Indholdsfortegnelse
32 relationer: Almindelig konvalbusk, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Busk, Dækfrøede planter, Dværgmispel, Elliot, Frø (plantedel), Frugt, Ildsot, Jordtræthed, Knapbusk, Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Nordamerika, Pennsylvansk vokspors, Planter, Rønnebær, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovbryn, Spiring (plante), Storfrugtet blåbær, Surbær, Tokimbladede, Vækstform.
Almindelig konvalbusk
Almindelig konvalbusk (Clethra alnifolia) er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og overhængende sideskud.
Se Sortfrugtet surbær og Almindelig konvalbusk
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Sortfrugtet surbær og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Sortfrugtet surbær og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Sortfrugtet surbær og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Sortfrugtet surbær og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Sortfrugtet surbær og Blomsterstand
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Sortfrugtet surbær og Dækfrøede planter
Dværgmispel
Dværgmispel (Cotoneaster) er en slægt af dværgbuske, buske eller træer, der er udbredt med ca.
Se Sortfrugtet surbær og Dværgmispel
Elliot
Elliot (også stavet Eliot, Elliott, Eliott og Elyot) er et personnavn, som kan anvendes som enten efternavn eller fornavn.
Se Sortfrugtet surbær og Elliot
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Sortfrugtet surbær og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Sortfrugtet surbær og Frugt
Ildsot
Ildsot på æble Ildsot er en plantesygdom, som fremkaldes af bakterien Erwinia amylovora, der er en Gram-negativ art i familien Enterobacteriaceae.
Se Sortfrugtet surbær og Ildsot
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Se Sortfrugtet surbær og Jordtræthed
Knapbusk
Knapbusk (Cephalanthus) er en lille slægt med 5-6 arter, hvoraf de fleste findes i Nordamerika, mens nogle enkelte har hjemme i Østasien.
Se Sortfrugtet surbær og Knapbusk
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Sortfrugtet surbær og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Sortfrugtet surbær og Løvfældende
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Sortfrugtet surbær og Nordamerika
Pennsylvansk vokspors
Pennsylvansk Vokspors (Morella pensylvanica) er en løvfældende busk med en bred, opstigende og tæt forgrenet vækst.
Se Sortfrugtet surbær og Pennsylvansk vokspors
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Sortfrugtet surbær og Planter
Rønnebær
Rønnens frugter er sure. Rønnebær er frugterne af Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) – De er sure, sagde ræven, og der er noget om det.
Se Sortfrugtet surbær og Rønnebær
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Sortfrugtet surbær og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Sortfrugtet surbær og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Sortfrugtet surbær og Rosen-ordenen
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Sortfrugtet surbær og Skovbryn
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Sortfrugtet surbær og Spiring (plante)
Storfrugtet blåbær
Storfrugtet blåbær (Vaccinium corymbosum) er en løvfældende busk med en opret, noget åben, riset vækstform.
Se Sortfrugtet surbær og Storfrugtet blåbær
Surbær
Slægten Surbær (Aronia) er udbredt i Nordamerika.
Se Sortfrugtet surbær og Surbær
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Sortfrugtet surbær og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Sortfrugtet surbær og Vækstform
Også kendt som Aronia melanocarpa, Sortfrugtet Surbær (Aronia melanocarpa).