Indholdsfortegnelse
127 relationer: Aarhus, Aarhus Universitet, Adam Wilhelm Moltke, Als, Arvefølge, Augustenborg, Østrig, Østrig-Ungarn, Berlin, Borgerkrig, Brigade, Cand.phil., Christian 8., Christian de Meza, Christian Lunding, Danmark, Dannevirke, Den Franske Revolution, Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten), Det åbne brev (1846), Det Russiske Kejserrige, Det Tyske Forbund, Ejderen, Ejderpolitikken, Embedsmand, Emeritus, Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50, Europa, Flåde, Forfatning, Frankrig, Fredericia, Frederik af Nør, Frederik Læssøe, Frederiksstad, Friderich Adolph Schleppegrell, Friedrich von Wrangel, Garnison, Hans Hedemann, Helgenæs, Helstat, Helstaten, Helstatspolitikken, Hertug, Hertugdømme, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Holger Hjelholt, Industrialiseringen i Danmark, Jylland, ... Expand indeks (77 mere) »
- Danmark i 1800-tallet
- Danske krige
- Tyskland i 1800-tallet
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.
Se Treårskrigen og Aarhus Universitet
Adam Wilhelm Moltke
August Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 på Einsidelsborg på Fyn – 15. februar 1864 i København) var lensgreve til Bregentved og Danmarks 1. statsminister efter indførelsen af Junigrundloven.
Se Treårskrigen og Adam Wilhelm Moltke
Als
Als (tysk: Alsen) er en ø beliggende øst for Jylland med et areal på 321 km², 165 km i omkreds.
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Augustenborg
Augustenborg (tysk: Augustenburg) er en havneby på Als med, beliggende 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg.
Se Treårskrigen og Augustenborg
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig-Ungarn
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.
Se Treårskrigen og Østrig-Ungarn
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Brigade
På et stabskort markeres en brigade med et kryds over rektanglet, samt eventuelt dens nummer og/eller navn på venstre side En brigade (BDE) er en hærafdeling (afledt af italiensk: briga, der betyder strid).
Cand.phil.
Cand.phil. (candidatus/candidata philosophiæ) er en humanistisk kandidat uden suppleringsfag/bifag.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Treårskrigen og Christian 8.
Christian de Meza
Christian Julius de Meza (14. januar 1792 i Helsingør – 16. september 1865 i København) var en officer i det danske militær.
Se Treårskrigen og Christian de Meza
Christian Lunding
Niels Christian Lunding (19. februar 1795 i København – 26. juli 1871 på Frederiksberg) var en dansk officer, bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding.
Se Treårskrigen og Christian Lunding
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Treårskrigen og Den Franske Revolution
Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Den provisoriske regering Opråb fra 24. marts 1848, hvori det hedder: ''Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov.'' Den provisoriske regering (også omtalt som oprørsregering) blev oprettet som led i den tyske opstand mod Danmark den 24.
Se Treårskrigen og Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Treårskrigen og Det åbne brev (1846)
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Treårskrigen og Det Russiske Kejserrige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Treårskrigen og Det Tyske Forbund
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.
Se Treårskrigen og Ejderpolitikken
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Emeritus
Emeritus eller hunkønsformen emerita (latin for "udtjent", flertal: emeriti eller emeritusser) er en betegnelse, der oprindelig blev brugt om en udtjent romersk soldat.
Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50
Erindringsmedalje for Krigen 1848-50. Forside. Erindringsmedalje for Krigen 1848-50. Bagside. Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i hæren eller i søværnet havde deltaget i felttoget 1848-50 – også kendt som Treårskrigen eller 1.
Se Treårskrigen og Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Flåde
right En flåde er i det maritime en samling som regel en militær flåde af krigsskibe.
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Fredericia
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med.
Frederik af Nør
Frederik Emil August, prins af Nør (født 23. august 1800, død 2. juli 1865) var søn af Frederik 6.s søster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg.
Se Treårskrigen og Frederik af Nør
Frederik Læssøe
Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe (23. september 1811 i København – 25. juli 1850 i Grydeskoven, Hertugdømmet Slesvig) var en dansk officer, som især er kendt fra Treårskrigen.
Se Treårskrigen og Frederik Læssøe
Frederiksstad
Frederiksstad (tysk Friedrichstadt) er en by i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten med cirka 2.500 indbyggere.
Se Treårskrigen og Frederiksstad
Friderich Adolph Schleppegrell
Friderich Adolph Schleppegrell (28. juni 1792 – 26. juli 1850) blev født på Brunlaug ved Larvik i Norge som søn af generalmajor Otto Heinrich von Schleppegrell og dennes hustru Cathrine Abigael Zimmer.
Se Treårskrigen og Friderich Adolph Schleppegrell
Friedrich von Wrangel
Maleri af Friedrich Ernst von Wrangel Friedrich Ernst von Wrangel (1784 – 1877) var en preussisk officer, der 12 år gammel blev indrulleret i et preussisk dragonregiment.
Se Treårskrigen og Friedrich von Wrangel
Garnison
osmanniske invarionsstyrke i 1565. Garnison (af fransk garnir; udstyre) er en militær styrke, der er udstationeret et givent sted; i ordets oprindelige betydning for at bevogte stedet, eksempelvis en fæstning, et slot eller en by.
Hans Hedemann
Hans Christopher Georg Friederich Hedemann (født 7. juli 1792 i Flensborg, død 31. maj 1859 i København) var en dansk officer, far til Johan Christopher Georg og Marius Sophus Frederik Hedemann.
Se Treårskrigen og Hans Hedemann
Helgenæs
Sletterhage Fyr på sydkysten af Helgenæs. Helgenæs er en halvø på sydsiden af Djursland syd for Mols Bjerge i Østjylland.
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Helstatspolitikken
Helstatspolitikken er betegnelsen for den politik, der blev forsøgt ført af kong Frederik 7. og hans ministre i tiden op til Treårskrigen 1848-1851.
Se Treårskrigen og Helstatspolitikken
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Treårskrigen og Hertugdømme
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Treårskrigen og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Treårskrigen og Hertugdømmet Slesvig
Holger Hjelholt
Holger Hjelholt (12. november 1887 i Refsvindinge – 21. maj 1977 i Sachseln) var en dansk arkivar og historiker.
Se Treårskrigen og Holger Hjelholt
Industrialiseringen i Danmark
Arbejder ved Holmegaard Glasværk i 1954. Industrialiseringen i Danmark foregik over ca.
Se Treårskrigen og Industrialiseringen i Danmark
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Købstad
Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Kongeå
Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Treårskrigen og Kreis Herzogtum Lauenburg
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Legitimitet
Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.
Se Treårskrigen og Legitimitet
Lektor
En lektor er en underviser ved et universitet, en professionshøjskole eller en fastansat lærer ved et gymnasium.
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof er et stort internationalt forlagshus med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA - med hovedsæde i København og afdelinger i Warszawa, Helsinki og Freiburg.
Se Treårskrigen og Lindhardt og Ringhof
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Treårskrigen og Londonprotokollerne
Malmø
Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.
Menig
Distinktion for menig gruppefører i Hæren. En menig er i Forsvaret betegnelsen for værnepligtige og hjemmeværnsfolk med den laveste militære rang, graden "Menig" (MG).
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Treårskrigen og Middelalderen
Mols
Mols er et landskab i den sydlige del af Djursland på Jyllands østkyst.
Nationalliberalisme
Nationalliberalisme er en politisk ideologi, som opstod i starten af 1800-tallet i en række europæiske stater, og kom til Danmark i 1830'erne.
Se Treårskrigen og Nationalliberalisme
Nørrejylland
Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.
Se Treårskrigen og Nørrejylland
Neumünster
Neumünster er en kredsfri by (amtsfri by) i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten.
Niels Simonsen
Niels Simonsen (født 10. december 1807 i København, død 11. december 1885 på Frederiksberg) var en dansk maler, som især udførte bataljemalerier.
Se Treårskrigen og Niels Simonsen
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Olaf Rye
Ole eller Olaf Rye (født 16. november 1791 på gården Bø i Telemark i Danmark-Norge, død 6. juli 1849 i Fredericia) var en dansk-norsk og senere dansk officer, især kendt for sin deltagelse i Treårskrigen.
Otto Bache
Otto Bache (21. august 1839 i Roskilde — 28. juni 1927 i København) var en dansk maler.
Pøbel
Pøbel (fra latin populus via fransk peuple) er den lavest stående del af en befolkning, folkets bærme, rak.
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Treårskrigen og Personalunion
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Se Treårskrigen og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
Regeringen Moltke I
Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.
Se Treårskrigen og Regeringen Moltke I
Rendsborg
Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.
Rytterfægtningen ved Aarhus
Mindesten for rytterfægtningen Jørgen Valentin Sonne, ''Rytterkampen ved Aarhus den 31. maj 1849'', 1853, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Rytterfægtningen ved Aarhus fandt sted 31. maj 1849 som et led i Treårskrigen.
Se Treårskrigen og Rytterfægtningen ved Aarhus
Sønderborg
Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Treårskrigen og Sønderjylland
Slaget i Egernførde Fjord
Thomas Vilhelm Pedersen, der tjente som sekondløjtnant på ''Gefion'' Mindesmærke for de danske faldne på Møllebjerg kirkegård i Egernførde (Egernfjord by) I Slaget i Egernførde Fjord (Egernfjord) den 5. april 1849 under Treårskrigen deltog fregatten Gefion og linjeskibet Christian VIII samt nogle transportfartøjer.
Se Treårskrigen og Slaget i Egernførde Fjord
Slaget på Isted Hede
Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 var et slag under Treårskrigen, og det største slag i danmarkshistorien.
Se Treårskrigen og Slaget på Isted Hede
Slaget ved Bov
Oversigtskort Slaget ved Bov var det første feltslag under Treårskrigen 1848-1850 og stod den 9. april 1848 ved landsbyen Bov lige nord for den nuværende dansk-tyske grænse.
Se Treårskrigen og Slaget ved Bov
Slaget ved Dybbøl (1848)
Slaget ved Dybbøl 1848 var en del af treårskrigen fra 1848 til 1851.
Se Treårskrigen og Slaget ved Dybbøl (1848)
Slaget ved Fredericia
Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850) I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin.
Se Treårskrigen og Slaget ved Fredericia
Slaget ved Kolding (1849)
Slaget ved Kolding var et feltslag i og omkring Kolding 23. april 1849 under Treårskrigen 1848-50.
Se Treårskrigen og Slaget ved Kolding (1849)
Slaget ved Mysunde 1850
Slaget ved Mysunde, i 1850, var blandt treårskrigens sidste kamphandlinger, og den første større træfning mellem danske og slesvig-holstenske styrker, efter slaget ved Isted.
Se Treårskrigen og Slaget ved Mysunde 1850
Slaget ved Nybøl
Slaget ved Nybøl den 28.
Se Treårskrigen og Slaget ved Nybøl
Slaget ved Slesvig
Slaget ved Slesvig fandt sted nær Dannevirke påskemorgen den 23. april 1848 som andet slag i Treårskrigen 1848-50.
Se Treårskrigen og Slaget ved Slesvig
Slavekrigen
''Stormklokkerne'' motiv fra Slavekrigen af Hans Smidth Slavekrigen i marts-april 1848 var en ikke-begivenhed i begyndelsen af Treårskrigen.
Se Treårskrigen og Slavekrigen
Slesvig (område)
Slesvig er området mellem Ejderen og Kongeåen og udgjorde tidligere Hertugdømmet Slesvig, men er i dag delt mellem Sønderjylland, der ligger i Danmark (tidligere officielt omtalt som "De Sønderjyske Landsdele", og af det tyske mindretal ofte kaldt Nordslesvig) og Sydslesvig i det nordlige Tyskland.
Se Treårskrigen og Slesvig (område)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Treårskrigen og Slesvig-Holsten
Statsbankerotten
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807.
Se Treårskrigen og Statsbankerotten
Status quo
Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Treårskrigen og Storbritannien
Stormen på Frederiksstad
Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag.
Se Treårskrigen og Stormen på Frederiksstad
Tog
Škoda. GE U20C i Indonesien. Toget ER2-973 standser på stationen Ligovo i Rusland. Et tog er et transportmiddel bestående af en række indbyrdes forbundne vogne, der kører på jernbaneskinner.
Trenen
Kort over Trenens løb i det sydlige Slesvig Trene eller Trenen (på tysk Treene; tidligere Trenaa eller nogle gange blot Treaa) er en 98 km lang å i Sydslesvig i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Våbenhvile
Våbenhvile er, som navnet siger, en standsning af kamphandlingerne.
10. juli
10.
10. juni
10.
18. marts
18.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1830'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne – 1830'erne – 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne År: 1830 1831 1832 1833 1834 1835 1836 1837 1838 1839 ---- Begivenheder.
1840'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne – 1840'erne – 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 1848 1849 ---- Begivenheder.
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1852
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Treårskrigen og 19. århundrede
2. juni
2.
2. Slesvigske Krig
2.
Se Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig
22. marts
22.
23. april
23.
23. marts
23.
24. marts
24.
25. juli
25.
26. august
26.
28. april
28.
28. maj
28.
6. juli
6.
8. juli
8.
8. maj
8.
9. april
9.
Se også
Danmark i 1800-tallet
- 2. Slesvigske Krig
- Danmark-Norge
- Den danske guldalder
- Londonprotokollerne
- Martsrevolutionen (Danmark)
- Treårskrigen
Danske krige
- 2. verdenskrig
- 6000-marks-krigen
- Anden Karl Gustav-krig
- Borgerkrigen 1146-1157
- De fredløses krig
- Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809
- Den Nordiske Syvårskrig
- Den Store Nordiske Krig
- Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67
- Den russisk-svenske krig (1788-1790)
- Englandskrigene
- Første Karl Gustav-krig
- Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)
- Golfkrigen
- Grevens Fejde
- Gustav Vasas oprør
- Invasionen af Irak 2003
- Irakkrigen
- Kalmarkrigen
- Kanonbådskrigen
- Karl Gustav-krigene
- Krige med dansk deltagelse eller involvering
- Krigen i Afghanistan (2001-2021)
- Krigen mellem Danmark-Norge og Algier
- Krigen mod terrorisme
- Skånske Krig
- Slaget ved Fodevig
- Spøgelseskrigen
- Svante Nilsson Stures krig mod Danmark
- Torstenssonfejden
- Treårskrigen
- Tyttebærkrigen
Tyskland i 1800-tallet
- 2. Slesvigske Krig
- Den Hellige Alliance
- Det Tyske Forbund
- Det nordtyske forbund
- Drang nach Osten
- Gründerzeit
- Havenisse
- Kongeriget Sachsen
- Kurfyrstendømmet Bayern
- Londonprotokollerne
- Treårskrigen
- Tyske Kejserrige
Også kendt som 1. Slesvigske Krig, Det holstenske oprør, Det slesvig-holstenske oprør, Det slesvigske oprør, Første Slesvigske Krig, Krigen 1848, Slesvig-holstenske krig, Treaarskrigen, Treårskrigen 1848 - 1851.