlament er opdelt i to kamre, et overhus (førstekammer) og et underhus (andetkammer).
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Tokammersystem
Valget til den tyske rigsdag 1933
Stemmeseddel fra valget Valget til den tyske rigsdag 1933 blev afholdt den 5. marts kort efter Rigsdagsbranden (natten mellem 27. og 28. februar).
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Valget til den tyske rigsdag 1933
Weimar
Weimar omkring 1650 Weimar er en tysk by i delstaten Thüringen, nord for Thüringerskoven, øst for Erfurt og sydvest for Halle og Leipzig.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Weimar
Weimarforfatningen
Weimarforfatningen Weimarforfatningen (Weimarer Reichsverfassung, officielt Verfassung des Deutschen Reiches, Det Tyske Riges forfatning) var Tysklands forfatning fra 1919 til 1933.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Weimarforfatningen
Weimarrepublikken
Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og Weimarrepublikken
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og 1919
31. juli
31.
Se Rigsdagen (Weimarrepublikken) og 31. juli