Indholdsfortegnelse
38 relationer: Absolut nulpunkt, Absorption, Andalusien, Bølgelængde, Drivhuseffekt, DTU Risø Campus, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Farvetemperatur, Foton, Fotosfære, Fresnellinse, Glødelampe, Global opvarmning, Københavns Universitet, Kirchhoffs lov (termodynamik), Klimaændring, Koncentreret solkraft, Konvektion, Kosmisk baggrundsstråling, Laserskæring, Mikrobølgeovn, Nattesyn, Niels Bohr Institutet, Plancks strålingslov, Polarisering (tværbølge), Proton, Sortlegeme, Stefan-Boltzmanns lov, Stof (fysik), Temperatur, Termisk energi, Termodynamisk ligevægt, Termografi, Udgående langbølget stråling, Varmeoverførsel, Varmestrøm, Wiens forskydningslov.
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Se Varmestråling og Absolut nulpunkt
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Varmestråling og Absorption
Andalusien
Andalusien er en region i det sydligste Spanien.
Se Varmestråling og Andalusien
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Varmestråling og Bølgelængde
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Varmestråling og Drivhuseffekt
DTU Risø Campus
Risø set fra Roskilde Fjord mod øst: De to små, runde lader yderst på halvøen indeholdt reaktorerne DR2 og DR3. Risø DTU eller Nationallaboratoriet for bæredygtig energi ligger på halvøen Risø ca.
Se Varmestråling og DTU Risø Campus
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Varmestråling og Elektromagnetisk stråling
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Se Varmestråling og Farvetemperatur
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Fresnellinse
Fresnellinse er en optisk linse, der er opkaldt efter Augustin-Jean Fresnel.
Se Varmestråling og Fresnellinse
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Se Varmestråling og Glødelampe
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Varmestråling og Global opvarmning
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Varmestråling og Københavns Universitet
Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kirchhoffs lov love beskriver forholdet mellem et legemes absorption og emission af elektromagnetisk stråling.
Se Varmestråling og Kirchhoffs lov (termodynamik)
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Varmestråling og Klimaændring
Koncentreret solkraft
koncentreret solkraftværk Themis. ''Solar Two'' i Californien – revet ned for at give plads til et nyere solkraft projekt. Odeillo-solovnen Koncentreret solkraft også kaldet CSP (international forkortelse for Concentrated Solar Power) er en solkraftteknologi som anvender spejle til at samle sollys fra et stort område og videresende det til et mindre område.
Se Varmestråling og Koncentreret solkraft
Konvektion
Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.
Se Varmestråling og Konvektion
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Varmestråling og Kosmisk baggrundsstråling
Laserskæring
CAD-tegning (øverst) Laserskæring Maskine på udstillingen "Army-2021" Laserskæring er en metode, der anvendes til udskæring af pladeemner i vilkårlig facon med anvendelse af laserlys.
Se Varmestråling og Laserskæring
Mikrobølgeovn
En almindelig mikrobølgeovn En mikrobølgeovn, kort mikroovn, også nogle gange bare kaldet en mikro, er en køkkenindretning som benytter mikrobølger til at opvarme/koge mad.
Se Varmestråling og Mikrobølgeovn
Nattesyn
Nattesyn er måden hvorpå øjnene tilpasses til at se i mørke.
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Varmestråling og Niels Bohr Institutet
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Varmestråling og Plancks strålingslov
Polarisering (tværbølge)
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.
Se Varmestråling og Polarisering (tværbølge)
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Varmestråling og Sortlegeme
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Se Varmestråling og Stefan-Boltzmanns lov
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Varmestråling og Stof (fysik)
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Varmestråling og Temperatur
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Se Varmestråling og Termisk energi
Termodynamisk ligevægt
I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.
Se Varmestråling og Termodynamisk ligevægt
Termografi
Termografisk billede af to bygninger; en traditionel bygning t.v. og en bygning med passivt design t.h. Billedet illustrerer bygningernes varmetab. Termografiske billeder af “hot musicians.” Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling - dvs.
Se Varmestråling og Termografi
Udgående langbølget stråling
Gennemsnitlig udgående langbølget stråling i 2003-2010 Udgående langbølget stråling er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 3 og 100 μm som udsendes fra jorden og dens atmosfære til verdensrummet i form af varmestråling.
Se Varmestråling og Udgående langbølget stråling
Varmeoverførsel
Varmeoverførsel (også kaldet varmetransmission eller varmetransport) er overførsel af varme gennem et medie eller materiale.
Se Varmestråling og Varmeoverførsel
Varmestrøm
Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.
Se Varmestråling og Varmestrøm
Wiens forskydningslov
En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).
Se Varmestråling og Wiens forskydningslov
Også kendt som Hulrumsstråling, Sortlegemestråling, Strålevarme, Termisk stråling, Termiske stråling.