Indholdsfortegnelse
7 relationer: Casimir-effekten, Energi, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Nulpunktsenergi, Rumtid, Spontan emission, Universet.
Casimir-effekten
Casimir-krafter på parallelle plader. Casimir-effekten på parallelle plader, med bobler som illustrerer feltkvanta med forskellige størrelser. Casimir-effekten og Casimir-Polder-kraften er en fysisk kraft, som opstår fra kvantefelteffekter.
Se Vakuumenergi og Casimir-effekten
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Vakuumenergi og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Nulpunktsenergi
Nulpunktsenergi er den laveste mulige energi, som et kvantemekanisk fysisk system kan have og er grundtilstandens energi i systemet.
Se Vakuumenergi og Nulpunktsenergi
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Vakuumenergi og Spontan emission
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.