Indholdsfortegnelse
42 relationer: Bark (plantedel), Bægerblad, Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Ellesump, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Hjerte (geometri), Jernalder, Klase, Knop (plantedel), Krat, Kronblad, Kultivar, Læhegn, Løvfældende, Marts, Middelalderen, Mineralrige, Norden, Overhængende, Planter, Ribs (bær), Ribs-familien, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Skov, Skygge, Spiring (plante), Stenbræk-ordenen, Tokimbladede, Vækstform, Vedplanter, Vild ribs.
- Bær
- Ribs-slægten
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Haveribs og Bark (plantedel)
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Haveribs og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Haveribs og Dækfrøede planter
Ellesump
Ellesump i april. L.A. Ring, ''Elletrunter'', 1893. Maleriet ejes af Dronning Margrethe II Ellesump er en næringsrig mose, domineret af Rød-el.
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Haveribs og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Haveribs og Gren (plantedel)
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Haveribs og Hjerte (geometri)
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Haveribs og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ribs (bær)
Ribs er et bær med en syrligt-bitter smag og indeholder store mængder af pektin, der gør dem velegnede til gelé og syltning.
Ribs-familien
Ribs-Familien (Grossulariaceae) har kun én slægt, og beskrivelsen af udbredelse og kendetegn skal altså søges dér.
Ribs-slægten
Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Haveribs og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Haveribs og Spiring (plante)
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Se Haveribs og Stenbræk-ordenen
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Vild ribs
Vild ribs (Ribes spicatum) er en busk, der vokser i skove og hegn.
Se også
Bær
- Almindelig ananas
- Almindelig brombær
- Almindelig hyld
- Almindelig vin
- Bær
- Banan
- Berberis-slægten
- Blærebæger
- Blåbær
- Blåbær (plante)
- Boysenbær
- Brombær (frugt)
- Buskbukkelbær
- Canadisk bøffelbær
- Chilejordbær
- Drue-hyld
- Guava
- Haveribs
- Havtorn (slægt)
- Hedemelbærris
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Hyld
- Jordbær-slægten
- Jordbærhindbær
- Jostabær
- Kiwi (frugt)
- Laksebær
- Loganbær
- Mirakelbær
- Morbær
- Mosebølle (plante)
- Multebær
- Myrtekrukke
- Revling (slægt)
- Rosenbrombær
- Rosin
- Sølvgrå bøffelbær
- Skovbær
- Skovjordbær
- Solbær
- Tyttebær
- Vindrue
Ribs-slægten
- Blodribs
- Fjeldribs
- Guldribs
- Haveribs
- Jostabær
- Oregonstikkelsbær
- Ribs-slægten
- Solbær
- Stikkelsbær
- Vild ribs
Også kendt som Have-Ribs, Have-Ribs (Ribes rubrum), Haverips, Ribes rubrum, Ribs (Ribes rubrum).