Indholdsfortegnelse
65 relationer: Amerikanske borgerkrig, Andet franske kejserrige, Østrig, Baden, Bajonet, Bøhmen, Danmark, Den lilletyske løsning, Den preussisk-østrigske krig, Det nordtyske forbund, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Elben, Europa, Frankfurt am Main, Freden i Prag, Frederik 3. af Tyskland, Frederik den Store af Preussen, Frederik Karl af Preussen, Hannover (land), Helmuth Karl Bernhard von Moltke, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Nassau, Hertugdømmet Slesvig, Hradec Králové, Jernbane, K.u.k., Kaptajn (militær), Kejserriget Østrig, Kongeriget Bayern, Kongeriget Italien, Kongeriget Sachsen, Kongeriget Württemberg, Kurfyrstendømmet Hessen, Løjtnant, Lydighedsnægtelse, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleon 3. af Frankrig, Napoleonskrigene, Otto von Bismarck, Paul von Hindenburg, Prag, Preussen, Slaget ved Lissa (1866), Slesvig-Holsten, Telegrafi, Telex, Thüringen, Tyske Kejserrige, Tyskland, ... Expand indeks (15 mere) »
- Slag med deltagelse af Preussen
Amerikanske borgerkrig
Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.
Se Slaget ved Königgrätz og Amerikanske borgerkrig
Andet franske kejserrige
Andet franske kejserrige eller Andet Imperium var det imperium ledet af Napoleon III fra 1852 til 1870, mellem den Anden og Tredje Republik i Frankrig.
Se Slaget ved Königgrätz og Andet franske kejserrige
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Slaget ved Königgrätz og Østrig
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Se Slaget ved Königgrätz og Baden
Bajonet
Svensk garder med bajonet Bajonetten er et stød- og stikvåben, beregnet til montering på et gevær, for anvendelse i nærkamp.
Se Slaget ved Königgrätz og Bajonet
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Slaget ved Königgrätz og Bøhmen
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Slaget ved Königgrätz og Danmark
Den lilletyske løsning
Den lilletyske løsning (≈tysk nationalstat uden Østrig) blev realiseret med det tyske kejserrige (1871-1918). Den lilletyske løsning (på tysk Kleindeutsche Lösung) er navnet på en model for en tysk nationalstat, som blev diskuteret i 1800-tallet, hvor Tyskland bestod af en lang række små og store konge- og fyrstedømmer.
Se Slaget ved Königgrätz og Den lilletyske løsning
Den preussisk-østrigske krig
Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.
Se Slaget ved Königgrätz og Den preussisk-østrigske krig
Det nordtyske forbund
Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.
Se Slaget ved Königgrätz og Det nordtyske forbund
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Slaget ved Königgrätz og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Slaget ved Königgrätz og Det Tyske Forbund
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Se Slaget ved Königgrätz og Elben
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Slaget ved Königgrätz og Europa
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Slaget ved Königgrätz og Frankfurt am Main
Freden i Prag
Freden i Prag eller Pragfreden blev indgået 23. august 1866, efter afslutningen af den preussisk-østrigske krig, og indebar opløsningen af Tyske forbund.
Se Slaget ved Königgrätz og Freden i Prag
Frederik 3. af Tyskland
Frederik 3. (Friedrich Wilhelm Nikolaus Karl; 18. oktober 1831 – 15. juni 1888) var tysk kejser og konge af Preussen i 99 dage i 1888, det såkaldte trekejserår.
Se Slaget ved Königgrätz og Frederik 3. af Tyskland
Frederik den Store af Preussen
Frederik II (Friedrich II.) af slægten Hohenzollern (født 24. januar 1712, død 17. august 1786) var konge af Preussen fra 1740 til 1786.
Se Slaget ved Königgrätz og Frederik den Store af Preussen
Frederik Karl af Preussen
Prins Frederik Karl af Preussen Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen (født 20. marts 1828 i Berlin, død 15. juni 1885 i Klein-Glienicke ved Potsdam) var en af de største preussiske hærførere i sin tid.
Se Slaget ved Königgrätz og Frederik Karl af Preussen
Hannover (land)
Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.
Se Slaget ved Königgrätz og Hannover (land)
Helmuth Karl Bernhard von Moltke
Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke (født 26. oktober 1800, død 24. april 1891) var en preussisk generalfeltmarskal og onkel til Helmuth Johannes Ludwig von Moltke den yngre.
Se Slaget ved Königgrätz og Helmuth Karl Bernhard von Moltke
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Slaget ved Königgrätz og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Nassau var en af medlemsstaterne i det Tyske forbund og bestod i 60 år, fra 1806 til 1866.
Se Slaget ved Königgrätz og Hertugdømmet Nassau
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Slaget ved Königgrätz og Hertugdømmet Slesvig
Hradec Králové
Hradec Králové, eller Königgrätz, er en by i Böhmen i Tjekkiet.
Se Slaget ved Königgrätz og Hradec Králové
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Slaget ved Königgrätz og Jernbane
K.u.k.
Forkortelsen k.u.k. (kaiserlich und königlich, kejserlig og kongelig) er en titel brugt fra 1867 til 1918 i det østrig-ungarske dobbeltmonarki.
Se Slaget ved Königgrätz og K.u.k.
Kaptajn (militær)
Kaptajn (caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major.
Se Slaget ved Königgrätz og Kaptajn (militær)
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Slaget ved Königgrätz og Kejserriget Østrig
Kongeriget Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Se Slaget ved Königgrätz og Kongeriget Bayern
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Se Slaget ved Königgrätz og Kongeriget Italien
Kongeriget Sachsen
Kongeriget Sachsen blev i oprettet i 1806 som kongedømme på grundlag af Kurfyrstendømmet Sachsen; under den samme slægt, som i århundreder havde regeret i Sachsen som kurfyrster.
Se Slaget ved Königgrätz og Kongeriget Sachsen
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Slaget ved Königgrätz og Kongeriget Württemberg
Kurfyrstendømmet Hessen
Kurfyrstendømmet Hessen (Kurfürstentum Hessen), også kendt som Kurhessen, er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866.
Se Slaget ved Königgrätz og Kurfyrstendømmet Hessen
Løjtnant
Løjtnant (lieutenant, sammensat af lieu for 'sted' og tenir for 'at holde', altså en stedfortræder) er en militær rang.
Se Slaget ved Königgrätz og Løjtnant
Lydighedsnægtelse
Lydighedsnægtelse foreligger, når man ikke efterkommer en lydighedspligt, eller når man modsætter sig et lydighedskrav, altså nægter at gøre som man bliver instrueret (beordret) til at gøre.
Se Slaget ved Königgrätz og Lydighedsnægtelse
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Slaget ved Königgrätz og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleon 3. af Frankrig
Napoléon 3.
Se Slaget ved Königgrätz og Napoleon 3. af Frankrig
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Slaget ved Königgrätz og Napoleonskrigene
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se Slaget ved Königgrätz og Otto von Bismarck
Paul von Hindenburg
Paul von Hindenburg Paul von Hindenburg Hitler i 1933 Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (2. oktober 1847–2. august 1934) var tysk hærfører under 1. verdenskrig og senere tysk rigspræsident til sin død i 1934.
Se Slaget ved Königgrätz og Paul von Hindenburg
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Se Slaget ved Königgrätz og Prag
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Slaget ved Königgrätz og Preussen
Slaget ved Lissa (1866)
Slaget ved Lissa fandt sted 20. juli 1866 nær øen Lissa i Adriaterhavet.
Se Slaget ved Königgrätz og Slaget ved Lissa (1866)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Slaget ved Königgrätz og Slesvig-Holsten
Telegrafi
Telegrafi (af græsk; tele.
Se Slaget ved Königgrätz og Telegrafi
Telex
telexmaskine af mærket Siemens. TELEX, er en forkortelse af TELeprinter EXchange Service.
Se Slaget ved Königgrätz og Telex
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Se Slaget ved Königgrätz og Thüringen
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Slaget ved Königgrätz og Tyske Kejserrige
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Slaget ved Königgrätz og Tyskland
Unionen
Konføderationen. Ufarvede stater var ikke stater før eller under borgerkrigen. Under den amerikanske borgerkrig blev betegnelsen Unionen brugt om Amerikas Forenede Stater, dvs.
Se Slaget ved Königgrätz og Unionen
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Slaget ved Königgrätz og Venedig
Veneto
Veneto er en region i Italien.
Se Slaget ved Königgrätz og Veneto
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Slaget ved Königgrätz og Wienerkongressen
Wilhelm 1. af Tyskland
Wilhelm 1. eller Wilhelm Friedrich Ludwig (født den 22. marts 1797, død den 9. marts 1888) var preussisk konge 1861 og fra den 1.
Se Slaget ved Königgrätz og Wilhelm 1. af Tyskland
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Se Slaget ved Königgrätz og 1814
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Se Slaget ved Königgrätz og 1815
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
Se Slaget ved Königgrätz og 1865
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Slaget ved Königgrätz og 1866
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
Se Slaget ved Königgrätz og 1871
19. juni
19.
Se Slaget ved Königgrätz og 19. juni
2. Slesvigske Krig
2.
Se Slaget ved Königgrätz og 2. Slesvigske Krig
23. august
23.
Se Slaget ved Königgrätz og 23. august
26. juni
26.
Se Slaget ved Königgrätz og 26. juni
3. juli
3.
Se Slaget ved Königgrätz og 3. juli
Se også
Slag med deltagelse af Preussen
- Kampen ved Lundby
- Kampene ved Dybbøl
- Rømningen af Dannevirke i 1864
- Rytterfægtningen ved Aarhus
- Slaget om Als
- Slaget ved Blenheim
- Slaget ved Dybbøl (1848)
- Slaget ved Königgrätz
- Slaget ved Kolding (1849)
- Slaget ved Leipzig
- Slaget ved Malplaquet
- Slaget ved Mysunde
- Slaget ved Sedan
- Slaget ved Sehested
- Slaget ved Slesvig
- Slaget ved Waterloo
- Vadehavsøernes besættelse
Også kendt som Slaget ved Køniggrætz.