Indholdsfortegnelse
19 relationer: Boltzmanns konstant, Effekt (fysik), Elektromagnetisk stråling, Energi, Idealgasligning, Josef Stefan, Klimamodel, Ludwig Boltzmann, Lysets hastighed, NASA, Niels Bohr Institutet, Plancks konstant, Plancks strålingslov, Sortlegeme, Stefan-Boltzmanns konstant, Temperatur, Termodynamik, Varmekraftmaskine, Varmestråling.
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Stefan-Boltzmanns lov og Boltzmanns konstant
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Effekt (fysik)
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Elektromagnetisk stråling
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Energi
Idealgasligning
Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Idealgasligning
Josef Stefan
Josef Stefan (slovensk: Jožef Štefan) (født 24. marts 1835 i Klagenfurt i Kärnten, død 7. januar 1893 i Wien) var en østrigsk fysiker, matematiker og digter.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Josef Stefan
Klimamodel
billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Klimamodel
Ludwig Boltzmann
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Se Stefan-Boltzmanns lov og Ludwig Boltzmann
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Lysets hastighed
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Stefan-Boltzmanns lov og NASA
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Niels Bohr Institutet
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Plancks konstant
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Plancks strålingslov
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Sortlegeme
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Stefan-Boltzmanns konstant
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Temperatur
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Termodynamik
Varmekraftmaskine
En varmekraftmaskine er et apparat som kan hente mekanisk energi ud af en temperaturforskel eller trykforskel mellem to reservoirer.
Se Stefan-Boltzmanns lov og Varmekraftmaskine
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.