Indholdsfortegnelse
18 relationer: Analemma, Astronomi, Cirkel, Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Døgn, Excentricitet (matematik), Himmellegeme, Jorden, Libration, Måne, Månen, Merkur (planet), Omløbsbane, Planet, Radar, Solen, Solsystemet, 8 (tal).
- Himmelmekanik
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Se Bunden rotation og Analemma
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Bunden rotation og Astronomi
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev stiftet den 20. september 1949 og beskæftiger sig med at udbrede kendskabet til de mange aspekter vedrørende rumfart.
Se Bunden rotation og Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Se Bunden rotation og Excentricitet (matematik)
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Bunden rotation og Himmellegeme
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Se Bunden rotation og Libration
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Bunden rotation og Merkur (planet)
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Bunden rotation og Omløbsbane
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Bunden rotation og Solsystemet
8 (tal)
8 (otte) er.
Se også
Himmelmekanik
- Astronomisk enhed
- Barycentrum
- Bunden rotation
- Fladtrykthed
- Himmelmekanik
- Hyrdemåne
- Juliansk dato
- Kulmination
- Kvadratur
- Mørkt stof
- Omløbsbane
- Perturbation
- Rotationsmekanik
Også kendt som Planetår.