Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stinkende perikon

Indeks Stinkende perikon

Stinkende perikon (Hypericum hircinum) er en løvfældende busk med en tæt, halvkugleformet vækst.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Art, Barbadoskirsebær-ordenen, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Eg, Februar, Frugt, Gren (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Maki (plantesamfund), Middelhavet, Musetorn, Myrte, Perikon, Perikon-familien, Pinje, Planter, Rod (plantedel), Rosmarin, Soløjetræ, Støvdrager, Steneg, Tokimbladede.

  2. Perikon

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Stinkende perikon og Art

Barbadoskirsebær-ordenen

Barbadoskirsebær-ordenen (Malpighiales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.

Se Stinkende perikon og Barbadoskirsebær-ordenen

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Stinkende perikon og Bark (plantedel)

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Stinkende perikon og Blad (plantedel)

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Stinkende perikon og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Stinkende perikon og Blomst

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Stinkende perikon og Busk

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Stinkende perikon og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Stinkende perikon og Dækfrøede planter

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Stinkende perikon og Eg

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Stinkende perikon og Februar

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Stinkende perikon og Frugt

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Stinkende perikon og Gren (plantedel)

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Stinkende perikon og Knop (plantedel)

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Stinkende perikon og Løvfældende

Maki (plantesamfund)

Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.

Se Stinkende perikon og Maki (plantesamfund)

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Stinkende perikon og Middelhavet

Musetorn

Musetorn er en stedsegrøn dværgbusk med bladlignende, omdannede stængler.

Se Stinkende perikon og Musetorn

Myrte

Myrte (Myrtus) er en slægt med én eller højst to arter, som vokser i Sydeuropa og Nordafrika.

Se Stinkende perikon og Myrte

Perikon

Perikon (Hypericum) er en slægt af flerårige planter med modsatte, helrandede blade, der er besat med nedsænkede kirtler.

Se Stinkende perikon og Perikon

Perikon-familien

Perikon-familien (Hypericaceae) rummer 9 slægter med omkring 560 arter.

Se Stinkende perikon og Perikon-familien

Pinje

Pinje (Pinus pinea) er et stedsegrønt nåletræ med en kort stamme og en næsten flad krone ("paraply"-agtig).

Se Stinkende perikon og Pinje

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Stinkende perikon og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Stinkende perikon og Rod (plantedel)

Rosmarin

''Rosmarinus officinalis.'' Rosmarin (Rosmarinus officinalis), (Salvia rosmarinus) er en stedsegrøn halvbusk, der ofte forhandles og dyrkes, som om den var en staude.

Se Stinkende perikon og Rosmarin

Soløjetræ

Soløjetræ (Cistus) er en slægt med ca.

Se Stinkende perikon og Soløjetræ

Støvdrager

Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.

Se Stinkende perikon og Støvdrager

Steneg

Steneg (Quercus ilex), også skrevet Sten-Eg, er et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform.

Se Stinkende perikon og Steneg

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Stinkende perikon og Tokimbladede

Se også

Perikon

Også kendt som Hypericum hircinum.