Indholdsfortegnelse
18 relationer: Biimplikation, Bijektiv, Blyant, Cantors diagonalbevis, Georg Cantor, Heltal, Ikke-tællelig, Injektiv, Kardinalitet, Mængde, Menneske, Naturligt tal, Rationale tal, Reelle tal, Tal, Talfølge, Tid, Uendelighed.
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Se Tællelig mængde og Biimplikation
Bijektiv
En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.
Se Tællelig mængde og Bijektiv
Blyant
Blyant i hårdheden "2H". Farveblyanter Blyanten, er et skriveredskab med en afsmittende kerne.
Cantors diagonalbevis
Cantors Diagonalbevis er det første bevis på, at de reelle tal er ikke-tællelige blev publiceret allerede i 1874.
Se Tællelig mængde og Cantors diagonalbevis
Georg Cantor
Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.
Se Tællelig mængde og Georg Cantor
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Se Tællelig mængde og Ikke-tællelig
Injektiv
En injektiv funktion. En anden injektiv funktion. En ikke-injektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B er injektiv (eller en-til-en), hvis forskellige elementer i A giver forskellige funktionsværdier i B. Sagt mere stringent, φ er injektiv netop, når \forall a,b\in A: a\ne b \Rightarrow \phi(a) \ne \phi(b).
Se Tællelig mængde og Injektiv
Kardinalitet
I matematikken er en mængdes kardinalitet eller mægtighed et mål for "antallet af elementer i mængden." Der er to tilgangsvinkler til kardinalitet – en der sammenligner mængder direkte ved brug af bijektioner, injektioner og surjektioner og en anden, der benytter kardinaltal.
Se Tællelig mængde og Kardinalitet
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Tællelig mængde og Menneske
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Tællelig mængde og Naturligt tal
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Se Tællelig mængde og Rationale tal
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Se Tællelig mængde og Reelle tal
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Se Tællelig mængde og Talfølge
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Se Tællelig mængde og Uendelighed
Også kendt som Tællelig, Tællelighed.