Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Slaget ved Svold

Indeks Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Indholdsfortegnelse

  1. 93 relationer: Aarhus, Adam af Bremen, Þórðr Kolbeinsson, Ágrip af Nóregskonungasögum, Íslendingabók, Øresund, Østfold, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Bjørnstjerne Bjørnson, Bueskytte, Dagbladet (Norge), Danmark, Desiderius, Det hellige land, Edvard Grieg, Einar Tambeskælver, Elegi, Encyclopædia Britannica, Erik jarl, Erik Werenskiold, Fagrskinna, Færøske kvæder, Finnur Jónsson (filolog), Frederik Barbarossa, Fridtjof Nansen, Gejstlighed, Gesta Danorum, Harald Blåtand, Harald Hårfager, Håkon jarl, Heimskringla, Henry Wadsworth Longfellow, Island, Jarl (titel), Jens Christian Djurhuus, Johan Nordahl Brun, Karl 12. af Sverige, Karl den Store, Kong Arthur, Kongesaga, Konversion, Kristendommens indførelse i Danmark, Kristendommens indførelse i Norden, Langskib, Len, Magnus den Gode, Manga, Möre, Medgift, Mundtlig overlevering, ... Expand indeks (43 mere) »

  2. 999
  3. Danmark i 900-tallet
  4. Danske søslag
  5. Jomsvikingerne
  6. Norske søslag
  7. Slag med deltagelse af Norge
  8. Slag med deltagelse af vikinger
  9. Svenske søslag

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Se Slaget ved Svold og Aarhus

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Se Slaget ved Svold og Adam af Bremen

Þórðr Kolbeinsson

Tord Kolbeinsson, norrønt Þórðr Kolbeinsson) var en islandsk skjald, der levede i 1000-tallet. Han var hirdskjald hos jarlen Erik jarl, og digtede Eiriksdråpa om jarlen. Omkring 17 vers om jarlen er bevaret fra Tord i kongesagaerne. Det følgende er uddrag fra Eiriksdråpa: Tord er en af to hovedpersoner i Bjarnars saga og hvor mange lausavísur bliver tilskrevet Kolbeinsson.

Se Slaget ved Svold og Þórðr Kolbeinsson

Ágrip af Nóregskonungasögum

''Ágrip'' AM 325 II 4to, folio 5v fra Arnamagnæanske Samling. Ágrip af Nóregskonungasögum eller Ágrip er en kongesaga fra Norge.

Se Slaget ved Svold og Ágrip af Nóregskonungasögum

Íslendingabók

Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.

Se Slaget ved Svold og Íslendingabók

Øresund

Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.

Se Slaget ved Svold og Øresund

Østfold

Østfold. Østfolds våbenskjold Kommunerne i Østfold. Østfold er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Akershus og Buskerud fylker, blev sammenlagt til det nye fylke, Viken.

Se Slaget ved Svold og Østfold

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.

Se Slaget ved Svold og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta

Bjørnstjerne Bjørnson

Bjørnstjerne Martinus Bjørnson (født 8. december 1832 i Tynset, død 26. april 1910 i Paris) var en norsk forfatter.

Se Slaget ved Svold og Bjørnstjerne Bjørnson

Bueskytte

Bueskytterne havde deres storhedstid i Middelalderen. Illustration af bueskytter ca. 1325 En bueskytte er ekspert i brugen af bue og pil til krigsbrug, men også til jagt.

Se Slaget ved Svold og Bueskytte

Dagbladet (Norge)

Dagbladet er Norges tredjestørste avis med et oplag på 146.512 eksemplarer i 2006.

Se Slaget ved Svold og Dagbladet (Norge)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Slaget ved Svold og Danmark

Desiderius

Desiderius (også kendt som Daufer eller Dauferius; Didier på fransk og Desiderio på italiensk) var den sidste langobardisk konge af Italien.

Se Slaget ved Svold og Desiderius

Det hellige land

Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.

Se Slaget ved Svold og Det hellige land

Edvard Grieg

P.S. Krøyer, ''Edvard Grieg akkompagnerende sin hustru'', 1898, Nationalmuseum. Edvard Hagerup Grieg (15. juni 1843 – 4. september 1907) var en norsk komponist og pianist.

Se Slaget ved Svold og Edvard Grieg

Einar Tambeskælver

Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.

Se Slaget ved Svold og Einar Tambeskælver

Elegi

Elegi (græsk ἐλεγεῖα, elegeia, egtl. "klagesang") er en form for lyrisk digtning i den græske og romerske litteratur, kendetegnet ved det elegiske distikon.

Se Slaget ved Svold og Elegi

Encyclopædia Britannica

Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.

Se Slaget ved Svold og Encyclopædia Britannica

Erik jarl

Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).

Se Slaget ved Svold og Erik jarl

Erik Werenskiold

Erik Thedor Werenskiold (11. februar 1855 – 23. november 1938) var en norsk maler og illustrator.

Se Slaget ved Svold og Erik Werenskiold

Fagrskinna

''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.

Se Slaget ved Svold og Fagrskinna

Færøske kvæder

Færøsk frimærke viser balladen ''Harra Pætur & Elinborg'' Færøske kvæder eller Færøske kvæði (at kvøða: at kvæde eller synge kvad eller kvæði til dans): de gamle ballader på Færøerne akkompagneret af færøsk kædedans.

Se Slaget ved Svold og Færøske kvæder

Finnur Jónsson (filolog)

Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.

Se Slaget ved Svold og Finnur Jónsson (filolog)

Frederik Barbarossa

Frederik 1.

Se Slaget ved Svold og Frederik Barbarossa

Fridtjof Nansen

Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (født 10. oktober 1861, død 13. maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand.

Se Slaget ved Svold og Fridtjof Nansen

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Slaget ved Svold og Gejstlighed

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Slaget ved Svold og Gesta Danorum

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Se Slaget ved Svold og Harald Blåtand

Harald Hårfager

Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.

Se Slaget ved Svold og Harald Hårfager

Håkon jarl

Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.

Se Slaget ved Svold og Håkon jarl

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Slaget ved Svold og Heimskringla

Henry Wadsworth Longfellow

Longfellow i 1868, fotograferet af Julia Margaret Cameron. Henry Wadsworth Longfellow (født 27. februar 1807 i Portland, Maine, død 24. marts 1882 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk nationalromantisk digter, hvis værker inkluderer Paul Revere's Ride, Evangeline (1847) og Hiawathas sang (1855).

Se Slaget ved Svold og Henry Wadsworth Longfellow

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Slaget ved Svold og Island

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Se Slaget ved Svold og Jarl (titel)

Jens Christian Djurhuus

Jens Christian Djurhuus (21. august 1773 – 21. november 1853) var en færøsk forfatter, far til Jens Hendrik Djurhuus.

Se Slaget ved Svold og Jens Christian Djurhuus

Johan Nordahl Brun

Johan Nordahl Brun (født 21. marts 1745 på Bynæsset ved Trondhjem, død 26. juli 1816 i Bergen) var en norsk digter og biskop.

Se Slaget ved Svold og Johan Nordahl Brun

Karl 12. af Sverige

Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718.

Se Slaget ved Svold og Karl 12. af Sverige

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Slaget ved Svold og Karl den Store

Kong Arthur

Statue af Kong Arthur i Hofkirche, Innsbruck. 15. århundrede Titelbladet fra ''The Boy's King Arthur''. Kong Arthur var en legendarisk britisk leder fra det sene 5. og tidlige 6. århundrede, som ifølge middelalderhistorier og romaner ledede forsvaret af det romersk-keltiske England mod saxernes angreb i begyndelsen af det 6.

Se Slaget ved Svold og Kong Arthur

Kongesaga

Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.

Se Slaget ved Svold og Kongesaga

Konversion

type.

Se Slaget ved Svold og Konversion

Kristendommens indførelse i Danmark

Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.

Se Slaget ved Svold og Kristendommens indførelse i Danmark

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Slaget ved Svold og Kristendommens indførelse i Norden

Langskib

Bayeuxtæppet. dragehoved i stavnen. Langskibe fra vikingetiden var meget hurtige og solide.

Se Slaget ved Svold og Langskib

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Slaget ved Svold og Len

Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Se Slaget ved Svold og Magnus den Gode

Manga

En Manga-tegning er det japanske ord for tegneserier.

Se Slaget ved Svold og Manga

Möre

De forskellige bygder i vikingetidens Småland. Røde og sorte punkter angiver landskabets runesten. Røde punkter viser runesten med tekster om fjernrejser. Möre er et af de oprindelige "små lande" i Småland og omfatter et område omkring byerne Kalmar og Nybro.

Se Slaget ved Svold og Möre

Medgift

Brudekiste på Frilandsmuseet Medgift er et tilskud som en bruds forældre, i nogle samfund, forventes at yde brudeparret.

Se Slaget ved Svold og Medgift

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Se Slaget ved Svold og Mundtlig overlevering

Nationalisme

''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).

Se Slaget ved Svold og Nationalisme

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Slaget ved Svold og Nordisk religion

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Slaget ved Svold og Norge

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Slaget ved Svold og Norrønt

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se Slaget ved Svold og Olav den Hellige

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Slaget ved Svold og Olav Tryggvason

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.

Se Slaget ved Svold og Oluf Skotkonung

Opera

Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).

Se Slaget ved Svold og Opera

Oppland

Opplands våben Opplands placering i Norge. Oppland er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Hedmark, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.

Se Slaget ved Svold og Oppland

Ormen hin Lange

Ormen hin Lange af Halfdan Egedius. Ormen hin Lange på frimærke fra Færøerne Ormen hin Lange er det kendteste langskibe fra vikingetiden.

Se Slaget ved Svold og Ormen hin Lange

Ormurin langi

Færøsk frimærkeserie fra 2006 med motiver fra folkesangen ''Ormurin langi'' af kunstneren Vigdis Sigmundsdóttir. Ormurin langi (Ormen hin Lange) er et færøsk kvad om den norske kong Olav Tryggvason og hans kongeskib Ormen Lange.

Se Slaget ved Svold og Ormurin langi

Otto Sinding

Otto Ludvig Sinding (født 20. december 1842 på Kongsberg, død 22. november 1909 i München) var en norsk maler.

Se Slaget ved Svold og Otto Sinding

Pommern

Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.

Se Slaget ved Svold og Pommern

Rügen

Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.

Se Slaget ved Svold og Rügen

Ringdalsfjorden

Ringdalsfjorden er en grænsefjord mellem Norge og Sverige.

Se Slaget ved Svold og Ringdalsfjorden

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Slaget ved Svold og Romantikken

Romsdal

Romsdal er et landskab i den midterste del af fylket Møre og Romsdal i Norge, som består af kommunerne Aukra, Fræna, Midsund, Molde, Nesset, Sandøy, Rauma og Vestnes.

Se Slaget ved Svold og Romsdal

Rydårbogen

Rydårbogen (latin: Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord, skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.

Se Slaget ved Svold og Rydårbogen

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Slaget ved Svold og Saxo Grammaticus

Sigrid Storråde

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.

Se Slaget ved Svold og Sigrid Storråde

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Slaget ved Svold og Sjælland

Skúli Þórsteinsson

Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.

Se Slaget ved Svold og Skúli Þórsteinsson

Slaget ved Nesjar

Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).

Se Slaget ved Svold og Slaget ved Nesjar

Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.

Se Slaget ved Svold og Slaget ved Stiklestad

Slien

Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).

Se Slaget ved Svold og Slien

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Slaget ved Svold og Snorri Sturluson

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Se Slaget ved Svold og Stednavn

Strofe

En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).

Se Slaget ved Svold og Strofe

Svend Estridsen

Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.

Se Slaget ved Svold og Svend Estridsen

Svend jarl

Svend jarl, Sven Håkonsson eller Sven Ladejarl, (død 1016), var søn af Håkon Sigurdsson Ladejarl og bror til Erik Håkonsson.

Se Slaget ved Svold og Svend jarl

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se Slaget ved Svold og Svend Tveskæg

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Slaget ved Svold og Sverige

Týr (band)

Týr er et færøsk band, der spiller musik inspireret både af heavy metal og af (fortrinsvis gammel nordisk) folkemusik.

Se Slaget ved Svold og Týr (band)

Tribut

En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.

Se Slaget ved Svold og Tribut

Trondheim

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.

Se Slaget ved Svold og Trondheim

Vandvej

En vandvej er en kanal eller sejlbar flod.

Se Slaget ved Svold og Vandvej

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Se Slaget ved Svold og Vasal

Vendere

Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.

Se Slaget ved Svold og Vendere

Viken (Norge)

Viken eller Vika er et historisk navn for området omkring Oslofjorden i dagens sydøstlige Norge og dele af vest-Sverige.

Se Slaget ved Svold og Viken (Norge)

Vingulmark

Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.

Se Slaget ved Svold og Vingulmark

1000

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).

Se Slaget ved Svold og 1000

1128

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1128 (tal).

Se Slaget ved Svold og 1128

999

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 999 (tal) og 999 (band).

Se Slaget ved Svold og 999

Se også

999

Danmark i 900-tallet

Danske søslag

Jomsvikingerne

Norske søslag

Slag med deltagelse af Norge

Slag med deltagelse af vikinger

Svenske søslag

Også kendt som Slaget ved Svolder, Svolderslaget, Søslaget ved Svold.

, Nationalisme, Nordisk religion, Norge, Norrønt, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Oluf Skotkonung, Opera, Oppland, Ormen hin Lange, Ormurin langi, Otto Sinding, Pommern, Rügen, Ringdalsfjorden, Romantikken, Romsdal, Rydårbogen, Saxo Grammaticus, Sigrid Storråde, Sjælland, Skúli Þórsteinsson, Slaget ved Nesjar, Slaget ved Stiklestad, Slien, Snorri Sturluson, Stednavn, Strofe, Svend Estridsen, Svend jarl, Svend Tveskæg, Sverige, Týr (band), Tribut, Trondheim, Vandvej, Vasal, Vendere, Viken (Norge), Vingulmark, 1000, 1128, 999.