Indholdsfortegnelse
49 relationer: Allegheny-bjergene, Almindelig bærmispel, Almindelig giftsumak, Amerikansk celaster, Amerikansk nældetræ, Aralie, Art, Atlanterhavet, Bark (plantedel), Barkpore, Bøge-ordenen, Biotop, Bladrand, Bladstilling, Blåbær, Blomstring (botanik), Busk, Carolinarose, Dækfrøede planter, Farveeg, Forår, Frugt, Glansbladet hæg, Harpiks, Hedemelbærris, Hudsonbugten, Jordbundsforhold, Kirsebær, Klit, Knop (plantedel), Løvfældende, Løvspring, Majblomst (art), Marsk, Massachusetts, Nordamerika, Planter, Pors-familien, Rød løn, Rod (plantedel), Særkønnet, Skovtupelotræ, Star-slægten, Symbiose, Tokimbladede, Vin, Voks, Vokspors, Weymouth-fyr.
- Pors
Allegheny-bjergene
Allegeny-bjergene er en ældre betegnelse for hele bjergkæden Appalacherne.
Se Pennsylvansk vokspors og Allegheny-bjergene
Almindelig bærmispel
Almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes som prydplante og i læhegn, og undertiden findes forvildet.
Se Pennsylvansk vokspors og Almindelig bærmispel
Almindelig giftsumak
Almindelig Giftsumak (Toxicodendron radicans) er den "giftige efeu" eller "giftige vedbend", som dækker skovbunden og kryber op ad stammerne i mange af løvskovene i det østlige USA og Canada.
Se Pennsylvansk vokspors og Almindelig giftsumak
Amerikansk celaster
Amerikansk Celaster (Celastrus scandens) er en slyngende busk med lange årsskud.
Se Pennsylvansk vokspors og Amerikansk celaster
Amerikansk nældetræ
Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene.
Se Pennsylvansk vokspors og Amerikansk nældetræ
Aralie
Slægten Aralie (Aralia) er udbredt i Østasien og Nordamerika.
Se Pennsylvansk vokspors og Aralie
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Pennsylvansk vokspors og Art
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Pennsylvansk vokspors og Atlanterhavet
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Pennsylvansk vokspors og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Pennsylvansk vokspors og Barkpore
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Pennsylvansk vokspors og Bøge-ordenen
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Pennsylvansk vokspors og Biotop
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Pennsylvansk vokspors og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Pennsylvansk vokspors og Bladstilling
Blåbær
Friskplukkede blåbær Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade.
Se Pennsylvansk vokspors og Blåbær
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Pennsylvansk vokspors og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Pennsylvansk vokspors og Busk
Carolinarose
Carolinarose (Rosa carolina), også skrevet Carolina-Rose, er en lav, løvfældende busk med en opret eller opstigende, forgrenet vækst.
Se Pennsylvansk vokspors og Carolinarose
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Pennsylvansk vokspors og Dækfrøede planter
Farveeg
Farveeg (Quercus velutina), også skrevet Farve-Eg, er et stort, bredkronet træ med en opret, men kroget vækst.
Se Pennsylvansk vokspors og Farveeg
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Se Pennsylvansk vokspors og Forår
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Pennsylvansk vokspors og Frugt
Glansbladet hæg
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt.
Se Pennsylvansk vokspors og Glansbladet hæg
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Se Pennsylvansk vokspors og Harpiks
Hedemelbærris
''Arctostaphylos uva-ursi'' Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi), også skrevet Hede-Melbærris, er en 5-15 cm høj nedliggende dværgbusk, der vokser på tør og sandet bund på heder, vejkanter og baneskråninger.
Se Pennsylvansk vokspors og Hedemelbærris
Hudsonbugten
Kort over Hudsonbugten Hudsonbugten er et stort farvand i det nordøstlige Canada.
Se Pennsylvansk vokspors og Hudsonbugten
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Pennsylvansk vokspors og Jordbundsforhold
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Se Pennsylvansk vokspors og Kirsebær
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Pennsylvansk vokspors og Klit
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Pennsylvansk vokspors og Knop (plantedel)
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Pennsylvansk vokspors og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Pennsylvansk vokspors og Løvspring
Majblomst (art)
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.
Se Pennsylvansk vokspors og Majblomst (art)
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Se Pennsylvansk vokspors og Marsk
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Se Pennsylvansk vokspors og Massachusetts
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Pennsylvansk vokspors og Nordamerika
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Pennsylvansk vokspors og Planter
Pors-familien
Pors-familien (Myricaceae) består af arter, som er buske eller sjældnere: træer.
Se Pennsylvansk vokspors og Pors-familien
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Se Pennsylvansk vokspors og Rød løn
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Pennsylvansk vokspors og Rod (plantedel)
Særkønnet
Særkønnet (i botanisk fagsprog også diklinisk) betegner planter, dyr eller andre væsener, der enten kun har hanlige eller hunlige kønsorganer – og således kun kan formere sig med det modsatte køn.
Se Pennsylvansk vokspors og Særkønnet
Skovtupelotræ
Skovtupelotræ (Nyssa sylvatica), også skrevet Skov-Tupelotræ, er et mellemstort træ med en smal og kegleformet vækst.
Se Pennsylvansk vokspors og Skovtupelotræ
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Pennsylvansk vokspors og Star-slægten
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Pennsylvansk vokspors og Symbiose
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Pennsylvansk vokspors og Tokimbladede
Vin
Vin fra Syditalien Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.
Se Pennsylvansk vokspors og Vin
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Se Pennsylvansk vokspors og Voks
Vokspors
Vokspors (Morella) er en slægt, som er udskilt af slægten Pors.
Se Pennsylvansk vokspors og Vokspors
Weymouth-fyr
Weymouthfyr (Pinus strobus), også skrevet Weymouth-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som i ungdommen er slank og kegleformet, men som med tiden bliver mere åben og uregelmæssig.
Se Pennsylvansk vokspors og Weymouth-fyr
Se også
Pors
Også kendt som Morella pensylvanica.