Indholdsfortegnelse
30 relationer: Almindelig hjertetræ, Almindelig tornaralie, Art, Bark (plantedel), Bjergskov, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Busk, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Hønsebenstræ, Høstfarve, Japan, Japansk bøg, Japansk kryptomeria, Knop (plantedel), Kronblad, Løvspring, Lugt, Magnolie, Magnolie-familien, Magnolie-ordenen, Pile-slægten, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Tornaralie, Vækstform.
Almindelig hjertetræ
Almindelig hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum) er en stor, løvfældende busk eller et lille, mangestammet træ.
Se Stjernemagnolie og Almindelig hjertetræ
Almindelig tornaralie
Almindelig tornaralie (Eleutherococcus sieboldianus) eller Siebolds fingeraralie er en løvfældende busk med en åben og uregelmæssig vækstform, hvor hovedskuddene er oprette, og hvor sidegrenene er buet overhængende.
Se Stjernemagnolie og Almindelig tornaralie
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Stjernemagnolie og Bark (plantedel)
Bjergskov
Bjergskove er naturligt nok skove der vokser i bjerge, men udtrykket bruges normalt om skove på bjerge i områder med mildt eller varmt klima.
Se Stjernemagnolie og Bjergskov
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Stjernemagnolie og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Stjernemagnolie og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Stjernemagnolie og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Stjernemagnolie og Dækfrøede planter
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Stjernemagnolie og Frø (plantedel)
Hønsebenstræ
Hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata) eller på japansk Hiba er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bredt kegleformet vækstform.
Se Stjernemagnolie og Hønsebenstræ
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Stjernemagnolie og Høstfarve
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Japansk bøg
Japansk bøg (Fagus crenata) (Japansk: Buna) er et løvfældende træ, der har mange fællestræk med bøg.
Se Stjernemagnolie og Japansk bøg
Japansk kryptomeria
'' Cryptomeria japonica '' ''Cryptomeria japonica'' Japansk kryptomeria eller japangran (Cryptomeria japonica) eller på japansk sugi (杉), er et stort, stedsegrønt nåletræ med en slank og kegleagtig vækstform.
Se Stjernemagnolie og Japansk kryptomeria
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Stjernemagnolie og Knop (plantedel)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Stjernemagnolie og Kronblad
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Stjernemagnolie og Løvspring
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Magnolie
Magnolie (Magnolia) er udbredt i Østasien og Nordamerika.
Se Stjernemagnolie og Magnolie
Magnolie-familien
Magnolie-familien (Magnoliaceae) er en familie indenfor planteriget, der omfatter flere slægter, men kun arter af disse to ses almindeligt i Danmark.
Se Stjernemagnolie og Magnolie-familien
Magnolie-ordenen
Magnolie-ordenen (Magnoliales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Stjernemagnolie og Magnolie-ordenen
Pile-slægten
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.
Se Stjernemagnolie og Pile-slægten
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Stjernemagnolie og Rod (plantedel)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Stjernemagnolie og Tokimbladede
Tornaralie
Slægten Tornaralie (Eleutherococcus) er endemisk i Østasien med ca.
Se Stjernemagnolie og Tornaralie
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Stjernemagnolie og Vækstform
Også kendt som Magnolia stellata, Stjerne Magnolia, Stjerne Magnolia (Magnolia stellata), Stjerne-Magnolia, Stjerne-Magnolie, Stjerne-Magnolie (Magnolia stellata), Stjernemagnolia, Stjernemagnolia (Magnolia stellata).