Indholdsfortegnelse
39 relationer: Alaska, Arizona, Bark (plantedel), Bøffelbær, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Bredbladet sølvblad, Bronze, Busk, Buskpotentil, Canadisk gyldenris, Canadisk hønsebær, Ceanothus, Dækfrøede planter, Ene (plante), Flod, Frø (plantedel), Hedemelbærris, Hindbær, Juni, Knop (plantedel), Krat, Kvælstof, Løvfældende, Pælerod, Pilekornel, Pionerplante, Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-ordenen, Saponiner, Sølvblad-familien, Skov, Spiring (plante), Symbiose, Tokimbladede.
- Bær
- Bøffelbær
Alaska
Alaska er USA's største delstat, har indbyggere og dækker et areal, der er mere end dobbelt så stort som Texas, USA's næststørste delstat.
Se Canadisk bøffelbær og Alaska
Arizona
Arizona er en delstat i det sydvestlige USA med indbyggere.
Se Canadisk bøffelbær og Arizona
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Canadisk bøffelbær og Bark (plantedel)
Bøffelbær
Bøffelbær (Shepherdia) er en slægt, som er en slægt med nogle tre arter, som alle findes i Nordamerika.
Se Canadisk bøffelbær og Bøffelbær
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Canadisk bøffelbær og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Canadisk bøffelbær og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Canadisk bøffelbær og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Canadisk bøffelbær og Blomst
Bredbladet sølvblad
Bredbladet sølvblad (Elaeagnus commutata) er en løvfældende busk med en opret vækst.
Se Canadisk bøffelbær og Bredbladet sølvblad
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Se Canadisk bøffelbær og Bronze
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Buskpotentil
Buskpotentil (Dasiphora) er en slægt med 4 arter, som er udbredt i Cirkumpolart, dvs.
Se Canadisk bøffelbær og Buskpotentil
Canadisk gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.
Se Canadisk bøffelbær og Canadisk gyldenris
Canadisk hønsebær
Canadisk hønsebær (Cornus canadensis) er en løvfældende staude med en krybende og rodslående vækstform.
Se Canadisk bøffelbær og Canadisk hønsebær
Ceanothus
Ceanothus er slægt med knap 60 arter, som alle vokser i Nordamerika.
Se Canadisk bøffelbær og Ceanothus
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Canadisk bøffelbær og Dækfrøede planter
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Canadisk bøffelbær og Ene (plante)
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Canadisk bøffelbær og Frø (plantedel)
Hedemelbærris
''Arctostaphylos uva-ursi'' Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi), også skrevet Hede-Melbærris, er en 5-15 cm høj nedliggende dværgbusk, der vokser på tør og sandet bund på heder, vejkanter og baneskråninger.
Se Canadisk bøffelbær og Hedemelbærris
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Se Canadisk bøffelbær og Hindbær
Juni
Juni er årets sjette måned.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Canadisk bøffelbær og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Canadisk bøffelbær og Kvælstof
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Canadisk bøffelbær og Løvfældende
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Se Canadisk bøffelbær og Pælerod
Pilekornel
Pilekornel (Cornus sericea) eller gulgrenet kornel er en op til 3 meter høj busk, der i er hjemmehørende i Nordamerika.
Se Canadisk bøffelbær og Pilekornel
Pionerplante
Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') som pionerplante på en hvid klit. Pionerplanter er de planter, som etablerer sig efter katastrofer, som har udryddet den hidtidige vegetation.
Se Canadisk bøffelbær og Pionerplante
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Canadisk bøffelbær og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Canadisk bøffelbær og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Se Canadisk bøffelbær og Rodskud
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Canadisk bøffelbær og Rosen-ordenen
Saponiner
Søstjerner i en spand afgiver saponiner som kan lede til skumdannelse. Saponiner (latinsk "sapon", sæbe + "-in", en af), også omtalt som triterpenglycosider, er almindeligvis giftige, plante-afledte organiske kemikalier.
Se Canadisk bøffelbær og Saponiner
Sølvblad-familien
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae) består af buske og træer med meget små blomster.
Se Canadisk bøffelbær og Sølvblad-familien
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Canadisk bøffelbær og Spiring (plante)
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Canadisk bøffelbær og Symbiose
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Canadisk bøffelbær og Tokimbladede
Se også
Bær
- Almindelig ananas
- Almindelig brombær
- Almindelig hyld
- Almindelig vin
- Bær
- Banan
- Berberis-slægten
- Blærebæger
- Blåbær
- Blåbær (plante)
- Boysenbær
- Brombær (frugt)
- Buskbukkelbær
- Canadisk bøffelbær
- Chilejordbær
- Drue-hyld
- Guava
- Haveribs
- Havtorn (slægt)
- Hedemelbærris
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Hyld
- Jordbær-slægten
- Jordbærhindbær
- Jostabær
- Kiwi (frugt)
- Laksebær
- Loganbær
- Mirakelbær
- Morbær
- Mosebølle (plante)
- Multebær
- Myrtekrukke
- Revling (slægt)
- Rosenbrombær
- Rosin
- Sølvgrå bøffelbær
- Skovbær
- Skovjordbær
- Solbær
- Tyttebær
- Vindrue
Bøffelbær
- Bøffelbær
- Canadisk bøffelbær
- Sølvgrå bøffelbær
Også kendt som Shepherdia canadensis.