Indholdsfortegnelse
13 relationer: Bijektiv, Funktion (matematik), Ikke-tællelig, Injektiv, Kardinaltal, Matematik, Mængde, Naturligt tal, Paritet (talteori), Reelle tal, Surjektiv, Tællelig mængde, Udvalgsaksiomet.
Bijektiv
En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Kardinalitet og Funktion (matematik)
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Se Kardinalitet og Ikke-tællelig
Injektiv
En injektiv funktion. En anden injektiv funktion. En ikke-injektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B er injektiv (eller en-til-en), hvis forskellige elementer i A giver forskellige funktionsværdier i B. Sagt mere stringent, φ er injektiv netop, når \forall a,b\in A: a\ne b \Rightarrow \phi(a) \ne \phi(b).
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Se Kardinalitet og Kardinaltal
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Kardinalitet og Naturligt tal
Paritet (talteori)
Indenfor talteorien er et heltals paritet dets væren enten lige eller ulige.
Se Kardinalitet og Paritet (talteori)
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Surjektiv
En surjektiv funktion. En anden surjektiv funktion. En ikke-surjektiv funktion. En afbildning \phi:A\to B kaldes surjektiv på B, og vi siger, at \phi er en surjektion af A på B, hvis \phi(A).
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Kardinalitet og Tællelig mængde
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Se Kardinalitet og Udvalgsaksiomet
Også kendt som Mægtighed.