Indholdsfortegnelse
35 relationer: Akademisk disciplin, Argentina, Arkæologi, Bølge, Floddelta, Fluvialmorfologi, Geodæsi, Geografi, Geologi, Gletsjer, Græsk (sprog), Grundfjeld, Havstrøm, Isens landskabsdannende indflydelse, Isostasi, Jordbundslære, Jorden, Klima, Klit, Kyst, Landhævning, Landskab, Landskabsform, Logos, Mars (planet), Marsk, Pladetektonik, Sandflugt, Sø, Tidevand, Vadehavet, Vandløb, Videnskab, Vind, Vulkan.
- Geologi
- Geovidenskab
- Gravitation
- Seismologi
- Topografi
Akademisk disciplin
Akademiske discipliner er fag, hvori der undervises og/eller forskes på universiteter og andre højere læreanstalter.
Se Geomorfologi og Akademisk disciplin
Argentina
Argentina, officielt Den Argentinske Republik (República Argentina), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika.
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Floddelta
Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.
Fluvialmorfologi
Fluvialmorfologi er den del af naturgeografien, der beskæftiger sig med det strømmende vands indflydelse på landskabets former.
Se Geomorfologi og Fluvialmorfologi
Geodæsi
Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geologi
p.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Geomorfologi og Græsk (sprog)
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Isens landskabsdannende indflydelse
Glacialmorfologi er læren om isens landskabsdannende indflydelse.
Se Geomorfologi og Isens landskabsdannende indflydelse
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Se Geomorfologi og Jordbundslære
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Landhævning
Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.
Se Geomorfologi og Landhævning
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Landskabsform
En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.
Se Geomorfologi og Landskabsform
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Geomorfologi og Mars (planet)
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Geomorfologi og Pladetektonik
Sandflugt
Støvstorm i Texas, USA, fotograferet i 1935. Sandflugt eller jordfygning opstår, hvor sand eller lettere jord flyttes med vinden i større mængder som følge af manglende beskyttende plantedække.
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Vadehavet
Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se også
Geologi
- Fossilt vand
- Geologi
- Geomorfologi
- Geopark
Geovidenskab
- Alaska Volcano Observatory
- Biogeografi
- Det Internationale Polarår
- Geodæsi
- Geofysik
- Geografi
- Geoinformatik
- Geokemi
- Geomorfologi
- Geopark
- Geovidenskab
- Gyldent søm
- Jordbundslære
- Jordlignende planet
- Kronologi
- Naturgeografi
- Oceanografi
- Palæontologi
- Palynologi
- Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
- Sedimentering
- Speleologi
- Vulkanologi
Gravitation
- Det frie fald
- Galileis faldlov
- Geomorfologi
- Gravitation
- Gravitationel bindingsenergi
- Gravitationel vekselvirkning af antistof
- Omløbsbane
- Ormehul
- Roche lobe
- Tidevandskraft
- Tyngdeacceleration
- Universelle gravitationskonstant
- Vægtløshed
Seismologi
- Efterskælv
- Epicenter
- Geomorfologi
- Hypocenter
- Jordskælv
- Likvefaktion
- P-bølger
- Pladetektonik
- Seismisk bølge
- Seismologi
Topografi
- Geomorfologi
- Kystlinjeparadokset
- Landskab
- Primærfaktor
- Selenografi
- Terræn
- Topografi
- Zenit