Indholdsfortegnelse
102 relationer: Afrodite, Almanak, Ammoniak, Ares, Astrologi, Astronom, Brint, Ekliptika, Ellipse (geometri), England, Ethan, Excentricitet (matematik), Fiskene (stjernetegn), Fladtrykthed, François Arago, Frankrig, Friedrich Georg Wilhelm von Struve, Gaia (gudinde), Galatea (måne), Galileo Galilei, Gaskæmpe, Grad (vinkelmål), Græsk mytologi, Gud (højere væsen), Gustav Holst, Hades, Hav, Helium, Hermes, Himmellegeme, Hubble-rumteleskopet, Hyrdemåne, Jet Propulsion Laboratory, Johann Gottfried Galle, John Couch Adams, John Herschel, Jorden, Jupiter (gud), Kelvin, Kronos, Magnetfelt, Mars (gud), Mars (planet), Måne, Mekanik, Merkur (gud), Merkur (planet), Metan, Meter, NASA, ... Expand indeks (52 mere) »
- Neptun
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Se Neptun (planet) og Afrodite
Almanak
Forside til den første trykte bog i Norge: ''Allmanach paa det Aar efter Jesu Christi Fødsel 1644''. En almanak (græsk almenichia'ka fra koptisk) er en fortegnelse over årets tidsinddeling, kalender, kirkelige højtider, astronomiske observationer, tidevand m.m.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Neptun (planet) og Ammoniak
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Se Neptun (planet) og Astrologi
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Se Neptun (planet) og Astronom
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Se Neptun (planet) og Ekliptika
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Neptun (planet) og Ellipse (geometri)
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Se Neptun (planet) og Excentricitet (matematik)
Fiskene (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. Fiskene (Pisces) er det tolvte og sidste stjernetegn i dyrekredsen.
Se Neptun (planet) og Fiskene (stjernetegn)
Fladtrykthed
En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.
Se Neptun (planet) og Fladtrykthed
François Arago
Dominique François Jean Arago (født 26. februar 1786 i Estagel ved Perpignan, hvor hans fader ejede et lille jordegods, død 2 oktober 1853 i Paris) var en fransk fysiker, astronom og politiker.
Se Neptun (planet) og François Arago
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Neptun (planet) og Frankrig
Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Friedrich Georg Wilhelm von Struve (Васи́лий Я́ковлевич Стру́ве; født 15. april 1793 i Altona i hertugdømmet Holsten (da i personalunion med Danmark og Norge), død 23. november 1864 i Pulkovo ved Sankt Petersborg) var en tyskbaltisk astronom, som er kendt for sit arbejde i Baltikum og Rusland.
Se Neptun (planet) og Friedrich Georg Wilhelm von Struve
Gaia (gudinde)
Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.
Se Neptun (planet) og Gaia (gudinde)
Galatea (måne)
Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4.
Se Neptun (planet) og Galatea (måne)
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Neptun (planet) og Galileo Galilei
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Se Neptun (planet) og Gaskæmpe
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Se Neptun (planet) og Grad (vinkelmål)
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Neptun (planet) og Græsk mytologi
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Neptun (planet) og Gud (højere væsen)
Gustav Holst
Gustav Holst (født 21. september 1874, død 25. maj 1934) var en engelsk komponist.
Se Neptun (planet) og Gustav Holst
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Neptun (planet) og Himmellegeme
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Neptun (planet) og Hubble-rumteleskopet
Hyrdemåne
Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.
Se Neptun (planet) og Hyrdemåne
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Neptun (planet) og Jet Propulsion Laboratory
Johann Gottfried Galle
Johann Gottfried Galle (født 9. juni 1812, død 10. juli 1910 i Potsdam) var en tysk astronom, mest kendt for opdagelsen af planeten Neptun 23. september 1846.
Se Neptun (planet) og Johann Gottfried Galle
John Couch Adams
John Couch Adams FRS (født 5. juni 1819 i Laneast, nær Launceston i Cornwall, død 21. januar 1892 i Cambridge) var en britisk matematiker og astronom.
Se Neptun (planet) og John Couch Adams
John Herschel
John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.
Se Neptun (planet) og John Herschel
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Neptun (planet) og Jupiter (gud)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kronos
Kronos er en titan fra græsk mytologi.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Neptun (planet) og Magnetfelt
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Neptun (planet) og Mars (gud)
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Neptun (planet) og Mars (planet)
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Se Neptun (planet) og Merkur (gud)
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Neptun (planet) og Merkur (planet)
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Neptun (gud)
Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.
Se Neptun (planet) og Neptun (gud)
Neptuns måner
Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.
Se Neptun (planet) og Neptuns måner
Nereid
Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Neptun (planet) og Niels Bohr Institutet
Observatorium
Canada-France-Hawaii observatoriet Tycho Brahes Stjerneborg Et observatorium er en institution eller bygning, hvorfra der udføres astronomiske eller geofysiske observationer.
Se Neptun (planet) og Observatorium
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Neptun (planet) og Parts per million
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Se Neptun (planet) og Planetring
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Neptun (planet) og Pluto (dværgplanet)
Pluton
Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Se Neptun (planet) og Poseidon
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Se Neptun (planet) og Retrograd
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Neptun (planet) og Romersk mytologi
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Se Neptun (planet) og Rotation
Royal Greenwich Observatory
Royal Greenwich Observatory, nogle gange forkortet RGO efter at det flyttede fra Greenwich til Herstmonceux efter anden verdenskrig.
Se Neptun (planet) og Royal Greenwich Observatory
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Se Neptun (planet) og Rumsonde
S/2004 N 1
S/2004 N 1 er en måne, der kredser om planeten Neptun.
Se Neptun (planet) og S/2004 N 1
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Se Neptun (planet) og Saturnus
SETI
SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence) er et projekt baseret på organiserede forsøg på at opdage liv i rummet.
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Neptun (planet) og Sky (meteorologi)
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Neptun (planet) og Solsystemet
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Supersonisk
Udtrykkene supersonisk og hypersonisk bruges om hastigheder større end lydens hastighed, 343 meter pr.
Se Neptun (planet) og Supersonisk
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Neptun (planet) og Svovlbrinte
Trans-neptunske objekter
Solsystemet; Planeterne, Kuiper-bæltet og Oort-skyen (ikke skalatro) Visualisering af de største fundne Trans-neptunske objekter Trans-neptunske objekter (TNOs) er ydre objekter i vores solsystem som alle kredser omkring solen.
Se Neptun (planet) og Trans-neptunske objekter
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Neptun (planet) og Triton (måne)
Unicode
Logo for ''The Unicode Consortium'' Unicode er i digital sammenhæng en konventionel betegnelse for de almindeligt udbredte tegnsæt UTF-8, UTF-16, UTF-32 og eventuelt også ISO-10646.
Uranus (mytologi)
Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.
Se Neptun (planet) og Uranus (mytologi)
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Neptun (planet) og Uranus (planet)
Urbain Le Verrier
Urbain Le Verrier (født 11. marts 1811, død 23. september 1877) er en fransk matematiker som er mest kendt for at udregne eksistensen og positionen af Neptun kun ved brug af matematik.
Se Neptun (planet) og Urbain Le Verrier
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Neptun (planet) og Venus (gudinde)
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Neptun (planet) og Venus (planet)
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Neptun (planet) og Voyager 2
William Lassell
William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.
Se Neptun (planet) og William Lassell
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
1612
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.
1613
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.
1821
Året 1821 startede på en mandag.
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Neptun (planet) og 19. århundrede
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
Se Neptun (planet) og 1980'erne
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
23. september
23.
Se Neptun (planet) og 23. september
27. december
27.
Se Neptun (planet) og 27. december
27. januar
27.
Se Neptun (planet) og 27. januar
Se også
Neptun
- Johann Gottfried Galle
- John Couch Adams
- Neptun (planet)
- Trans-neptunske objekter
- Urbain Le Verrier
- William Lassell