Indholdsfortegnelse
371 relationer: Abensberg, Aleksandr 1. af Rusland, Alperne, Anden koalitionskrig, Ansbach, Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington, Aspern, Atlanterhavet, Aube, Augsburg, Østrig, Baden, Bataviske Republik, Bautzen, Bayern, Bayonne, Bøhmen, Belgien, Benevento, Berlin, Bjarézina, Blücher, Brandskatning, Braunschweig, Bremen, Brest (Hviderusland), Cannes, Carte blanche, Catalonien, Charleroi, Chemnitz, Compiègne, Dalmatien, Danmark-Norge, De hundrede dage, Den finske krig, Den Franske Revolution, Den russisk-engelske krig (1807-1812), Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Det Indiske Ocean, Det Russiske Kejserrige, Doge, Donau, Dresden, Ebro, Edgar Castonier, Eidsvoll, Eksil, Elba, ... Expand indeks (321 mere) »
Abensberg
Abensberg er en by i Landkreis Kelheim i Regierungsbezirk Niederbayern i den tyske delstat Bayern.
Se Napoleonskrigene og Abensberg
Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 1.
Se Napoleonskrigene og Aleksandr 1. af Rusland
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Se Napoleonskrigene og Alperne
Anden koalitionskrig
Anden koalitionskrig var en europæisk storkrig, der fandt sted fra 1798 til 1802.
Se Napoleonskrigene og Anden koalitionskrig
Ansbach
Ansbach er en by i delstaten Bayern ved Nürnberg i Sydtyskland.
Se Napoleonskrigene og Ansbach
Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
Arthur Wellesley (født 1. maj 1769, død 14. september 1852) blev i 1814 hertug af Wellington.
Se Napoleonskrigene og Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
Aspern
Den gamle flyveplads i Aspern Løvestatuen i Aspern til minde om slaget mod Napoleon Sporvognslinje 26, der har endestation ved kirkegården i Aspern Aspern var indtil 1904 en selvstændig kommune og er i dag en bydel i Østrigs hovedstad Wien i 22.
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Napoleonskrigene og Atlanterhavet
Aube
Aube er et fransk departement i regionen Champagne-Ardenne.
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Se Napoleonskrigene og Augsburg
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Bataviske Republik
Den Bataviske Republik (Bataafse Republiek) eksisterede fra 1795 til 1806 og organiserede Holland som en republik efter fransk forbillede.
Se Napoleonskrigene og Bataviske Republik
Bautzen
Bautzen (sorbisk Budyšin) er en tysk by i Oberlausitz i det østlige Sachsen.
Se Napoleonskrigene og Bautzen
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bayonne
Bayonne (baskisk: Baiona; spansk: Bayona) er en fransk by og kommune i Pyrénées-Atlantiques-departementet i Sydvestfrankrig.
Se Napoleonskrigene og Bayonne
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Se Napoleonskrigene og Belgien
Benevento
Benevento er en italiensk by og provinshovedstad i regionen Campania.
Se Napoleonskrigene og Benevento
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Bjarézina
Bjarézina (også Berezina og Beresina; Бярэ́зіна) er en flod i Hviderusland og en af bifloderne til Dnepr.
Se Napoleonskrigene og Bjarézina
Blücher
Blücher kan have flere betydninger.
Se Napoleonskrigene og Blücher
Brandskatning
København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.
Se Napoleonskrigene og Brandskatning
Braunschweig
Braunschweig (ældre dansk navn Brunsvig efter plattysk Brunswiek) er en by med indbyggere, i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Napoleonskrigene og Braunschweig
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Brest (Hviderusland)
Brest (tidligere også Brest ved Bug eller Brest-Litovsk; Брэст,; Брест,; Brześć nad Bugiem eller Brześć Litewski) er en by i Hviderusland med indbyggere ved grænsen til Polen modsat byen Terespol hvor floden Vestlige Bug løber sammen med Mukhavets.
Se Napoleonskrigene og Brest (Hviderusland)
Cannes
Cannes er en fransk by beliggende i den sydlige del af landet, ved den franske Riviera.
Carte blanche
Carte blanche (af fransk Hvidt kort – også på dansk blankocheck) er en fuldmagt til at agere frit.
Se Napoleonskrigene og Carte blanche
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
Se Napoleonskrigene og Catalonien
Charleroi
Charleroi (vallonsk: Tchålerwè) er den største by i Vallonien i det sydlige Belgien.
Se Napoleonskrigene og Charleroi
Chemnitz
Chemnitz er en by med ca.
Se Napoleonskrigene og Chemnitz
Compiègne
Compiègne er en by og kommune i regionen Hauts-de-France, tidligere Pikardiet, i den nordlige del af Frankrig.
Se Napoleonskrigene og Compiègne
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Napoleonskrigene og Dalmatien
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Napoleonskrigene og Danmark-Norge
De hundrede dage
De hundrede dage var perioden fra Napoleons tilbagevenden fra Elba til han blev deporteret til Skt. Helena.
Se Napoleonskrigene og De hundrede dage
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
Se Napoleonskrigene og Den finske krig
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Napoleonskrigene og Den Franske Revolution
Den russisk-engelske krig (1807-1812)
Den engelsk-russiske krig (1807 – 1812) var en erklæret krig mellem Storbritannien og Det Russiske Kejserrige under Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Den russisk-engelske krig (1807-1812)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812) var en krig mellem Kejserriget Rusland og Osmannerriget, der var en del af De russisk-tyrkiske krige og Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Den russisk-tyrkiske krig (1806-1812)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland var en stat som blev oprettet 1. januar 1801, da kongeriget Storbritannien og kongeriget Irland blev slået sammen.
Se Napoleonskrigene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Napoleonskrigene og Det Indiske Ocean
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Napoleonskrigene og Det Russiske Kejserrige
Doge
Doge Leonardo Loredan malet af Giovanni Bellini. Doge – venetisk dialekt "doxe" – var det højeste embede i Republikken Venedig.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Dresden
Dresden City (photo 2008) Dresden er en tysk storby og hovedstad i delstaten Sachsen.
Se Napoleonskrigene og Dresden
Ebro
Bro over Ebro og ''Nuestra Señora del Pilar'' i Zaragoza Ebro (græsk: Έβρος, Latin: Iberus, spansk: Ebro, catalansk: Ebre) er Spaniens mest vandførende og næstlængste flod, 910 km lang.
Edgar Castonier
Edgar Oscar Nonus Castonier (født 11. november 1866 i Varde, død 13. oktober 1934) var en dansk officer, bror til Hakon Castonier.
Se Napoleonskrigene og Edgar Castonier
Eidsvoll
Eidsvoll, tidligere skrevet Eidsvold, er en kommune i landskabet Romerike i Viken fylke i Norge.
Se Napoleonskrigene og Eidsvoll
Eksil
''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.
Elba
Elba og det toscanske øhav. Portoferraio, den største by på Elba. Elba er en 27 kilometer lang og 18 kilometer bred ø, der ligger i havet omkring 10 kilometer ud for Toscana i Italien.
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Se Napoleonskrigene og Engelske Kanal
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Napoleonskrigene og England
Englandskrigene
Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Englandskrigene
Enklave og eksklave
C er en enklave i A, og en eksklave til B C er en eksklave til B, men ikke en enklave i A, da det også grænser op til D En enklave (af latin in.
Se Napoleonskrigene og Enklave og eksklave
Erfurt
Erfurt er hovedstaden i den tyske delstat Thüringen.
Esslingen am Neckar
Esslingen am Neckar er en by i Tyskland i delstaten Baden-Württemberg med.
Se Napoleonskrigene og Esslingen am Neckar
Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg
Eugène de Beauharnais (født 3. september 1781 i Paris, død 21. februar 1824 i München) var søn af kejserinde Joséphine de Beauharnais, og han blev stedsøn og adoptivsøn til Napoleon 1. af Frankrig.
Se Napoleonskrigene og Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Faldet i kamp
Normandy American Cemetery and Memorial, nær Colleville-sur-Mer i Normandiet, Frankrig. Dræbt i kamp eller faldet i kamp (killed in action - KIA) er et udtryk, der normalt anvendes i militæret for egne soldater, der er blevet dræbt af fjenden.
Se Napoleonskrigene og Faldet i kamp
Første franske kejserrige
Det første franske kejserrige (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.
Se Napoleonskrigene og Første franske kejserrige
Felice Pasquale Bacciocchi
Felice Pasquale Bacciocchi, fyrste af Lucca (født 8. maj 1762, død 27. april 1841, Rom) var en officer i den franske hær.
Se Napoleonskrigene og Felice Pasquale Bacciocchi
Ferdinand 1. af Begge Sicilier
Ferdinand 1. med dronning Maria Carolina og børn Ferdinand 1. (født 12. januar 1751, død 4. januar 1825) var konge af Napoli og Sicilien i 1759-1825.
Se Napoleonskrigene og Ferdinand 1. af Begge Sicilier
Ferdinand 7. af Spanien
Ferdinand 7. (Fernando Maria Francisco de Paula Domingo Vicente Ferrer Antonio José) (født 14. oktober 1784, død 29. september 1833) var konge af Spanien og de spanske besiddelser i Amerika fra marts til maj 1808 og igen fra 1813 til sin død i 1833.
Se Napoleonskrigene og Ferdinand 7. af Spanien
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Napoleonskrigene og Finland
Fjerde koalitionskrig
Den fjerde koalitionskrig var en krig mellem Den fjerde koalition (bestående af Preussen, Rusland, Sachsen, Sverige og Storbritannien) og Napoleons Første franske kejserrige.
Se Napoleonskrigene og Fjerde koalitionskrig
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Se Napoleonskrigene og Folkeret
Fontainebleau
Fontainebleau (af fontaine belle eau) er en by og kommune i Paris' metropolitanområde, 55 km syd-sydøst for Paris.
Se Napoleonskrigene og Fontainebleau
Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.
Se Napoleonskrigene og Frans 2. (Tysk-romerske rige)
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Se Napoleonskrigene og Freden i Kiel
Freden i Tilsit
Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.
Se Napoleonskrigene og Freden i Tilsit
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Napoleonskrigene og Frederik 6.
Frederik August 1. af Sachsen
Frederik August 1.
Se Napoleonskrigene og Frederik August 1. af Sachsen
Fredløshed
Fredløshed var i vikingetiden og middelalderen en straf, der blev brugt ved meget grove forbrydelser.
Se Napoleonskrigene og Fredløshed
Fredstraktaten i Amiens
James Gillray, ''Det første kys i ti år!'' —eller— ''mødet mellem Britannia & Borger François'' (1803)Fredstraktaten i Amiens blev underskrevet af den 25. marts 1802 af Joseph Bonaparte og Charles Cornwallis som en "endelig fredsaftale" mellem Frankrig og Storbritannien.
Se Napoleonskrigene og Fredstraktaten i Amiens
Fregat
Fregatter i kamp 1864 En fregat (fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj.
Friuli
Friuli er et område i Italien som er en del af regionen Friuli-Venezia Giulia og en mindre del af Veneto.
Fulda
Fulda er en by i den tyske delstat Hessen ved floden Fulda.
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Se Napoleonskrigene og Galicien (Centraleuropa)
Gdańsk
Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.
Gebhard Leberecht von Blücher
Gebhard Leberecht von Blücher, fyrste af Wahlstatt (født 16. december 1742 i Rostock, død 12. september 1819) var en preussisk generalfeltmarskal.
Se Napoleonskrigene og Gebhard Leberecht von Blücher
Genova
Havnen i Genova Genova (latin: Genua) er en havneby i Norditalien, der har et indbyggertal på 583.601 (2017).
Grande Armée
''Vive L'Empereur'', maleri af Édouard Detaille, der viser La Grande Armée under slaget om Friedland La Grande Armée (Den Store Armé) var den vigtigste militære komponent af den franske kejserlige hær kommanderet af kejser Napoleon Bonaparte under Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Grande Armée
Grenoble
Grenoble er hovedbyen i departementet Isère i regionen Auvergne-Rhône-Alpes i Frankrig og har 156.793 indbyggere (2007).
Se Napoleonskrigene og Grenoble
Guerillakrig
Guerillakrig (guerilla udtales og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formål at påvirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler.
Se Napoleonskrigene og Guerillakrig
Gustav 4. Adolf af Sverige
| Sverige. | Gustav 4.
Se Napoleonskrigene og Gustav 4. Adolf af Sverige
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Napoleonskrigene og Hamborg
Hanau
240px Hanau er en by i den tyske delstat Hessen.
Hannover (land)
Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.
Se Napoleonskrigene og Hannover (land)
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Napoleonskrigene og Hanseforbundet
Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Berg (latin: Ducatus Montensis) var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra 1380 til 1806. Hertugdømmets område ligger i nutidens delstat Nordrhein-Westfalen i det nordvestlige Tyskland.
Se Napoleonskrigene og Hertugdømmet Berg
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Napoleonskrigene og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Parma
Hertugdømmet Parma (Ducato di Parma) var et lille land i det nordlige Italien, som eksisterede af flere omgange.
Se Napoleonskrigene og Hertugdømmet Parma
Hertugdømmet Warszawa
Kort over Hertugdømmet Warszawa Hertugdømmet Warszawa (også også omtalt som Storhertugdømmet Warszawa) var en polsk stat mellem 1807 og 1813.
Se Napoleonskrigene og Hertugdømmet Warszawa
Hessen-Kassel
Landgrevskabet Hessen-Kassel (Landgrafschaft Hessen-Kassel) var en småstat, et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1803, hvor det blev ophøjet til Kurfyrstendømmet Hessen, almindeligvis omtalt som Kurhessen.
Se Napoleonskrigene og Hessen-Kassel
Horatio Nelson
Horatio Nelson (født 29. september 1758, død 21. oktober 1805), også kendt som Lord Nelson, var en britisk admiral.
Se Napoleonskrigene og Horatio Nelson
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Napoleonskrigene og Illyrien
Inn
Inn (rætoromansk En) er en flod i Alperne som løber nordøstover gennem Schweiz, Østrig og Tyskland.
Isar
Isar er en flod i Bayern i Tyskland.
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Se Napoleonskrigene og Istrien
Jérôme Bonaparte
Jérôme Bonaparte Jérôme Bonaparte (født 15. november 1784, død 24. juni 1860) var den yngste af Napoleon Bonapartes brødre.
Se Napoleonskrigene og Jérôme Bonaparte
Jean Victor Marie Moreau
Moreau Jean Victor Marie Moreau (født 14. februar 1763, død 2. september 1813) var en fransk general.
Se Napoleonskrigene og Jean Victor Marie Moreau
Jean-Charles Pichegru
Jean-Charles Pichegru. Jean-Charles Pichegru (16. februar 1761 i Artois – 5. april 1804 i Paris) var en fransk general.
Se Napoleonskrigene og Jean-Charles Pichegru
Joachim Murat
Joachim Murat (født 25. marts 1767 i Bastide ved Cahors i Frankrig, død 13. oktober 1815 i Pizzo i Calabrien i Italien) var en fransk marskal og konge af Begge Sicilier 1808-15.
Se Napoleonskrigene og Joachim Murat
Johan af Østrig
Ærkehertug Johan af Østrig (20. januar 1782 – 11. maj 1859) var en østrigsk ærkehertug, der var medlem af Huset Habsburg.
Se Napoleonskrigene og Johan af Østrig
John Moore
John Moore (født i 1970 i Dundalk i Irland) er filminstruktør, filmproducer og manuskriptforfatter.
Se Napoleonskrigene og John Moore
Joséphine de Beauharnais
Joséphine de Beauharnais Brev fra Joséphine til Napoleon, 1809 Joséphine de Beauharnais (født Marie Josèphe Rose Tascher de la Pagerie 23. juni 1763, død 29. maj 1814) var Napoleon 1.s første hustru og Frankrigs kejserinde.
Se Napoleonskrigene og Joséphine de Beauharnais
Joseph Bonaparte
Joseph-Napoléon Bonaparte (født Giuseppe Buonaparte; 7. januar 1768 – 28. juli 1844) var en fransk diplomat og adelsmand.
Se Napoleonskrigene og Joseph Bonaparte
Joseph Fouché
Joseph Fouché, 1.
Se Napoleonskrigene og Joseph Fouché
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Napoleonskrigene og Kaliningrad
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 14.
Se Napoleonskrigene og Karl 14. Johan af Sverige
Karl 4. af Spanien
Karl 4. (spansk: Carlos IV født 11. november 1748 i Portici, død 19. januar 1819 i Napoli) var konge af Spanien fra 1788 til 1808.
Se Napoleonskrigene og Karl 4. af Spanien
Karl af Østrig (1771-1847)
Ærkehertug Karl af Østrig, Hertug af Teschen (5. september 1771 – 30. april 1847) var en østrigsk ærkehertug og feltmarskal.
Se Napoleonskrigene og Karl af Østrig (1771-1847)
Karl Mack von Leiberich
Karl Mack von Leiberich, Freiherr (25. august 1752 – 22. december 1828) var en østrigsk soldat.
Se Napoleonskrigene og Karl Mack von Leiberich
Karl Philipp zu Schwarzenberg
Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg (18. april 1771 – 15. oktober 1820) var en østrigsk feltmarskal i napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Karl Philipp zu Schwarzenberg
Kassel
Eksempel på trafikken på Wilhelmshöher Allé, en af Kassels centrale gader Kassel (frem til 1926 officielt Cassel) er en tysk by som ligger ved floden Fulda i det nordlige Hessen.
Københavns bombardement
Københavns bombardement var en terrorbombning, der fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 7. september.
Se Napoleonskrigene og Københavns bombardement
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Napoleonskrigene og Kejserriget Østrig
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Se Napoleonskrigene og Kirkestaten
Klemens von Metternich
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Se Napoleonskrigene og Klemens von Metternich
Kongeriget Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Bayern
Kongeriget Etrurien
Kongeriget Etrurien (Regno di Etruria) var et kortlivet kongerige, oprettet i 1801 og nedlagt 1807.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Etrurien
Kongeriget Holland
Kongeriget Holland (Koninkrijk Holland; Royaume de Hollande) var i en kort periode under Napoleonskrigene navnet på en fransk lydstat i Nordvesteuropa.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Holland
Kongeriget Italien (1805-1814)
Kongeriget Italien (Regno d'Italia eller Regno Italico) var et kongerige i den nordlige del af det nuværende Italien, der eksisterede fra 1805 til 1814.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Italien (1805-1814)
Kongeriget Napoli
Kongeriget Napoli er navnet på et historisk kongerige i Syditalien, der eksisterede i perioden 1285-1816 og omfattede en større del af det syditalienske fastland.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Napoli
Kongeriget Portugal
Kongeriget Portugal var et monarki på den Iberiske Halvø som opstod i 1139 under Alfons 1. og ophørte i 1910, da der opstod revolution.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Portugal
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Preussen
Kongeriget Sachsen
Kongeriget Sachsen blev i oprettet i 1806 som kongedømme på grundlag af Kurfyrstendømmet Sachsen; under den samme slægt, som i århundreder havde regeret i Sachsen som kurfyrster.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Sachsen
Kongeriget Sardinien
Kongedømmet Sardinien, i 1839: Fastlandet Piemonte med Savoyen, Nice og Sardinien i bugten. Kongedømmet Sardinien var igennem mere end fem århundreder en selvstændig stat på øen Sardinien og på fastlandet mod nord, hvor sidstnævnte efterhånden blev det primære tyngdepunkt.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Sardinien
Kongeriget Sicilien
Kongeriget Sicilien er en historisk nation i Syditalien, der eksisterede i perioden 1130-1816.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Sicilien
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Württemberg
Kongeriget Westfalen
Kongeriget Westfalen (tysk: Königreich Westphalen, fransk: Royaume de Westphalie) var et kongedømme i det nordvestlige Tyskland, som eksisterede indenfor Rhinforbundet fra 1807 til 1813.
Se Napoleonskrigene og Kongeriget Westfalen
Kontinentaleuropa
Kontinentaleuropa. Kontinentaleuropa, undertiden også kaldet Det europæiske fastland eller blot Kontinentet, er en betegnelse for den europæiske landmasse eksklusive øer og sommetider også halvøer.
Se Napoleonskrigene og Kontinentaleuropa
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Napoleonskrigene og Kreis Herzogtum Lauenburg
Krigsret (militær)
Felt-krigsretten i den finske 5. brigade i juli 1944 En krigsret er en militær domstol som dømmer og fastsætter straf for soldater for brud på militær strafferet.
Se Napoleonskrigene og Krigsret (militær)
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg udstrækning. Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg (uformelt Kurfyrstedømmet Hannover, tysk Kurfürstentum Braunschweig-Lüneburg) var det niende kurfyrstedømme i det Tysk-Romerske Rige.
Se Napoleonskrigene og Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
Landshut
Landshut er en by med omkring 70.000 indbyggere (2017) i den tyske delstat Bayern, over 60 km nordøst for München i det sydlige Tyskland.
Se Napoleonskrigene og Landshut
Laon
Laon er hovedby i det franske departement Aisne.
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Legnica
Legnica (Liegnitz; Lehnice; Lignitium) er en by i en den centrale del af Nedre Schlesien i det sydvestlige Polen.
Se Napoleonskrigene og Legnica
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
Se Napoleonskrigene og Leipzig
Lissabon
Lissabon (Lisboa) er Portugals hovedstad og største by med indbyggere inden for det administrative område, der dækker 100,05 km2.
Se Napoleonskrigene og Lissabon
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Napoleonskrigene og Litauen
Livorno
Livorno er den vigtigste havneby i Toscana i Italien.
Se Napoleonskrigene og Livorno
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Se Napoleonskrigene og Lombardiet
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Se Napoleonskrigene og Lorraine
Louis Bonaparte
Louis Napoléon Bonaparte (født 2. september 1778 i Ajaccio, Korsika, død 25. juli 1846 i Livorno) var en af kejser Napoleons fire brødre.
Se Napoleonskrigene og Louis Bonaparte
Lucca
''Duomo di San Martino'' (katedralen). Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med indbyggere.
Lucca (provins)
Provinsen Lucca (it. Provincia di Lucca) er en provins i regionen Toscana i det centrale Italien.
Se Napoleonskrigene og Lucca (provins)
Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig 15.
Se Napoleonskrigene og Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig 18. af Frankrig
Ludvig 18.
Se Napoleonskrigene og Ludvig 18. af Frankrig
Madrid
Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Malta
Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.
Marskal af Frankrig
Moderne marskalstav med den latinske inskription ''Terror belli, decus pacis'', udstillet på Musée de l'Armée. Marskal af Frankrig (Maréchal de France) var oprindeligt et af de højeste militære embeder i Frankrig, og fungerede i middelalderen som stedfortræder for connétable de France.
Se Napoleonskrigene og Marskal af Frankrig
Meaux
Meaux er en stor fransk provinsby.
Michel Ney
Michel Ney malet af François Gérard. Michel Ney (10. januar 1769 – 7. december 1815) var fransk feltmarskal fra 1804, da han blev udnævnt af Napoleon.
Se Napoleonskrigene og Michel Ney
Mikhail Kutuzov
Knjaz Mikhail Illarionovitj Golenisjtjev-Kutuzov (Князь Михаи́л Илларио́нович Голени́щев-Куту́зов, født 16. september (5. september efter den julianske kalender) 1745, død den 28. april (16. april efter den julianske kalender) 1813 var en russisk feltmarskal i Det Russiske Kejserrige.
Se Napoleonskrigene og Mikhail Kutuzov
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Nancy
Nancy Nancy er en by i det nordøstlige Frankrig.
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Napoleonskrigene og Napoleon 1. af Frankrig
Napoleon 2. af Frankrig
Napoléon François Charles Joseph Bonaparte (20. marts 1811 - 22. juli 1832) var søn af Napoléon Bonaparte og hans anden hustru Maria Louise af Østrig.
Se Napoleonskrigene og Napoleon 2. af Frankrig
Napoleons felttog i Rusland
Napoleons felttog i Rusland (Campagne de Russie, russisk: Den patriotiske krig i 1812, Отечественная война 1812 года eller 1812-krigen) var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.
Se Napoleonskrigene og Napoleons felttog i Rusland
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Nemunas
Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.
Se Napoleonskrigene og Nemunas
Neuchâtel
Neuchâtel er hovedbyen i den schweiziske kanton af samme navn med indbyggere.
Se Napoleonskrigene og Neuchâtel
Niels Rosenkrantz (statsminister)
Niels Rosenkrantz (født 9. september 1757 i Øyestad i Norge, død 6. januar 1824 i København) var en dansk-norsk statsmand, diplomat og gehejmestatsminister.
Se Napoleonskrigene og Niels Rosenkrantz (statsminister)
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Se Napoleonskrigene og Normandiet
Notre Dame
Vestfacaden på Notre-Dame Notre-Dame de Paris eller Notre-Dame er en middelalderlig katolsk katedral på Île de la Cité i Frankrigs hovedstad Paris.
Se Napoleonskrigene og Notre Dame
November
November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).
Se Napoleonskrigene og November
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Se Napoleonskrigene og Oktober
Oldenborg (land)
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946.
Se Napoleonskrigene og Oldenborg (land)
Paderborn
Paderborn er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 145.000 indbyggere.
Se Napoleonskrigene og Paderborn
Paris
|navn.
Peter Wittgenstein
Louis Adolf Peter, Fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Pjotr Khristianovitj Wittgenstein; født 17. januar (6. januar jul.) 1769, død 11. juni 1843), kendt som Peter Wittgenstein, var en fyrste af det tyske dynasti Sayn-Wittgenstein og feltmarskal i Den Kejserlige Russiske Hær under Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Peter Wittgenstein
Philippeville
Philippeville (vallonsk: Flipveye) er en by i Vallonien i det sydlige Belgien.
Se Napoleonskrigene og Philippeville
Piombino
Piombino er en italiensk by og kommune med omkring 35.000 indbyggere i provinsen Livorno (Toscana).
Se Napoleonskrigene og Piombino
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Pontecorvo
Pontecorvo er en kommune i provinsen Frosinone i regionen Lazio i det centrale Italien.
Se Napoleonskrigene og Pontecorvo
Portoferraio
Portoferraio er en by og kommune i provinsen Livorno, i udkanten af den navnkundige havn på øen Elba.
Se Napoleonskrigene og Portoferraio
Portugal
Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.
Se Napoleonskrigene og Portugal
Poznań
Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Napoleonskrigene og Preussen
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Se Napoleonskrigene og Pyrenæerne
Pyrrhussejr
James G. Blaine vandt i 1884 en valgkamp ved tredje forsøg: "''En til sejr som denneher, og pengekassen er tom!''" Pyrrhussejr er et udtryk for en dyrekøbt sejr.
Se Napoleonskrigene og Pyrrhussejr
Río de la Plata
Jacques Descloitres, MODISRapid Response Team, NASA/GSFC Río de la Plata ("Sølvstrømmen") er benævnelsen for den store, havbugtlignende munding, der dannes af de sydamerikanske floder Paranas og Uruguays udløb i det atlantiske ocean og har en længde af 300 km.
Se Napoleonskrigene og Río de la Plata
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Regensburg
Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.
Se Napoleonskrigene og Regensburg
Reims
Reims (udtale) er en by i det nordlige Frankrig, hvor de franske konger traditionelt blev kronet i Notre-Dame de Reims.
Rendsborg
Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.
Se Napoleonskrigene og Rendsborg
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Napoleonskrigene og Revolutionskrigene
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Napoleonskrigene og Rhinforbundet
Robert Stewart, viscount Castlereagh
Henry Robert Stewart, viscount Castlereagh, senere 2.
Se Napoleonskrigene og Robert Stewart, viscount Castlereagh
Rochefort
Rochefort er en fransk kommune i departementet Charente-Maritime i den vestlige del af landet.
Se Napoleonskrigene og Rochefort
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Napoleonskrigene og Salmonsens Konversationsleksikon
Sambre
Samber ved Merbes-le-Château i Vallonien. Sambre er en flod der har sit udspring i Frankrig og det meste af sit løb i Belgien.
Sankt Helena
Sankt Helena er en ø i Sydatlanten.
Se Napoleonskrigene og Sankt Helena
Savona
Savona er en vigtig havneby, der ligger mellem Genova og den franske grænse på den italienske riviera.
Schönbrunn Slot
Schönbrunn Slot. Slottet set fra haven. Palmepavillonen i haven (foto fra 2004). Schönbrunn Slot (Schloss Schönbrunn) i Wien er en af de vigtigste kulturskatte i Østrig.
Se Napoleonskrigene og Schönbrunn Slot
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Napoleonskrigene og Schweiz
Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz (eller Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog) var et slag mellem de franske imperiestyrker under Napoleon 1. og en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige, der skiftede navn til Frans 1.
Se Napoleonskrigene og Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Lützen
Slaget ved Lützen kan henvise til to slag.
Se Napoleonskrigene og Slaget ved Lützen
Slaget ved Leipzig
Oversigt over slagmarken''Illustration i anledning af 50-året for slaget fra Die Gartenlaube, oktober 1863.''http://de.wikisource.org/wiki/Vogelansicht_des_Schlachtfeldes_von_Leipzig Bildlegende Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg meddeler de allierede monarker sejren i slaget ved Leipzig.
Se Napoleonskrigene og Slaget ved Leipzig
Slaget ved Trafalgar
Slaget ved Trafalgar Slaget ved Trafalgar var et søslag i den tredje koalitionskrig under Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Slaget ved Trafalgar
Smolensk
Smolensk (Смоленск smʌˈlʲensk) er en by i det vestlige Rusland, administrativt center i Smolensk oblast med indbyggere.
Se Napoleonskrigene og Smolensk
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Se Napoleonskrigene og Soissons
Sri Lanka
Kort over Sri Lanka Sri Lanka (ශ්රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean.
Se Napoleonskrigene og Sri Lanka
Storhertugdømmet Toscana
Storhertugdømmet Toscana (Granducato di Toscana) var et land i det nordlige Italien.
Se Napoleonskrigene og Storhertugdømmet Toscana
Stralsund
Stralsund Melchior Lorck, ''Ti kvinder fra Stralsund'', ca. 1571, Statens Museum for Kunst. Stralsund er en havneby og hansestad i det nordøstlige Tyskland med ca.
Se Napoleonskrigene og Stralsund
Svensk Forpommern
Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.
Se Napoleonskrigene og Svensk Forpommern
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Napoleonskrigene og Sverige
Themistokles
Themistokles Themistokles (græsk: Θεμιστοκλῆς) (ca. 525 f.Kr. – 459 f.Kr.) var en af de vigtigste ledere i det athenske demokrati under Perserkrigene.
Se Napoleonskrigene og Themistokles
Toruń
Toruń (Thorn) er en by i voivodskabet Kujavien-Pommern i Polen ved floden Wisła med indbyggere.
Tredje koalitionskrig
Den tredje koalition under Napoleonskrigene var en alliance mellem Storbritannien, Kejserriget Østrig, Kejserriget Rusland, Kongeriget Napoli og Sverige mod s Frankrig.
Se Napoleonskrigene og Tredje koalitionskrig
Trinidad
type.
Se Napoleonskrigene og Trinidad
Troyes
Troyes er en by - en fransk kommune - hjemsted for præfekturet - den statslige administration og forvaltning - i departementet Aube, og ligger ved floden Seinen, omkring 150 km sydøst for Paris.
Trykkefrihed
Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.
Se Napoleonskrigene og Trykkefrihed
Tyfus
Oversigtskort over udbredelsen af Tyfus. Grøn er høj udbredelse og gul er delvis udbredelse. Tyfus (lægelatin Febris typhoidea) er en kraftig blodforgiftning og den mest alvorlige af salmonellainfektionerne, som skyldes bakterien Salmonella typhi.
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Napoleonskrigene og Tyskland
Ulm
Ulm er en by ved Donaufloden i den tyske delstat Baden-Württemberg med 120.000 indbyggere (pr. 2006).
Ultimatum
Et ultimatum (den sidste) er et valg mellem to muligheder.
Se Napoleonskrigene og Ultimatum
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Napoleonskrigene og Venedig
Verdenskrig
Atombomben over Nagasaki satte punktum for 2. verdenskrig En verdenskrig er en militær konflikt, der omfatter størstedelen af verdens lande.
Se Napoleonskrigene og Verdenskrig
Vittoria
Vittoria er en italiensk by (og kommune) i regionen Sicilien i Italien, med omkring indbyggere.
Se Napoleonskrigene og Vittoria
Warszawa
Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.
Se Napoleonskrigene og Warszawa
Waterloo (Belgien)
Waterloo er en by i det centrale Belgien.
Se Napoleonskrigene og Waterloo (Belgien)
Westfalen
Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.
Se Napoleonskrigene og Westfalen
Whig-partiet
"A Block for the Wigs - or, the new State Whirligig", karikaturtegning af James Gillray fra 1783. Whig-partiet var et tidligt britisk politisk parti fra ca.
Se Napoleonskrigene og Whig-partiet
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Napoleonskrigene og Wienerkongressen
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Wrocław
Wrocław (Breslau, Brassel) er Polens fjerdestørste by med indbyggere og regionalhovedstad for Nedre Schlesien (Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen.
Se Napoleonskrigene og Wrocław
1. februar
1.
Se Napoleonskrigene og 1. februar
1. marts
1.
Se Napoleonskrigene og 1. marts
1. verdenskrig
1.
Se Napoleonskrigene og 1. verdenskrig
10. august
10.
Se Napoleonskrigene og 10. august
10. februar
10.
Se Napoleonskrigene og 10. februar
10. juni
10.
Se Napoleonskrigene og 10. juni
10. marts
10.
Se Napoleonskrigene og 10. marts
11. april
11.
Se Napoleonskrigene og 11. april
11. august
11.
Se Napoleonskrigene og 11. august
11. december
11.
Se Napoleonskrigene og 11. december
12. august
12.
Se Napoleonskrigene og 12. august
12. juli
12.
Se Napoleonskrigene og 12. juli
12. juni
12.
Se Napoleonskrigene og 12. juni
12. oktober
12.
Se Napoleonskrigene og 12. oktober
13. december
13.
Se Napoleonskrigene og 13. december
13. maj
13.
Se Napoleonskrigene og 13. maj
13. marts
13.
Se Napoleonskrigene og 13. marts
13. oktober
13.
Se Napoleonskrigene og 13. oktober
14. august
14.
Se Napoleonskrigene og 14. august
14. februar
14.
Se Napoleonskrigene og 14. februar
14. juni
14.
Se Napoleonskrigene og 14. juni
14. marts
14.
Se Napoleonskrigene og 14. marts
14. oktober
14.
Se Napoleonskrigene og 14. oktober
14. september
14.
Se Napoleonskrigene og 14. september
15. juni
15.
Se Napoleonskrigene og 15. juni
15. marts
15.
Se Napoleonskrigene og 15. marts
15. oktober
15.
Se Napoleonskrigene og 15. oktober
16. april
16.
Se Napoleonskrigene og 16. april
16. august
16.
Se Napoleonskrigene og 16. august
16. oktober
16.
Se Napoleonskrigene og 16. oktober
17. april
17.
Se Napoleonskrigene og 17. april
17. august
17.
Se Napoleonskrigene og 17. august
17. februar
17.
Se Napoleonskrigene og 17. februar
17. maj
17.
Se Napoleonskrigene og 17. maj
17. oktober
17.
Se Napoleonskrigene og 17. oktober
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
18. april
Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.
Se Napoleonskrigene og 18. april
18. februar
18.
Se Napoleonskrigene og 18. februar
18. januar
18.
Se Napoleonskrigene og 18. januar
18. juni
18.
Se Napoleonskrigene og 18. juni
18. maj
18.
Se Napoleonskrigene og 18. maj
18. oktober
18.
Se Napoleonskrigene og 18. oktober
18. september
18.
Se Napoleonskrigene og 18. september
1802
Året 1802 startede på en fredag.
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
1808
Året 1808 startede på en fredag.
1809
Året 1809 startede på en søndag.
1810
Året 1810 startede på en mandag.
1811
Året 1811 startede på en tirsdag.
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Napoleonskrigene og 19. århundrede
19. februar
19.
Se Napoleonskrigene og 19. februar
19. juni
19.
Se Napoleonskrigene og 19. juni
19. maj
19.
Se Napoleonskrigene og 19. maj
19. marts
19.
Se Napoleonskrigene og 19. marts
2. december
2.
Se Napoleonskrigene og 2. december
20. april
20.
Se Napoleonskrigene og 20. april
20. maj
20.
Se Napoleonskrigene og 20. maj
20. marts
20.
Se Napoleonskrigene og 20. marts
20. november
20.
Se Napoleonskrigene og 20. november
20. oktober
20.
Se Napoleonskrigene og 20. oktober
21. juni
21.
Se Napoleonskrigene og 21. juni
21. marts
21.
Se Napoleonskrigene og 21. marts
21. oktober
21.
Se Napoleonskrigene og 21. oktober
22. april
22.
Se Napoleonskrigene og 22. april
22. juni
22.
Se Napoleonskrigene og 22. juni
22. november
22.
Se Napoleonskrigene og 22. november
23. august
23.
Se Napoleonskrigene og 23. august
23. januar
23.
Se Napoleonskrigene og 23. januar
23. marts
23.
Se Napoleonskrigene og 23. marts
24. februar
24.
Se Napoleonskrigene og 24. februar
24. juni
24.
Se Napoleonskrigene og 24. juni
24. oktober
24.
Se Napoleonskrigene og 24. oktober
24. september
24.
Se Napoleonskrigene og 24. september
25. april
25.
Se Napoleonskrigene og 25. april
25. august
25.
Se Napoleonskrigene og 25. august
25. juni
25.
Se Napoleonskrigene og 25. juni
25. maj
25.
Se Napoleonskrigene og 25. maj
25. marts
25.
Se Napoleonskrigene og 25. marts
26. april
26.
Se Napoleonskrigene og 26. april
26. august
26.
Se Napoleonskrigene og 26. august
26. december
26.
Se Napoleonskrigene og 26. december
26. februar
26.
Se Napoleonskrigene og 26. februar
26. maj
26.
Se Napoleonskrigene og 26. maj
26. november
26.
Se Napoleonskrigene og 26. november
27. august
27.
Se Napoleonskrigene og 27. august
27. november
27.
Se Napoleonskrigene og 27. november
27. oktober
27.
Se Napoleonskrigene og 27. oktober
27. september
27.
Se Napoleonskrigene og 27. september
28. april
28.
Se Napoleonskrigene og 28. april
28. februar
28.
Se Napoleonskrigene og 28. februar
28. november
28.
Se Napoleonskrigene og 28. november
29. august
29.
Se Napoleonskrigene og 29. august
29. januar
29.
Se Napoleonskrigene og 29. januar
29. juni
29.
Se Napoleonskrigene og 29. juni
29. marts
29.
Se Napoleonskrigene og 29. marts
3. december
3.
Se Napoleonskrigene og 3. december
3. juli
3.
Se Napoleonskrigene og 3. juli
3. maj
3.
3. november
3.
Se Napoleonskrigene og 3. november
30. august
30.
Se Napoleonskrigene og 30. august
30. marts
30.
Se Napoleonskrigene og 30. marts
30. november
30.
Se Napoleonskrigene og 30. november
30. oktober
30.
Se Napoleonskrigene og 30. oktober
31. december
31.
Se Napoleonskrigene og 31. december
31. oktober
31.
Se Napoleonskrigene og 31. oktober
4. april
4.
Se Napoleonskrigene og 4. april
4. juni
4.
Se Napoleonskrigene og 4. juni
5. februar
5.
Se Napoleonskrigene og 5. februar
5. juli
5.
Se Napoleonskrigene og 5. juli
5. november
5.
Se Napoleonskrigene og 5. november
5. september
5.
Se Napoleonskrigene og 5. september
6. april
6.
Se Napoleonskrigene og 6. april
6. juni
6.
Se Napoleonskrigene og 6. juni
6. november
6.
Se Napoleonskrigene og 6. november
6. september
6.
Se Napoleonskrigene og 6. september
7. marts
7.
Se Napoleonskrigene og 7. marts
7. november
7.
Se Napoleonskrigene og 7. november
8. august
8.
Se Napoleonskrigene og 8. august
8. februar
8.
Se Napoleonskrigene og 8. februar
8. juli
8.
Se Napoleonskrigene og 8. juli
9. april
9.
Se Napoleonskrigene og 9. april
9. august
9.
Se Napoleonskrigene og 9. august
9. juli
9.
Se Napoleonskrigene og 9. juli
9. november
9.
Se Napoleonskrigene og 9. november
Også kendt som De napoleonske krige, Felttoget 1808, Napoleonkrigen, Napoleonkrigene, Tyske frihedskrig.
, Elben, Engelske Kanal, England, Englandskrigene, Enklave og eksklave, Erfurt, Esslingen am Neckar, Eugène de Beauharnais, 1. hertug af Leuchtenberg, Europa, Faldet i kamp, Første franske kejserrige, Felice Pasquale Bacciocchi, Ferdinand 1. af Begge Sicilier, Ferdinand 7. af Spanien, Finland, Fjerde koalitionskrig, Folkeret, Fontainebleau, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Freden i Kiel, Freden i Tilsit, Frederik 6., Frederik August 1. af Sachsen, Fredløshed, Fredstraktaten i Amiens, Fregat, Friuli, Fulda, Galicien (Centraleuropa), Gdańsk, Gebhard Leberecht von Blücher, Genova, Grande Armée, Grenoble, Guerillakrig, Gustav 4. Adolf af Sverige, Hamborg, Hanau, Hannover (land), Hanseforbundet, Hertugdømmet Berg, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Parma, Hertugdømmet Warszawa, Hessen-Kassel, Horatio Nelson, Illyrien, Inn, Isar, Istrien, Jérôme Bonaparte, Jean Victor Marie Moreau, Jean-Charles Pichegru, Joachim Murat, Johan af Østrig, John Moore, Joséphine de Beauharnais, Joseph Bonaparte, Joseph Fouché, Kaliningrad, Karl 14. Johan af Sverige, Karl 4. af Spanien, Karl af Østrig (1771-1847), Karl Mack von Leiberich, Karl Philipp zu Schwarzenberg, Kassel, Københavns bombardement, Kejserriget Østrig, Kirkestaten, Klemens von Metternich, Kongeriget Bayern, Kongeriget Etrurien, Kongeriget Holland, Kongeriget Italien (1805-1814), Kongeriget Napoli, Kongeriget Portugal, Kongeriget Preussen, Kongeriget Sachsen, Kongeriget Sardinien, Kongeriget Sicilien, Kongeriget Württemberg, Kongeriget Westfalen, Kontinentaleuropa, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krigsret (militær), Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg, Landshut, Laon, Lübeck, Legnica, Leipzig, Lissabon, Litauen, Livorno, Lombardiet, Lorraine, Louis Bonaparte, Lucca, Lucca (provins), Ludvig 15. af Frankrig, Ludvig 18. af Frankrig, Madrid, Mainz, Malta, Marskal af Frankrig, Meaux, Michel Ney, Mikhail Kutuzov, Milano, Moskva, Nancy, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleon 2. af Frankrig, Napoleons felttog i Rusland, Napoli, Nemunas, Neuchâtel, Niels Rosenkrantz (statsminister), Normandiet, Notre Dame, November, Oktober, Oldenborg (land), Paderborn, Paris, Peter Wittgenstein, Philippeville, Piombino, Polen, Pontecorvo, Portoferraio, Portugal, Poznań, Prag, Preussen, Pyrenæerne, Pyrrhussejr, Río de la Plata, Rügen, Regensburg, Reims, Rendsborg, Revolutionskrigene, Rhinen, Rhinforbundet, Robert Stewart, viscount Castlereagh, Rochefort, Rom, Salmonsens Konversationsleksikon, Sambre, Sankt Helena, Savona, Schönbrunn Slot, Schweiz, Slaget ved Austerlitz, Slaget ved Lützen, Slaget ved Leipzig, Slaget ved Trafalgar, Smolensk, Soissons, Sri Lanka, Storhertugdømmet Toscana, Stralsund, Svensk Forpommern, Sverige, Themistokles, Toruń, Tredje koalitionskrig, Trinidad, Troyes, Trykkefrihed, Tyfus, Tyrol, Tyskland, Ulm, Ultimatum, Ungarn, USA, Vasal, Venedig, Verdenskrig, Vittoria, Warszawa, Waterloo (Belgien), Westfalen, Whig-partiet, Wien, Wienerkongressen, Wisła, Wrocław, 1. februar, 1. marts, 1. verdenskrig, 10. august, 10. februar, 10. juni, 10. marts, 11. april, 11. august, 11. december, 12. august, 12. juli, 12. juni, 12. oktober, 13. december, 13. maj, 13. marts, 13. oktober, 14. august, 14. februar, 14. juni, 14. marts, 14. oktober, 14. september, 15. juni, 15. marts, 15. oktober, 16. april, 16. august, 16. oktober, 17. april, 17. august, 17. februar, 17. maj, 17. oktober, 1792, 18. april, 18. februar, 18. januar, 18. juni, 18. maj, 18. oktober, 18. september, 1802, 1803, 1804, 1805, 1806, 1807, 1808, 1809, 1810, 1811, 1812, 1814, 1815, 19. århundrede, 19. februar, 19. juni, 19. maj, 19. marts, 2. december, 20. april, 20. maj, 20. marts, 20. november, 20. oktober, 21. juni, 21. marts, 21. oktober, 22. april, 22. juni, 22. november, 23. august, 23. januar, 23. marts, 24. februar, 24. juni, 24. oktober, 24. september, 25. april, 25. august, 25. juni, 25. maj, 25. marts, 26. april, 26. august, 26. december, 26. februar, 26. maj, 26. november, 27. august, 27. november, 27. oktober, 27. september, 28. april, 28. februar, 28. november, 29. august, 29. januar, 29. juni, 29. marts, 3. december, 3. juli, 3. maj, 3. november, 30. august, 30. marts, 30. november, 30. oktober, 31. december, 31. oktober, 4. april, 4. juni, 5. februar, 5. juli, 5. november, 5. september, 6. april, 6. juni, 6. november, 6. september, 7. marts, 7. november, 8. august, 8. februar, 8. juli, 9. april, 9. august, 9. juli, 9. november.