Hurtigere adgang end browser!
47 relationer: Balder, Dan 2., Dan 3., Danske sagnkonger, Erik Ejegod, Erik Emune, Erik Lam, Gesta Danorum, Godfred, Gorm den Engelske, Gorm den Gamle, Gram (sagnfigur), Harald (forhistoriske konger), Harald Blåtand, Harald Hen, Harald Hildetand, Hardeknud, Høder, Helge, Hemming (dansk konge), Horik 1., Horik 2., Knud 5., Knud 6., Knud den Hellige, Knud den Store, Kong Dan, Kong Frode, Kong Halvdan, Magnus den Gode, Mytologi, Niels af Danmark, Ole den Frøkne, Oluf Hunger, Regnar Lodbrog, Roar, Rolf Krake, Saxo Grammaticus, Siger, Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Ring, Skjold (sagnkonge), Svend Estridsen, Svend Grathe, Svend Tveskæg, Uffe den Spage, Valdemar den Store.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Balder · Se mere »
Dan 2.
Dan 2. er en dansk sagnkonge, der omtales i bog 4, kapitel 6 af Danmarkskrøniken Gesta Danorum af Saxo Grammaticus.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Dan 2. · Se mere »
Dan 3.
Dan 3. var en dansk konge, der fortælles om i Saxo Grammaticus' krønike Gesta Danorum.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Dan 3. · Se mere »
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Danske sagnkonger · Se mere »
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Erik Ejegod · Se mere »
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Erik Emune · Se mere »
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Erik Lam · Se mere »
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Gesta Danorum · Se mere »
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Godfred · Se mere »
Gorm den Engelske
Gorm den Engelske er en dansk sagnkonge nævnt hos krønikeskriveren Saxo.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Gorm den Engelske · Se mere »
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Gorm den Gamle · Se mere »
Gram (sagnfigur)
Gram var en af de tidligste danske sagnkonger ifølge Saxo Grammaticus' Gesta Danorum.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Gram (sagnfigur) · Se mere »
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Harald (forhistoriske konger) · Se mere »
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Harald Blåtand · Se mere »
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Harald Hen · Se mere »
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Harald Hildetand · Se mere »
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Hardeknud · Se mere »
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Høder · Se mere »
Helge
Helge er et drengenavn, der stammer fra olddansk Hælghi, som betyder "hellig".
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Helge · Se mere »
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Hemming (dansk konge) · Se mere »
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Horik 1. · Se mere »
Horik 2.
Horik 2.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Horik 2. · Se mere »
Knud 5.
Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Knud 5. · Se mere »
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Knud 6. · Se mere »
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Knud den Hellige · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Knud den Store · Se mere »
Kong Dan
Kong Dan er en af de danske sagnkonger.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Kong Dan · Se mere »
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Kong Frode · Se mere »
Kong Halvdan
Halvdan (eller Halfdan) er et drengenavn, der betyder han, der er halvt dansk.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Kong Halvdan · Se mere »
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Magnus den Gode · Se mere »
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Mytologi · Se mere »
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Niels af Danmark · Se mere »
Ole den Frøkne
Ole den Frøkne eller den Frækne (Olo) var en dansk sagnkonge, der blandt andet er nævnt i Saxos Danmarkshistorie.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Ole den Frøkne · Se mere »
Oluf Hunger
Oluf Hunger (ca. 1050 – 18. august 1095) var konge af Danmark 1086-1095.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Oluf Hunger · Se mere »
Regnar Lodbrog
Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Regnar Lodbrog · Se mere »
Roar
Roar (også stavet som Hroar, Ro) er en sagnkonge.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Roar · Se mere »
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Rolf Krake · Se mere »
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Saxo Grammaticus · Se mere »
Siger
Siger er en sagnkonge, som skal være far til Sigfred og bror til Budle, som sønner af Rolf Han skal have bygget en borg med fire porte på toppen af en høj klippe.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Siger · Se mere »
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Sigurd Orm-i-Øje · Se mere »
Sigurd Ring
Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Sigurd Ring · Se mere »
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Skjold (sagnkonge) · Se mere »
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Svend Estridsen · Se mere »
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Svend Grathe · Se mere »
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Svend Tveskæg · Se mere »
Uffe den Spage
Anskuelsestavle med titlen ''Uffe hin Spage'' tegnet af Louis Moe. Statue af Uffe den Spage i Kolding. Anne Marie Carl-Nielsen har brugt flere modeller for at lave "Uffe". Det forlyder, at Carl Nielsen har stået model til ansigtet, og kroppen er stykket sammen af Frode Moesgaards overkrop og Hell Hansens underkrop - begge kendte idrætsudøvere i 1930erne. Uffe den Spage eller Uffe hin Spage er navnet på en nordisk, mytologisk kongesøn, blandt andet kendt fra Saxo.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Uffe den Spage · Se mere »
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Ny!!: Saxos forhistoriske kongerække og Valdemar den Store · Se mere »
