Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Storfyrstendømmet Finland

Indeks Storfyrstendømmet Finland

Storfyrstendømmet Finland (Suomen suuriruhtinaskunta, Storfurstendömet Finland, Великое княжество Финляндское) var forgængeren for det moderne Finland.

Indholdsfortegnelse

  1. 220 relationer: Advokat, Aleksandr 1. af Rusland, Aleksandr 2. af Rusland, Aleksandr 3. af Rusland, Aleksis Kivi, Amerikanske borgerkrig, Amtmand, Analfabetisme, Arbejdsløshed, Attentat, Autonomi, Østersøen, Österbotten (historisk landskab), Åland, Balkanhalvøen, Bruttonationalindkomst, Bruttonationalprodukt, Carl Gustaf Mannerheim, Centerpartiet (Finland), D'Hondts metode, Dampmaskine, De hvide (Finland), Den finske borgerkrig, Den finske krig, Den russisk-ortodokse kirke, Den russisk-svenske krig (1741-1743), Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Den Russiske Revolution 1905, Den Russiske Revolution 1917, Den Store Nordiske Krig, Den svenske forfatning af 1772, Den svenske stormagtstid, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Dreng, Elias Lönnrot, Enevælde, Epidemi, Erfurt, Eugen Schauman, Februarrevolutionen (Rusland), Fennomani, Finanspolitik, Finland, Finlands Bank, Finlands kommuner, Finlands len, Finlands rigsdag, Finlands Socialdemokratiske Parti, Finlandssvensk, ... Expand indeks (170 mere) »

  2. Forhenværende storhertugdømmer

Advokat

Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.

Se Storfyrstendømmet Finland og Advokat

Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 1.

Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 2. af Rusland

Alexander 2. af Rusland Aleksandr 2.

Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 2. af Rusland

Aleksandr 3. af Rusland

Aleksandr 3.

Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 3. af Rusland

Aleksis Kivi

Aleksis Kivi Aleksis Kivi (født som Alexis Stenvall 10. oktober 1834, død 31. december 1872) var en finsk forfatter.

Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksis Kivi

Amerikanske borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater.

Se Storfyrstendømmet Finland og Amerikanske borgerkrig

Amtmand

For kongeriget Danmark, dvs.

Se Storfyrstendømmet Finland og Amtmand

Analfabetisme

Analfabetisme er manglende evne til at læse og skrive, hvad end dette skyldes manglende skoling eller manglende evne til at lære sig færdigheden.

Se Storfyrstendømmet Finland og Analfabetisme

Arbejdsløshed

Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.

Se Storfyrstendømmet Finland og Arbejdsløshed

Attentat

Sophie Chotek illustration i ''Le Petit Journal'', 1914 Et attentat (lat.: attentatum.

Se Storfyrstendømmet Finland og Attentat

Autonomi

Autonomi er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.

Se Storfyrstendømmet Finland og Autonomi

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Storfyrstendømmet Finland og Østersøen

Österbotten (historisk landskab)

Österbottens ydre grænser 1660–1721 Østerbotten (Österbotten, Pohjanmaa, Botnia orientalis) er et historisk landskab i Finland mellem 1634 og 1775.

Se Storfyrstendømmet Finland og Österbotten (historisk landskab)

Åland

Åland (på dansk også Ålandsøerne, finsk: Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca.

Se Storfyrstendømmet Finland og Åland

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Balkanhalvøen

Bruttonationalindkomst

Bruttonationalindkomsten, forkortet BNI, er et økonomisk begreb, der angiver den årlige indkomst for et lands indbyggere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Bruttonationalindkomst

Bruttonationalprodukt

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.

Se Storfyrstendømmet Finland og Bruttonationalprodukt

Carl Gustaf Mannerheim

Baron Carl Gustaf Emil Mannerheim (født 4. juni 1867 i Askainen, Finland, død 27. januar 1951 i Lausanne, Schweiz) regnes for Finlands største officer og statsmand.

Se Storfyrstendømmet Finland og Carl Gustaf Mannerheim

Centerpartiet (Finland)

En Centerparti bod i Jyväskylä. Centerpartiet (finsk: Suomen Keskusta, svensk: Centern i Finland) er et finsk politisk parti.

Se Storfyrstendømmet Finland og Centerpartiet (Finland)

D'Hondts metode

D'Hondts metode er en metode til at fordele mandater ved valg.

Se Storfyrstendømmet Finland og D'Hondts metode

Dampmaskine

regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid.

Se Storfyrstendømmet Finland og Dampmaskine

De hvide (Finland)

Hvide styrker i Oulu De hvide (Finsk: Valkoiset) udgjorde den ene stridende part under den finske borgerkrig.

Se Storfyrstendømmet Finland og De hvide (Finland)

Den finske borgerkrig

Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den finske borgerkrig

Den finske krig

Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den finske krig

Den russisk-ortodokse kirke

''Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva'' Den russisk-ortodokse kirke er i dag den største af de ortodokse kirker, og har mere end 150 millioner medlemmer(2011).

Se Storfyrstendømmet Finland og Den russisk-ortodokse kirke

Den russisk-svenske krig (1741-1743)

Den russisk-svenske krig 1741–1743 kaldes på svensk hattarnas ryska krig.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den russisk-svenske krig (1741-1743)

Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den Russiske Revolution 1905

Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den Russiske Revolution 1905

Den Russiske Revolution 1917

Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den Russiske Revolution 1917

Den Store Nordiske Krig

Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den Store Nordiske Krig

Den svenske forfatning af 1772

Gustav 3. på et maleri af Lorens Pasch d.y. fra 1777 Den svenske forfatning af 1772, også kaldet Den gustavianske forfatning er den grundlov (svensk: regjeringsform), som Gustav 3. af Sverige fremlagde og fik vedtaget af riksdagen den 21. august 1772 efter hans statskup to dage tidligere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den svenske forfatning af 1772

Den svenske stormagtstid

Det svenske imperium da det var størst i 1658. Oversøiske besiddelser er ikke vist. Den svenske stormagtstid varede fra 1611 til 1721: Sverige erobrede og opretholdt sin stormagtsstilling i Europa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Den svenske stormagtstid

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Storfyrstendømmet Finland og Det Osmanniske Rige

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se Storfyrstendømmet Finland og Det Russiske Kejserrige

Dreng

Ordet dreng bruges i dag oftest om et barn af hankøn.

Se Storfyrstendømmet Finland og Dreng

Elias Lönnrot

Lönnrot med sin familie i begyndelsen af 1860'erne. Elias Lönnrot (født 9. april 1802 i Sammatti i det vestlige Nyland, død 19. marts 1884 sammesteds) var en finsk sprog- og folkedigtningsforsker.

Se Storfyrstendømmet Finland og Elias Lönnrot

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Storfyrstendømmet Finland og Enevælde

Epidemi

En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område.

Se Storfyrstendømmet Finland og Epidemi

Erfurt

Erfurt er hovedstaden i den tyske delstat Thüringen.

Se Storfyrstendømmet Finland og Erfurt

Eugen Schauman

Eugen Waldemar Schauman (født 10. maj 1875 i Rusland, død 16. juni 1904) var en finsk politisk attentator.

Se Storfyrstendømmet Finland og Eugen Schauman

Februarrevolutionen (Rusland)

Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.

Se Storfyrstendømmet Finland og Februarrevolutionen (Rusland)

Fennomani

Gravsten i Tammerfors med både det svenske efternavn ''Kyander'' og det finnificerede ''Kiianmies''. Fennomani (af latin fennus og græsk mani'a, "lidelsesfuld kærlighed" sværmeri for det finske) var en sproglig national bevægelse i Finland, som første gang optrådte i 1810 i det svenske tidskrift "Lyceum".

Se Storfyrstendømmet Finland og Fennomani

Finanspolitik

Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finanspolitik

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finland

Finlands Bank

Finlands Banks hovedkontor i Helsinki Finlands Bank (Suomen Pankki, Finlands Bank) er centralbanken i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands Bank

Finlands kommuner

Fra begyndelsen af 2021 er der 309 kommuner i Finland, hvoraf 107 betegner sig som stad (svensk;flertal:städer).

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands kommuner

Finlands len

Finland var fra 1997 til og med 2009 inddelt i seks len (läänit, ental: lääni).

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands len

Finlands rigsdag

Finlands rigsdag (Finsk: Eduskunta, svensk: Finlands riksdag) er Finlands parlament.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands rigsdag

Finlands Socialdemokratiske Parti

Finlands Socialdemokratiske Parti (finsk: Suomen Sosialidemokraattinen Puolue, svensk: Finlands socialdemokratiska parti, forkortet SDP) er et socialdemokratisk politisk parti i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands Socialdemokratiske Parti

Finlandssvensk

Svensktalende områder i Finland Finlandssvensk er et fællesnavn for de forskellige østsvenske dialekter, som det svenske mindretal i Finland taler.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finlandssvensk

Finsk (sprog)

Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finsk (sprog)

Finska partiet

Finska partiet (finsk Suomalainen puolue) var et politisk parti i Finland fra 1863 til 1918.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finska partiet

Finske mark

Finsk mark (forkortet mk; på finsk: Suomen markka) var den valuta som blev anvendt i Finland frem til indførelsen af euroen 2002.

Se Storfyrstendømmet Finland og Finske mark

Fiskars

Fiskars Oyj Abp er en metal- og designkoncern, som er etableret i 1649 i en lille industriby Fiskars, en lokalitet som i dag er en del af byen Raseborg i Finland, som ligger omkring 100 km vest for Helsinki. Fiskars kendes primært for sine sakse, økser og højkvalitets-knive. Koncernens omsætning var i 2014 på 767,5 mio.

Se Storfyrstendømmet Finland og Fiskars

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Storfyrstendømmet Finland og Forfatning

Forssa

Forssa er en by og en kommune i Egentliga Tavastland, Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Forssa

Freden i Åbo

Kort fra 1747 Freden i Åbo afsluttede hatternes (svensk: ''hattarnas'') russiske krig og "Lilla ofreden", foreløbigt 16. juni og endeligt 7. august 1743.

Se Storfyrstendømmet Finland og Freden i Åbo

Freden i Fredrikshamn

Freden i Fredrikshamn (Haminan rauha) var en fredsaftale mellem Sverige og Det russiske kejserdømme, undertegnet den 17. september 1809.

Se Storfyrstendømmet Finland og Freden i Fredrikshamn

Freden i Nystad

Sverige-Finland vist med gult og Rusland med grønt. Sveriges landafståelser til Rusland er det gul-grønt-stribede område. Freden i Nystad (Freden i Nystad, Ништадтский мир, Uudenkaupungin rauha) er betegnelsen på den fred, der blev indgået mellem Rusland og Sverige 30.

Se Storfyrstendømmet Finland og Freden i Nystad

Freden i Tilsit

Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.

Se Storfyrstendømmet Finland og Freden i Tilsit

Frederik Karl af Hessen-Kassel

Frederik Karl (Friedrich Karl, Fredrik Karl, Fredrik Kaarle), født 1. maj 1868, død 28. maj 1940) var en tysk prins af Hessen, der var udpeget til konge af Finland fra oktober til december 1918. Frederik Karl var en yngre søn af landgreve Frederik af Hessen-Kassel. I oktober 1918 valgte det finske parlament ham til konge af Finland, da det efter Den Finske Borgerkrig var planen, at Finland skulle være et monarki.

Se Storfyrstendømmet Finland og Frederik Karl af Hessen-Kassel

Fredrikstad

Fredrikstad er en by i Norge grundlagt af Frederik 2. i 1567, beliggende i Viken fylke.

Se Storfyrstendømmet Finland og Fredrikstad

Gudelige vækkelser

De gudelige vækkelser eller mere korrekt: De gudelige forsamlinger, som også kaldtes for konventiklerne, var en religiøs lægmandsbevægelse, der blandt andet markerer begyndelsen på de demokratiske strømninger, der også i Danmark skulle konkretiseres i en demokratisk grundlov.

Se Storfyrstendømmet Finland og Gudelige vækkelser

Guerillakrig

Guerillakrig (guerilla udtales og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formål at påvirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler.

Se Storfyrstendømmet Finland og Guerillakrig

Guldstandarden

Man siger, at en møntfod (eller valuta) hviler på guldstandarden (eller guldfoden), hvis den er bakket op af et lager af ædelmetallet guld.

Se Storfyrstendømmet Finland og Guldstandarden

Gustav Vasa

Gustav Vasa (også kendt som Gustav 1.; formodentlig født 12. maj 1496, død 29. september 1560) var konge af Sverige fra 1523 til 1560.

Se Storfyrstendømmet Finland og Gustav Vasa

Gymnasium

Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).

Se Storfyrstendømmet Finland og Gymnasium

Hämeenlinna

Kirke i Hämeenlinna Hämeenlinna (på svensk: Tavastehus) er en by i det sydlige Finland med indbyggere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Hämeenlinna

Håndværk

En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Håndværk

Helsinki

Helsinki eller Helsingforshttps://sproget.dk/nyheder/helsinki-eller-helsingfors (Helsingfors; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by.

Se Storfyrstendømmet Finland og Helsinki

Helsinki Universitet

Helsingfors Universitets hovedbygning på Senatstorget i hjertet af Helsingfors Helsingfors Universitet (svensk: Helsingfors universitet; finsk: Helsingin yliopisto; latin: Universitas helsingiensis) er et universitet i Helsingfors/Helsinki, Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Helsinki Universitet

Husassistent

Frue og tjenestepige, 1906. En husassistent eller tjenestepige er en pige, der bor og arbejder for andre familier med husarbejde.

Se Storfyrstendømmet Finland og Husassistent

Husmand

Yngre husmand og hustru, omkring 1915 En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

Se Storfyrstendømmet Finland og Husmand

Infanteri

Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Se Storfyrstendømmet Finland og Infanteri

Inflation

Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.

Se Storfyrstendømmet Finland og Inflation

Infrastruktur

Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v. Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system.

Se Storfyrstendømmet Finland og Infrastruktur

Jacob Tengström

Jacob Tengström. Jacob Tengström (4. december 1755 – 26. december 1832) var en finsk ærkebisp og historiker.

Se Storfyrstendømmet Finland og Jacob Tengström

Januaropstanden (1863)

"Polen 1863", maleri af Jan Matejko, polske oprørere venter på transport til Sibirien Januaropstanden (powstanie styczniowe, 1863 m. sukilimas) var et oprør fra indbyggerne i det forhenværende den polsk-litauiske realunion (dagens Polen, Litauen, Hviderusland, Letland og dele af Ukraine og vestlige dele af Rusland).

Se Storfyrstendømmet Finland og Januaropstanden (1863)

Jernbane

Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.

Se Storfyrstendømmet Finland og Jernbane

Joensuu

Joensuu er hovedbyen i Nordkarelen i det østlige Finland og har, efter sammenlægningen med et par små nabokommuner, indbyggere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Joensuu

Johan Ludvig Runeberg

Johan Ludvig Runeberg (født 5. februar 1804 i Jakobstad, død 6. maj 1877 i Borgå/Porvoo) regnes som Finlands nationaldigter, en status, som især skyldes Fänrik Ståls sägner, som har været af stor betydning for den finske nationalidentitet, og hvor han skildrer en række af de deltagende i krigen 1808-09, herunder general Sandels og feltmarskal Klingspor.

Se Storfyrstendømmet Finland og Johan Ludvig Runeberg

Johan Vilhelm Snellman

Johan Vilhelm Snellman. Johan Vilhelm Snellman (født 12. maj 1806 i Stockholm, død 4. juli 1881) var en finsk filosof, social forfatter og statsmand og en pioner ved fremvæksten af en finsk national selvbevidsthed.

Se Storfyrstendømmet Finland og Johan Vilhelm Snellman

Jyväskylä

Jyväskylä er en by i det centrale Finland, med et indbyggertal på godt 145.000 mennesker (pr. 2022).

Se Storfyrstendømmet Finland og Jyväskylä

Kajaani

Kajaani (på svensk: Kajana) er en by i det nordøstlige Finland, med et indbyggertal (pr. 2008) på cirka 38.000.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kajaani

Kalevala

Engelsk udgave af ''Kalevala'' Helten Väinämöinen og Louhi i kamp om den magiske genstand ''sampo'', af Akseli Gallen-Kallela. Kalevala er gamle sagaer, sange og myter fra finsk mytologi samlet og sammensat af Elias Lönnrot (1802–84).

Se Storfyrstendømmet Finland og Kalevala

Karelen (landskab)

Det karelske flag Terrænkort over Karelen Karelen (Kárjala, Карелия) er et geografisk område, der strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af Finland mod øst til den nordvestlige del af det kontinentale Rusland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Karelen (landskab)

Karl 14. Johan af Sverige

Karl 14.

Se Storfyrstendømmet Finland og Karl 14. Johan af Sverige

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kemi

Kemira

Kemira Oyj er en finsk kemikaliekoncern.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kemira

Kokkola

Kokkola (Karleby, Gamlakarleby indtil 1977) er hovedby både i kommunen og i landskabet Mellersta Österbotten i det vestlige Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kokkola

Kommunalbestyrelse

En kommunalbestyrelse er den forsamling af folkevalgte politikere, som har det overordnede ansvar i en kommune.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kommunalbestyrelse

Kompagni (militær)

På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse Et kompagni (afledt af: companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kompagni (militær)

Kongeriget Finland

Den finske kongekrone Kongeriget Finland (finsk: Suomen kuningaskunta; svensk: Konungariket Finland) var et kortvarigt, aldrig realiseret, forsøg på at oprette et monarki med Frederik Karl af Hessen som monark efter Finlands selvstændighed fra kejserdømmet Rusland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kongeriget Finland

Konservatisme

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.

Se Storfyrstendømmet Finland og Konservatisme

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Storfyrstendømmet Finland og Konstitutionelt monarki

Kopskat

Kopskat (plattysk og nederlandsk kop, højtysk Kopf, hoved) betegner en skat, der svaredes af hvert individ med samme sum per hoved.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kopskat

Kotka

Kotka er en by i Kymmenedalen ved Den Finske Bugt.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kotka

Krimkrigen

Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.

Se Storfyrstendømmet Finland og Krimkrigen

Kuopio

Kuopio er en by i det øst-centrale Finland med et indbyggertal på.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kuopio

Kuopio län

Beliggenhed for Kuopio län 1960–1997. Før 1960 omfattet lenet også Norra Karelen (området øst for det markerede område). Kuopio län (finsk: Kuopion lääni) er et historisk len i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Kuopio län

Landsforræderi

Landsforræderi betegner den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed eller er i åbenlys modstrid med dets interesser.

Se Storfyrstendømmet Finland og Landsforræderi

Lav (organisation)

Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.

Se Storfyrstendømmet Finland og Lav (organisation)

Lejesoldat

britiske hær. En lejesoldat er en betegnelse for en soldat der gør fremmed tjeneste mod betaling.

Se Storfyrstendømmet Finland og Lejesoldat

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Se Storfyrstendømmet Finland og Liberalisme

Loviisa

Loviisa (svensk: Lovisa) er en by i det sydøstlige Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Loviisa

Ludwig Bohnstedt

Ludwig Bohnstedt (27. oktober 1822 i Sankt Petersborg i Russiske Kejserrige – 3. januar 1885 i Gotha i Sachsen-Coburg og Gotha) var en tysk arkitekt.

Se Storfyrstendømmet Finland og Ludwig Bohnstedt

Lutheranisme

Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.

Se Storfyrstendømmet Finland og Lutheranisme

Magistrat

Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre.

Se Storfyrstendømmet Finland og Magistrat

Matthias Calonius

Matthias Calonius. Matthias Calonius (født 27. december 1737 i Saarijärvi, død 13. september 1817) var en finsk retslærer.

Se Storfyrstendømmet Finland og Matthias Calonius

Mellemkrigstiden

Begivenheder i 1920'erne Begivenheder i 1930'erne I moderne europæisk sammenhæng betyder begrebet specifikt tiden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939.

Se Storfyrstendømmet Finland og Mellemkrigstiden

Meritokrati

I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.

Se Storfyrstendømmet Finland og Meritokrati

Metropolit

Macarius 2., Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid klobuk. En metropolit, af græsk metropolis, moderby/hovedstad, er en betegnelse for en gejstlig person i den ortodokse kirke, som står under patriarken, men over biskoppen.

Se Storfyrstendømmet Finland og Metropolit

Napoleonskrigene

Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.

Se Storfyrstendømmet Finland og Napoleonskrigene

Naturalier

Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.

Se Storfyrstendømmet Finland og Naturalier

Nikolaj 1. af Rusland

Nikolaj 1.

Se Storfyrstendømmet Finland og Nikolaj 1. af Rusland

Nikolaj 2. af Rusland

Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.

Se Storfyrstendømmet Finland og Nikolaj 2. af Rusland

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Storfyrstendømmet Finland og Norge

Norra Karelen

Landskabsvåben for Norra Karelen. Norra Karelen (finsk Pohjois-Karjalan maakunta) er et landskab og en sekundærkommune i det østlige Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Norra Karelen

Novemberopstanden

Scene fra opstanden Novemberopstanden var en national opstand i den russiske del af Polen og Litauen mellem 29. november 1830 og oktober 1831.

Se Storfyrstendømmet Finland og Novemberopstanden

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Storfyrstendømmet Finland og Ortodokse kirke

Otto Ville Kuusinen

Sovjetunionen underskriver en traktat med den "Finske Demokratiske Republik". Stalin, Vjatjeslav Molotov, Kliment Vorosjilov og Andrej Zjdanov deltog i højtideligheden sammen med O.W. Kuusinen. Otto Wille Kuusinen (О́тто Вильге́льмович Ку́усинен, født 4.

Se Storfyrstendømmet Finland og Otto Ville Kuusinen

Oulu

Oulu (svensk: Uleåborg) er en by og en kommune i den finske region Norra Österbotten.

Se Storfyrstendømmet Finland og Oulu

Panslavisme

Slaviske folkeslag i Europa (syd-, vest- og østslavere) Panslavisme er en politisk og kulturel ideologi som opstod i 1800-tallet.

Se Storfyrstendømmet Finland og Panslavisme

Papirmasse

Papirmasse er lignocellulosefibre, der forarbejdes enten kemisk eller mekanisk således at cellulosefibrene adskilles.

Se Storfyrstendømmet Finland og Papirmasse

Pehr Evind Svinhufvud

Pehr Evind Svinhufvud af Qvalstad (15. december 1861 – 29. februar 1944) var en finsk statsmand, der var Finlands tredje præsident fra 1931 til 1937.

Se Storfyrstendømmet Finland og Pehr Evind Svinhufvud

Pengepolitik

Danmarks Nationalbank Pengepolitik er de handlinger, en centralbank foretager for at påvirke et lands makroøkonomiske situation (inflation, beskæftigelse, produktion, valutakurs mv.).

Se Storfyrstendømmet Finland og Pengepolitik

Pengeseddel

pund og euro En pengeseddel er et betalingsmiddel.

Se Storfyrstendømmet Finland og Pengeseddel

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Storfyrstendømmet Finland og Personalunion

Pietisme

Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.

Se Storfyrstendømmet Finland og Pietisme

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Storfyrstendømmet Finland og Polen

Porvoo

Porvoo (på svensk: Borgå) er en by i det sydlige Finland med et indbyggertal på.

Se Storfyrstendømmet Finland og Porvoo

Postvæsen

Irsk postkasse Et postvæsen er en offentlig organisation, som driver befordring af breve, tidsskrifter og pakker o.lign.

Se Storfyrstendømmet Finland og Postvæsen

Priozersk

Den gamle lutheranske kirke Kexholms poststempel 1921 Priozersk (Käkisalmi; Kexholm) er en by i Leningrad oblast i Rusland med indbyggere.

Se Storfyrstendømmet Finland og Priozersk

Revolutionerne i 1848

Konsekvenser af revolutionerne blev skelsættende. Billede af den grundlovsgivende forsamling malet af Constantin Hansen. Revolutionerne i 1848 (revolutionsåret) var en række revolutioner der i 1848-1849 berørte næsten alle europæiske lande ofte i form af voldsomme uroligheder.

Se Storfyrstendømmet Finland og Revolutionerne i 1848

Riihimäki

Riihimäki er en stationsby og kommune i Egentliga Tavastland i det sydlige Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Riihimäki

Rovaniemi

Rovaniemi er den administrative hovedby og handelscentrum i Finlands nordligste provins, Lapland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Rovaniemi

Rubel

5000 Russiske rubler fra 1997 100.000 Hviderussiske rubler fra 2000 Rubel (рубль; RUB) er en nuværende og tidligere valuta for lande i Østeuropa og er tæt forbundet med den russiske økonomi.

Se Storfyrstendømmet Finland og Rubel

Russificeringen af Finland

Edvard Isto's maleri ''Angreb'' (1899) symboliserer den finske modstand mod den følte russificering. Politikken om russificering af Finland (1899–1905 og 1908–1917, blev kaldt sortokaudet/sortovuodet (undertrykkelsestiden/årene) på finsk og förtrycksperioderna på svensk) var en regeringsstyret politik i det russiske kejserrige, der havde til formål at indskrænke Storfyrstendømmet Finlands særstatus og muligvis afskaffe dens politiske autonomi og kulturelle særpræg.

Se Storfyrstendømmet Finland og Russificeringen af Finland

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Storfyrstendømmet Finland og Russisk (sprog)

Russisk-japanske krig

Den russisk-japanske krig var en konflikt mellem Rusland og Japan om de to landes imperialistiske ambitioner i Asien.

Se Storfyrstendømmet Finland og Russisk-japanske krig

Saimaa kanalen

Saimaa Kanalen. Saimaa Kanalen (fi: Saimaan kanava; sv: Saima kanal; ru: Сайменский канал) er en kanal som forbinder Saimaa søen med Den Finske Bugt nær Vyborg i Rusland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Saimaa kanalen

Sankt Petersborg

Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sankt Petersborg

Savolax

Savolax landskabsvåben Savolax beliggenhed i Finland Savolax (Savo, Savonia) er et historisk landskab i det østlige Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Savolax

Savonlinna

Olavinlinna i 1989 Savonlinna (Finsk: , Savoniens slot; er en by og en kommune med 32,872 indbyggere i det sydøstlige Finland, ved Saimaa i hjertet af Finske søområde.

Se Storfyrstendømmet Finland og Savonlinna

Savværk

Gammeldags savværk i Arizona, USA. Et savværk er et sted hvor tømmerstokke bliver savet op til planker, lægter og andre trævarer.

Se Storfyrstendømmet Finland og Savværk

Sølvfod

En sølvfod, sølvmøntfod eller sølvstandard er et valutasystem, der bygger på sølv som værdigrundlag, sådan at møntenhedens værdi er fastsat som en bestemt mængde sølv.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sølvfod

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sibirien

Skandinavisme

Skandinavisme var en politisk bevægelse fra midten af det 19.

Se Storfyrstendømmet Finland og Skandinavisme

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Storfyrstendømmet Finland og Skat

Slavofil

En slavofil (andet led af græsk φίλος (fílos): elsket, venskabelig; ven) er en person som interesserer sig for eller vil fremme slavisk sprog og kultur.

Se Storfyrstendømmet Finland og Slavofil

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sovjetunionen

Sporvidde

Normalspor (Sandnes station i Norge) 891 mm smalspor (Roslagsbanen, Sverige) Irland) Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner på en skinnevej – det være sig jernbane, sporvej, rutsjebane, minebane etc.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sporvidde

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Storfyrstendømmet Finland og Stand (samfundsgruppe)

Statsdumaen (Russiske Kejserrige)

Zar Nikolaj 2. af Rusland taler ved åbningen af den første statsduma 27. april 1906 Statsdumaen (eller blot Dumaen; дума) er en russisk palamentarisk forsamling med rådgivende eller lovgivningsmæssige funktioner.

Se Storfyrstendømmet Finland og Statsdumaen (Russiske Kejserrige)

Stolypin-reformerne

Deltagerne i konferencen, der drev gennemførelsen af Stolypin-reformerne Stolypin-reformerne var en række ændringer af reguleringen af Det Russiske Kejserriges landbrugssektor, der blev gennemført under den russiske premierminister Pjotr Stolypins regeringstid.

Se Storfyrstendømmet Finland og Stolypin-reformerne

Storfyrste

Titlen storfyrste rangerer under kejser men over en prins, fyrste eller kongelig prins.

Se Storfyrstendømmet Finland og Storfyrste

Strejke

Cover til ''The Rebel Girl'' af Joe Hill En strejke er en organiseret arbejdsnedlæggelse.

Se Storfyrstendømmet Finland og Strejke

Suomenlinna

Fæstningen Suomenlinna (Sveaborg) nær Helsinki i Finland blev påbegyndt i 1748 af Sverige på en gruppe øer tæt ved Helsinkis havn som en beskyttelse mod russisk invasion.

Se Storfyrstendømmet Finland og Suomenlinna

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Svensk (sprog)

Svensk Folkeparti

Svensk Folkeparti (SFP, finsk: Ruotsalainen kansanpuolue, svensk: Svenska folkpartiet) er et politisk parti i Finland, grundlagt af Axel Lille i maj 1906. Svenska folkpartiet er et borgerligt parti som arbejder for den finlandssvenske befolkningsgruppes rettigheder og interesser i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Svensk Folkeparti

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Storfyrstendømmet Finland og Sverige

Tampere

Tampere (svensk: Tammerfors) er med sine indbyggere den tredjestørste by i Finland, og den største indlandsby i Norden.

Se Storfyrstendømmet Finland og Tampere

Teater

Interiør i et teater Teater (fra græsk theatron, afledt af theasthai (.

Se Storfyrstendømmet Finland og Teater

Telekommunikation

Kopi af Alexander Graham Bells originale telefon, ved ''Musée des Arts et Métiers'' i Paris. Telekommunikation (og datakommunikation) er den biståede transmission af signaler over en vis afstand med formålet kommunikation.

Se Storfyrstendømmet Finland og Telekommunikation

Told

Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.

Se Storfyrstendømmet Finland og Told

Tornio

Tornio (svensk: Torneå) er en by ved Torne älv i Finland tæt ved grænsen til Sverige.

Se Storfyrstendømmet Finland og Tornio

Turku

Åbo (svensk: Åbo, finsk: Turku) er med sine ca.

Se Storfyrstendømmet Finland og Turku

Typograf

Typografer i Indonesien Typograf er en stillingsbetegnelse for dem, der arbejder med bogtryk som håndsætter, maskinsætter eller trykker.

Se Storfyrstendømmet Finland og Typograf

Uafhængighed (politik)

. Monument i Quito til minde om Ecuadors uafhængighed Uafhængighed betegner den situation, som en nation, land eller en stat befinder sig i, såfremt områdets befolkning (eller dele heraf) udøver selvbestemmelse, og oftest suverænitet, over territoriet.

Se Storfyrstendømmet Finland og Uafhængighed (politik)

Ungfinska partiet

Ungfinska partiet var et politisk parti i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Ungfinska partiet

Uspenskijkatedralen (Helsinki)

Uspenskijkatedralen i Helsingfors. Kirkerummet med ikonostasen. Uspenskijkatedralen (fi. Uspenskin katedraali, sv. Uspenskijkatedralen, ru. Успенский собор) er hovedkirke for Helsingfors Ortodokse Menighed og katedral for Helsingfors Ortodokse Stift.

Se Storfyrstendømmet Finland og Uspenskijkatedralen (Helsinki)

Vaasa

Vaasa (på svensk: Vasa) er en by med 67.465 indbyggere (ca. 120.000 i byområdet) pr.

Se Storfyrstendømmet Finland og Vaasa

Valgsystem

Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.

Se Storfyrstendømmet Finland og Valgsystem

Västerbotten

Västerbotten Västerbotten er en provins (landskap) i amtet Västerbottens län i det nordlige Sverige.

Se Storfyrstendømmet Finland og Västerbotten

Værnepligt

Ingen information Værnepligt er en stats udskrivning af arbejdskraft til landets militær.

Se Storfyrstendømmet Finland og Værnepligt

Videregående skole

Videregående skole er den del af grunduddannelsen i Norge som bygger videre på grunnskolen.

Se Storfyrstendømmet Finland og Videregående skole

Vyborg

Vyborg (Вы́борг,; Viipuri; Viborg; Wiburg) er en by i Leningrad oblast, Rusland, i en del af det område som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter 2. verdenskrig.

Se Storfyrstendømmet Finland og Vyborg

Vyborgs län

Vyborgs len (finsk: Viipurin lääni) er et historisk len i Finland.

Se Storfyrstendømmet Finland og Vyborgs län

Zacharias Topelius

Zacharias Topelius (født 14. januar 1818, død 12. marts 1898) var en finlandssvensk digter og historiker, søn af Zacharias Topelius den ældre.

Se Storfyrstendømmet Finland og Zacharias Topelius

1. verdenskrig

1.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1. verdenskrig

17. juni

17.

Se Storfyrstendømmet Finland og 17. juni

1808

Året 1808 startede på en fredag.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1808

1823

Året 1823 startede på en onsdag.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1823

1831

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1831

1840'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne – 1840'erne – 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 1848 1849 ---- Begivenheder.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1840'erne

1842

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1842

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1844

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1848

1850

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1850

1850'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne – 1850'erne – 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne År: 1850 1851 1852 1853 1854 1855 1856 1857 1858 1859 ---- Begivenheder.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1850'erne

1856

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1856

1857

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1857

1858

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1858 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1858

1860

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1860

1860'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne – 1860'erne – 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne År: 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 ----.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1860'erne

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1863

1865

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1865

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1866

1867

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1867

1869

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1869

1872

---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1872

1875

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1875

1880

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1880

1880'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne – 1880'erne – 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 ---- Begivenheder.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1880'erne

1881

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1881

1882

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1882 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1882

1885

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1885

1886

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1886

1890'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne – 1890'erne – 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne År: 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 ---- Begivenheder.

Se Storfyrstendømmet Finland og 1890'erne

1900

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1900

1902

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1902

1910

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1910

1913

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1913

1917

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1917 (tal) og 1917 (film).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1917

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1918

1919

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1919

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Se Storfyrstendømmet Finland og 1920

4. januar

4.

Se Storfyrstendømmet Finland og 4. januar

4. november

4.

Se Storfyrstendømmet Finland og 4. november

6. december

6.

Se Storfyrstendømmet Finland og 6. december

Se også

Forhenværende storhertugdømmer

Også kendt som Finlands storfyrste, Storfyrste af Finland, Storfyrstedømmet Finland, Storhertugdømmet Finland.

, Finsk (sprog), Finska partiet, Finske mark, Fiskars, Forfatning, Forssa, Freden i Åbo, Freden i Fredrikshamn, Freden i Nystad, Freden i Tilsit, Frederik Karl af Hessen-Kassel, Fredrikstad, Gudelige vækkelser, Guerillakrig, Guldstandarden, Gustav Vasa, Gymnasium, Hämeenlinna, Håndværk, Helsinki, Helsinki Universitet, Husassistent, Husmand, Infanteri, Inflation, Infrastruktur, Jacob Tengström, Januaropstanden (1863), Jernbane, Joensuu, Johan Ludvig Runeberg, Johan Vilhelm Snellman, Jyväskylä, Kajaani, Kalevala, Karelen (landskab), Karl 14. Johan af Sverige, Kemi, Kemira, Kokkola, Kommunalbestyrelse, Kompagni (militær), Kongeriget Finland, Konservatisme, Konstitutionelt monarki, Kopskat, Kotka, Krimkrigen, Kuopio, Kuopio län, Landsforræderi, Lav (organisation), Lejesoldat, Liberalisme, Loviisa, Ludwig Bohnstedt, Lutheranisme, Magistrat, Matthias Calonius, Mellemkrigstiden, Meritokrati, Metropolit, Napoleonskrigene, Naturalier, Nikolaj 1. af Rusland, Nikolaj 2. af Rusland, Norge, Norra Karelen, Novemberopstanden, Ortodokse kirke, Otto Ville Kuusinen, Oulu, Panslavisme, Papirmasse, Pehr Evind Svinhufvud, Pengepolitik, Pengeseddel, Personalunion, Pietisme, Polen, Porvoo, Postvæsen, Priozersk, Revolutionerne i 1848, Riihimäki, Rovaniemi, Rubel, Russificeringen af Finland, Russisk (sprog), Russisk-japanske krig, Saimaa kanalen, Sankt Petersborg, Savolax, Savonlinna, Savværk, Sølvfod, Sibirien, Skandinavisme, Skat, Slavofil, Sovjetunionen, Sporvidde, Stand (samfundsgruppe), Statsdumaen (Russiske Kejserrige), Stolypin-reformerne, Storfyrste, Strejke, Suomenlinna, Svensk (sprog), Svensk Folkeparti, Sverige, Tampere, Teater, Telekommunikation, Told, Tornio, Turku, Typograf, Uafhængighed (politik), Ungfinska partiet, Uspenskijkatedralen (Helsinki), Vaasa, Valgsystem, Västerbotten, Værnepligt, Videregående skole, Vyborg, Vyborgs län, Zacharias Topelius, 1. verdenskrig, 17. juni, 1808, 1823, 1831, 1840'erne, 1842, 1844, 1848, 1850, 1850'erne, 1856, 1857, 1858, 1860, 1860'erne, 1863, 1865, 1866, 1867, 1869, 1872, 1875, 1880, 1880'erne, 1881, 1882, 1885, 1886, 1890'erne, 1900, 1902, 1910, 1913, 1917, 1918, 1919, 1920, 4. januar, 4. november, 6. december.