Indholdsfortegnelse
22 relationer: Absorption, Atom, Atomkerne, Brint, Elektromagnetisk felt, Energi, Exciteret tilstand, Fase (svingning), Foton, Gammastråling, Grundstof, Grundtilstand, Laser, Molekyle, Plancks konstant, Radioaktivitet, Radioteleskop, Spektroskopi, Spin (fysik), Stimuleret emission, Stjernetåge, Ultraviolet lys.
- Elektromagnetisk stråling
- Fysiske fænomener
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Spontan emission og Absorption
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Spontan emission og Atomkerne
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Elektromagnetisk felt
Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.
Se Spontan emission og Elektromagnetisk felt
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Se Spontan emission og Exciteret tilstand
Fase (svingning)
Fase Fase refererer i bl.a. fysik og elektronik til den tidslige eller rumlige forskydning af en harmonisk svingning eller en bølge, i forhold til en reference.
Se Spontan emission og Fase (svingning)
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Spontan emission og Gammastråling
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Spontan emission og Grundstof
Grundtilstand
hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.
Se Spontan emission og Grundtilstand
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Spontan emission og Molekyle
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Spontan emission og Plancks konstant
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Spontan emission og Radioaktivitet
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Se Spontan emission og Radioteleskop
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Se Spontan emission og Spektroskopi
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Spontan emission og Spin (fysik)
Stimuleret emission
Stimuleret emission er en fysisk proces, hvor en passerende foton får et atom eller molekyle til at henfalde fra en exciteret tilstand til en ny tilstand med et lavere energiindhold.
Se Spontan emission og Stimuleret emission
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Se Spontan emission og Stjernetåge
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Spontan emission og Ultraviolet lys
Se også
Elektromagnetisk stråling
- Albedo
- Effektiv temperatur (stjerne)
- Elektromagnetisk puls
- Elektromagnetisk stråling
- Emissionsspektrum
- Ferritstøjfilter
- Kirchhoffs lov (termodynamik)
- Lambert-Beers lov
- Opacitet
- Optik
- Polarisering (tværbølge)
- Poynting-vektor
- Radiokæde
- Schumann-resonans
- Sortlegeme
- Split-ring resonator
- Spontan emission
- Stimuleret emission
- Synkrotronstråling
- Ultraviolet lys
- Varmestråling
Fysiske fænomener
- Begivenhedshorisont
- Bevægelse (fysik)
- Casimir-effekten
- Cherenkovstråling
- Corioliseffekten
- Diffraktion
- Elektromagnetisk induktion
- Fermats princip
- Ferromagnetisme
- Fysisk egenskab
- Gravitationel singularitet
- Kavitation
- Kernefusion
- Kernereaktion
- Konvektion
- Kvasipartikel
- Leidenfrost-effekten
- Lineær
- Lorentzkraft
- Mpemba-effekten
- Paramagnetisme
- Rayleigh-spredning
- Refleksion (fysik)
- Refraktion
- Sommerfugleeffekten
- Sonoluminescens
- Spontan emission
- Spredning (fysik)
- Stimuleret emission
- Stråling
- Superleder
- Termoelektrisk effekt
- Tid
- Tidsforlængelse
- Totalrefleksion
- Ultraviolette katastrofe
- Vakuum