Indholdsfortegnelse
51 relationer: Ariel (måne), Astronom, Bunden rotation, Camille Flammarion, Diameter, Europa (måne), Excentricitet (matematik), Gaskæmpe, Grad (vinkelmål), Græsk mytologi, Hyperion (måne), Kelvin, Kilogram, Kryovulkan, Kuiperbæltet, Kvælstof, Litteratur, Måne, Metan, Meter, Nedslagskrater, Neptun (planet), Neptuns måner, Nereid, Pascal (enhed), Phoebe (måne), Planet, Planetring, Pluto (dværgplanet), Retrograd, Romertal, Rumsonde, Saturn, Saturns måner, Solen, Solsystemet, Temperatur, Tidevandskraft, Umbriel (måne), Uranus (planet), Uranus' måner, Vand, Voyager 2, William Lassell, 1 (tal), 10. oktober, 1846, 1880, 1949, 1989, ... Expand indeks (1 mere) »
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Triton (måne) og Ariel (måne)
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Triton (måne) og Bunden rotation
Camille Flammarion
Camille Flammarion (født 26. februar 1842 i Montigny le Roi, Haute-Marne, død 7. juni 1925) var en fransk astronom.
Se Triton (måne) og Camille Flammarion
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Triton (måne) og Europa (måne)
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Se Triton (måne) og Excentricitet (matematik)
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Se Triton (måne) og Grad (vinkelmål)
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Triton (måne) og Græsk mytologi
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Se Triton (måne) og Hyperion (måne)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Se Triton (måne) og Kryovulkan
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Triton (måne) og Kuiperbæltet
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Se Triton (måne) og Litteratur
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Triton (måne) og Nedslagskrater
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Triton (måne) og Neptun (planet)
Neptuns måner
Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.
Se Triton (måne) og Neptuns måner
Nereid
Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Se Triton (måne) og Pascal (enhed)
Phoebe (måne)
Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.
Se Triton (måne) og Phoebe (måne)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Triton (måne) og Planetring
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Triton (måne) og Pluto (dværgplanet)
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Triton (måne) og Saturns måner
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Triton (måne) og Solsystemet
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Triton (måne) og Temperatur
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Triton (måne) og Tidevandskraft
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Triton (måne) og Umbriel (måne)
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Triton (måne) og Uranus (planet)
Uranus' måner
Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.
Se Triton (måne) og Uranus' måner
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
William Lassell
William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.
Se Triton (måne) og William Lassell
1 (tal)
1 (en eller et) er.
10. oktober
10.
Se Triton (måne) og 10. oktober
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Triton (måne) og 20. århundrede