Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skjold (sagnkonge)

Indeks Skjold (sagnkonge)

Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.

Indholdsfortegnelse

  1. 46 relationer: Alfred Jacobsen, Beovulfkvadet, Bjørne, Chronicon Lethrense, Danmarks historie, Danske sagnkonger, De nordiske guders stamtræ, Dronning, Fenja og Menja, Gammel Lejre, Gefion, Gesta Danorum, Gotere, Gravhøj, Guld, Hans Peter Holst, Johannes V. Jensen, Kong Dan, Kongerækken, Kongsgård, Kvad, Landsby, Latin, Legende, Lejre, Litografi, Louis Moe, Myte, N.F.S. Grundtvig, Nordisk mytologi, Odin, Rind (nordisk mytologi), Rolf Krake, Saga, Sagnkonge, Saxo Grammaticus, Sjælland, Skáldskaparmál, Skjoldungerne, Skjoldungesaga, Snorri Sturluson, Ting (folkeforsamling), Våben, William af Malmesbury, Ynglingesaga, Yngre Edda.

  2. Odins sønner
  3. Skjoldungerne

Alfred Jacobsen

Anskuelsestavle, ''Drossel, nattergal og gærdesmutte'', efter akvarel af O.A. Hermansen. Farvelitografi i Alfred Jacobsens serie, Danske Billeder Alfred Martin Møller Jacobsen (født 4. marts 1853 i København, død 13. april 1924 sammesteds) var en dansk litograf.

Se Skjold (sagnkonge) og Alfred Jacobsen

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Se Skjold (sagnkonge) og Beovulfkvadet

Bjørne

Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.

Se Skjold (sagnkonge) og Bjørne

Chronicon Lethrense

Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.

Se Skjold (sagnkonge) og Chronicon Lethrense

Danmarks historie

Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.

Se Skjold (sagnkonge) og Danmarks historie

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Skjold (sagnkonge) og Danske sagnkonger

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Se Skjold (sagnkonge) og De nordiske guders stamtræ

Dronning

Dronning er en titel, der tilfalder en konges hustru eller en kvindelig monark.

Se Skjold (sagnkonge) og Dronning

Fenja og Menja

Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.

Se Skjold (sagnkonge) og Fenja og Menja

Gammel Lejre

Gammel Kongsgaard fra omkring 1700 ligger midt i Gammel Lejre Lejre Museums hovedbygning, Hestebjerggård fra 1800-tallet Skibssætning Gammel Lejre Gammel Lejre er en landsby i Lejre Kommune, ca.

Se Skjold (sagnkonge) og Gammel Lejre

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Se Skjold (sagnkonge) og Gefion

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Skjold (sagnkonge) og Gesta Danorum

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Skjold (sagnkonge) og Gotere

Gravhøj

Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.

Se Skjold (sagnkonge) og Gravhøj

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Skjold (sagnkonge) og Guld

Hans Peter Holst

Hans Peter Holst (H.P. Holst) (23. oktober 1811 i København – 2. juni 1893 sammesteds) var en dansk digter.

Se Skjold (sagnkonge) og Hans Peter Holst

Johannes V. Jensen

Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen, født 20. januar 1873 i Farsø i Nordjylland, død 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 1944.

Se Skjold (sagnkonge) og Johannes V. Jensen

Kong Dan

Kong Dan er en af de danske sagnkonger.

Se Skjold (sagnkonge) og Kong Dan

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Skjold (sagnkonge) og Kongerækken

Kongsgård

Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.

Se Skjold (sagnkonge) og Kongsgård

Kvad

Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).

Se Skjold (sagnkonge) og Kvad

Landsby

''Landsbycentrum'', her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagest lå smeden, og til højre Funder Kirke. Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.

Se Skjold (sagnkonge) og Landsby

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Skjold (sagnkonge) og Latin

Legende

Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.

Se Skjold (sagnkonge) og Legende

Lejre

Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.

Se Skjold (sagnkonge) og Lejre

Litografi

Toulouse-Lautrec: ''Aristide Bruant'', 1892 Litografisk presse til trykning af kort i München. Litografi (også kaldet stentryk eller stentegning. Lithos, gr: sten) er en grafisk teknik, hvor trykpladen udgøres af en særlig kalkstenstype i plansleben og forarbejdet form.

Se Skjold (sagnkonge) og Litografi

Louis Moe

''Balders Bålfærd'', Anskuelsestavle, tegnet af Loius Moe, litografi af Alfred Jacobsen. Louis Maria Niels Peder Halling Moe (født 20. april 1857 i Tromøy ved Arendal, død 23. oktober 1945 i København) var norskfødt maler, illustrator og forfatter bosat i Danmark fra 1881 og dansk statsborger fra 1919.

Se Skjold (sagnkonge) og Louis Moe

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Skjold (sagnkonge) og Myte

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Se Skjold (sagnkonge) og N.F.S. Grundtvig

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Skjold (sagnkonge) og Nordisk mytologi

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Skjold (sagnkonge) og Odin

Rind (nordisk mytologi)

I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.

Se Skjold (sagnkonge) og Rind (nordisk mytologi)

Rolf Krake

Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.

Se Skjold (sagnkonge) og Rolf Krake

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Skjold (sagnkonge) og Saga

Sagnkonge

En sagnkonge er en konge, som der ikke er historisk belæg for, men som spiller en rolle i et riges selvforståelse, f.eks.

Se Skjold (sagnkonge) og Sagnkonge

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Skjold (sagnkonge) og Saxo Grammaticus

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Skjold (sagnkonge) og Sjælland

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Se Skjold (sagnkonge) og Skáldskaparmál

Skjoldungerne

Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.

Se Skjold (sagnkonge) og Skjoldungerne

Skjoldungesaga

Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.

Se Skjold (sagnkonge) og Skjoldungesaga

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Skjold (sagnkonge) og Snorri Sturluson

Ting (folkeforsamling)

Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.

Se Skjold (sagnkonge) og Ting (folkeforsamling)

Våben

Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.

Se Skjold (sagnkonge) og Våben

William af Malmesbury

William af Malmesbury (født ca. 1080, død ca. 1143) var en engelsk historiker.

Se Skjold (sagnkonge) og William af Malmesbury

Ynglingesaga

Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).

Se Skjold (sagnkonge) og Ynglingesaga

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Skjold (sagnkonge) og Yngre Edda

Se også

Odins sønner

Skjoldungerne

Også kendt som Kong Skjold, Sagnkonge Skjold.