Indholdsfortegnelse
36 relationer: Aktør, Arbejdsdeling, Émile Durkheim, Center, Chanceulighed, Dannelse, Empiri, Familie (menneske), Fjernsyn, Formering, Funktionalisme (sociologi), Habitus, Hierarki, Individ, Institution, Internalisering, Internet, Jürgen Habermas, Kirke (bygning), Kommunikation, Konstruktivisme, Kultur, Kulturel kapital, Magt, Menneske, Niklas Luhmann, Norm (sociologi), Organisme, Pierre Bourdieu, Samfundsklasse, Skole, Social ulighed, Sociale medier, Sociologi, Stat, Status.
- Afvigelsessociologi
- Socialvidenskabelige begreber
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Se Socialisering (sociologi) og Aktør
Arbejdsdeling
skytler. (England 1920). Ved arbejdsdeling forstår man den udførelse af arbejdet, hvor det nødvendige forbrug af arbejdskraft til fremstilling af en vare fordeles mellem flere personer, sådan at hver af dem kun udfører en enkelt del af hele processen.
Se Socialisering (sociologi) og Arbejdsdeling
Émile Durkheim
David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.
Se Socialisering (sociologi) og Émile Durkheim
Center
Center har flere betydninger.
Se Socialisering (sociologi) og Center
Chanceulighed
Chanceulighed er et udtryk for en konkret indfaldsvinkel til forekomsten af social arv, hvor det antages, at sociale forskelle er bestemt af uligheden i samfundet.
Se Socialisering (sociologi) og Chanceulighed
Dannelse
Dannelse er et begreb om tillærte evner.
Se Socialisering (sociologi) og Dannelse
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Socialisering (sociologi) og Empiri
Familie (menneske)
Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.
Se Socialisering (sociologi) og Familie (menneske)
Fjernsyn
Fjernsyn i halvtredserne Fjernsyn (tv eller TV, der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder.
Se Socialisering (sociologi) og Fjernsyn
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Se Socialisering (sociologi) og Formering
Funktionalisme (sociologi)
Funktionalisme er i sociologien en samlebetegnelse for teorier og metoder, hvor udgangspunktet er, at samfundet bør studeres som en organisme.
Se Socialisering (sociologi) og Funktionalisme (sociologi)
Habitus
Habitus (af latin: "beskaffenhed") har flere betydninger.
Se Socialisering (sociologi) og Habitus
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Se Socialisering (sociologi) og Hierarki
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Se Socialisering (sociologi) og Individ
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Se Socialisering (sociologi) og Institution
Internalisering
Internalisering har forskellige definitioner, afhængig af området termen anvendes i. Internalisering er det modsatte af eksternalisering.
Se Socialisering (sociologi) og Internalisering
Internet
Sprog som de fleste benytter internettet på Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen.
Se Socialisering (sociologi) og Internet
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Socialisering (sociologi) og Jürgen Habermas
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Socialisering (sociologi) og Kirke (bygning)
Kommunikation
Udveksling af information og hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen. Kommunikation (latin: communicatio meddelelse) er en handling, hvor man formidler betydninger fra et subjekt eller gruppe til en anden ved brug af gensidigt forstået tegn, symboler og semiotiske regler.
Se Socialisering (sociologi) og Kommunikation
Konstruktivisme
Konstruktivisme er et begreb, der anvendes i flere sammenhænge.
Se Socialisering (sociologi) og Konstruktivisme
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Se Socialisering (sociologi) og Kultur
Kulturel kapital
Kulturel kapital er et begreb, som den franske sociolog Pierre Bourdieu diskuterer i sin filosofi og sociologi.
Se Socialisering (sociologi) og Kulturel kapital
Magt
SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.
Se Socialisering (sociologi) og Magt
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Socialisering (sociologi) og Menneske
Niklas Luhmann
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori.
Se Socialisering (sociologi) og Niklas Luhmann
Norm (sociologi)
Norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler og /eller sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet.
Se Socialisering (sociologi) og Norm (sociologi)
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Socialisering (sociologi) og Organisme
Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu (født 1. august 1930 i Denguin, død 23. januar 2002 i Paris) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog, hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi.
Se Socialisering (sociologi) og Pierre Bourdieu
Samfundsklasse
Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.
Se Socialisering (sociologi) og Samfundsklasse
Skole
Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fritid, dvs. fritid fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til.
Se Socialisering (sociologi) og Skole
Social ulighed
Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.
Se Socialisering (sociologi) og Social ulighed
Sociale medier
Sociale medier (også forkortet SoMe) er internettjenester, der muliggør nem og hurtig kommunikation mellem alt fra få til flere individer og grupper op til store og varierende mængder mennesker, med løbende og umiddelbar udveksling af indhold, som f.eks.
Se Socialisering (sociologi) og Sociale medier
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Socialisering (sociologi) og Sociologi
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Socialisering (sociologi) og Stat
Status
Status (latin for "tilstand") benyttes i flere sammenhænge.
Se Socialisering (sociologi) og Status
Se også
Afvigelsessociologi
- Afvigelsessociologi
- Anomi
- Excentricitet (opførsel)
- Idiosynkrasi
- Moralsk panik
- Socialisering (sociologi)
Socialvidenskabelige begreber
- Anerkendelse
- Anomi
- Ansvar
- Arbejde (samfundsvidenskab)
- Arbejdende fattige
- Eksklusion
- Enlig
- Fremmedgørelse
- Gruppe (mennesker)
- Hygge
- Idealtype
- Ideologi
- Informationssamfund
- Inner city
- Institutionel racisme
- Livskvalitet
- Livsstil
- Livsverden
- Lokalsamfund
- Magt
- Matthæuseffekten
- Medialisering
- Modernitet
- Netværkssamfund
- Neurodiversitet
- Nomotetiske videnskaber
- Norm (sociologi)
- Offentlighed
- Radikalisering
- Refleksivitet
- Rolle (funktion)
- Samfundsklasse
- Seksuel kapital
- Selvopfyldende profeti
- Social kapital
- Social kendsgerning
- Social kontrakt
- Social status
- Socialanalytik
- Socialisering (sociologi)
- Socialt netværk
- Sociologisk teori
- Solidaritet (sammenhold)
- Stigma (samfund)
- Symbolsk kapital
- Symbolsk vold
- Tillid
- Tradition
- Videnssamfund