Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Global opvarmning

Indeks Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Indholdsfortegnelse

  1. 177 relationer: Absolut nulpunkt, Aerosol, Albedo, Alperne, Antarktis, Antropocæn, Antropogen, Arktis, Atlanterhavet, Atmosfære (himmellegeme), Bangladesh, BBC, Biodiversitet, Biosfære, Blomstring (botanik), Bonn, Breddekreds, Bruttonationalprodukt, Carbon, Cement, CFC-gas, Citibank, Copenhagen Accord, Død zone, Den Europæiske Union, Den industrielle revolution, Den lille istid, Den termohaline cirkulation, Det Sydlige Ishav, Drivhuseffekt, Drivhusgas, El Niño, Exxon Mobil, Fagfællebedømmelse, Financial Times, Floddelta, FN's klimakonference 2009, FN's Klimakonference 2010, FN's klimapanel, Forår, Forbrænding, Forenede Nationer, Forurening, Fossilt brændstof og brændsel, Geoengineering, Geologisk CO₂-lagring, George W. Bush, Gletsjer, Golfstrømmen, Grøn omstilling, ... Expand indeks (127 mere) »

Absolut nulpunkt

°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.

Se Global opvarmning og Absolut nulpunkt

Aerosol

Jordens atmosfæres aerosolfordeling (inkl. sod) 2006 (kilde: NASA). Aerosoler er luftbårne submikrone partikler, dvs.

Se Global opvarmning og Aerosol

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Se Global opvarmning og Albedo

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Global opvarmning og Alperne

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Se Global opvarmning og Antarktis

Antropocæn

Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.

Se Global opvarmning og Antropocæn

Antropogen

nicher, som kan udnyttes af mennesker: Udretning af vandløb, asfaltering af vejstrækninger, slåning af enghø, oprettelse af infrastruktur via ledningsnet osv. Antropogen er dannet ud fra græsk anthropos.

Se Global opvarmning og Antropogen

Arktis

Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.

Se Global opvarmning og Arktis

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Global opvarmning og Atlanterhavet

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Global opvarmning og Atmosfære (himmellegeme)

Bangladesh

Bangladesh, officielt Folkerepublikken Bangladesh (গণপ্রজাতন্ত্রী বাংলাদেশ), er en suveræn stat i Sydasien.

Se Global opvarmning og Bangladesh

BBC

British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.

Se Global opvarmning og BBC

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Global opvarmning og Biodiversitet

Biosfære

Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.

Se Global opvarmning og Biosfære

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Global opvarmning og Blomstring (botanik)

Bonn

Bonn (officiel Bundesstadt Bonn) er en tysk by med omkring 300.000 indbyggere.

Se Global opvarmning og Bonn

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Se Global opvarmning og Breddekreds

Bruttonationalprodukt

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.

Se Global opvarmning og Bruttonationalprodukt

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Global opvarmning og Carbon

Cement

access-date.

Se Global opvarmning og Cement

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

Se Global opvarmning og CFC-gas

Citibank

Citibank er en bank, der ejes af Citigroup.

Se Global opvarmning og Citibank

Copenhagen Accord

Copenhagen Accord er en ikke-juridisk bindende hensigtserklæring, som COP15's delegerede blev enige om at tage stilling til.

Se Global opvarmning og Copenhagen Accord

Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Se Global opvarmning og Død zone

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Global opvarmning og Den Europæiske Union

Den industrielle revolution

En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.

Se Global opvarmning og Den industrielle revolution

Den lille istid

Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.

Se Global opvarmning og Den lille istid

Den termohaline cirkulation

Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.

Se Global opvarmning og Den termohaline cirkulation

Det Sydlige Ishav

Southern Ocean Det Sydlige Ishav (eller Sydhavet) er havet omkring Antarktis.

Se Global opvarmning og Det Sydlige Ishav

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.

Se Global opvarmning og Drivhuseffekt

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Se Global opvarmning og Drivhusgas

El Niño

Kort over temperaturafvigelser fra normaltemperaturen under El Niño december 1997. El Niño er et bånd af varmt havvand, der udvikler sig med ujævne mellemrum i Stillehavet.

Se Global opvarmning og El Niño

Exxon Mobil

Exxon Mobil Corporation eller ExxonMobil (NYSE: XOM), er et olieselskab med hovedkvarter i Irving, USA.

Se Global opvarmning og Exxon Mobil

Fagfællebedømmelse

Fagfællebedømmelse, også kaldet peerreview efter den engelske betegnelse, er en procedure i forbindelse med offentliggørelsen af nye forskningsresultater, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i videnskabelige tidsskrifter.

Se Global opvarmning og Fagfællebedømmelse

Financial Times

right Financial Times (FT) er en international erhvervsavis, der har redaktion i London og som udgives seks dage om ugen.

Se Global opvarmning og Financial Times

Floddelta

Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.

Se Global opvarmning og Floddelta

FN's klimakonference 2009

Åbningsmødet ved Cop 15 FN's klimakonference 2009 (eng.: United Nations Climate Change Conference 2009) var en international konference om klimaændringer, der var arrangeret af FN og som fandt sted i Bella Center i København mellem 7. og 18. december 2009.

Se Global opvarmning og FN's klimakonference 2009

FN's Klimakonference 2010

FN's Klimakonference 2010 eller COP16 (Conference of Parties 16) er en FN-arrangeret klimakonference afholdt under UNFCCC (United Nations Framework Convention for Climate Change), der fandt sted i perioden fra den 29.

Se Global opvarmning og FN's Klimakonference 2010

FN's klimapanel

FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change.

Se Global opvarmning og FN's klimapanel

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Global opvarmning og Forår

Forbrænding

Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.

Se Global opvarmning og Forbrænding

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Se Global opvarmning og Forenede Nationer

Forurening

Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.

Se Global opvarmning og Forurening

Fossilt brændstof og brændsel

''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.

Se Global opvarmning og Fossilt brændstof og brændsel

Geoengineering

Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.

Se Global opvarmning og Geoengineering

Geologisk CO₂-lagring

Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.

Se Global opvarmning og Geologisk CO₂-lagring

George W. Bush

Anders Fogh Rasmussen, sammen med George W. Bush George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009 som medlem af Det republikanske parti.

Se Global opvarmning og George W. Bush

Gletsjer

Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.

Se Global opvarmning og Gletsjer

Golfstrømmen

Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.

Se Global opvarmning og Golfstrømmen

Grøn omstilling

Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio tons.http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/studie-deutsche-kraftwerke-gehoeren-zu-den-schmutzigsten-in-ganz-europa-1.2930237 Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1.

Se Global opvarmning og Grøn omstilling

Grønlands gletsjere

Hann-gletsjeren (tysk) Grønlands gletsjere er frosne floder, der sammen med smeltevandet dræner indlandsisen.

Se Global opvarmning og Grønlands gletsjere

Grønlands indlandsis

Satellitbillede af Grønlandsisen Ændringerne af Grønlands indlandsis sammenlignet med Antarktis Grønlands indlandsis er det flere kilometer tykke isskjold, der dækker hovedparten af øen.

Se Global opvarmning og Grønlands indlandsis

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).

Se Global opvarmning og Havenes forsuring

Havis

Ændringerne i den arktiske havis mellem april og august 2013 Havis er is der flyder rundt i havet, eksempelvis i Arktis.

Se Global opvarmning og Havis

Havniveaustigning

Havniveaustigning refererer til en stigning i mængden af vand i verdenshavene, hvilket resulterer i en stigning i det globale havniveau også benævnt den globale havspejlsstigning eller middelvandstandsstigningen.

Se Global opvarmning og Havniveaustigning

Havoverflade

Forandringen af havoverfladens beliggenhed siden slutningen af den sidste istid. Havoverflade eller havniveau er et nulpunkt, som man refererer til i angivelser om højder, eksempelvis meter over havet.

Se Global opvarmning og Havoverflade

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Se Global opvarmning og Havstrøm

Hawaii

Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50.

Se Global opvarmning og Hawaii

Højmose

Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.

Se Global opvarmning og Højmose

Hedebølge

Temperaturforskelle i forhold til gennemsnittet i Europa under hedebølgen i Europa 2003. En hedebølge er en periode, hvor vejret i flere dage udviser høje temperaturer og ofte med høj luftfugtighed som ledsagefænomen.

Se Global opvarmning og Hedebølge

Hydrodynamik

Model for bevægelse i en væske i et kar, der påvirkes af dråber. Hydrodynamik er en undergren af fluidmekanik der beskæftiger sig med væsker i bevægelse.

Se Global opvarmning og Hydrodynamik

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Se Global opvarmning og Hydrosfære

Iltsvind

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.

Se Global opvarmning og Iltsvind

Industriland

Ingen data Et industriland (forkortet iland) er et (økonomisk) udviklet land i form af en suveræn stat, der har stærk, udviklet økonomi og avanceret infrastruktur i forhold til mindre industrialiserede stater (de såkaldte underudviklede lande eller udviklingslande (ulande)).

Se Global opvarmning og Industriland

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Se Global opvarmning og Inerti

Infrarød stråling

Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.

Se Global opvarmning og Infrarød stråling

Iskappe

Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.

Se Global opvarmning og Iskappe

Iskerne

''En Iskerne taget fra en boring.'' En iskerne er en cylindrisk borekerne af indlandsis eller gletsjeris.

Se Global opvarmning og Iskerne

Jetstrøm

Jetstrømmen er en kraftig vestenvind, der ofte blæser i 6-15 kilometers højde.

Se Global opvarmning og Jetstrøm

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Global opvarmning og Jordens atmosfære

Jordskred

Jordskred i Richmond, Virginia (USA) efter orkanen Gaston i 2004 Et jordskred er en bevægelse eller udglidning af jordmasser på skrånende terræn langs glideplaner af ler eller klippe.

Se Global opvarmning og Jordskred

Joseph Fourier

Jean Baptiste Joseph Fourier (født 21. marts 1768, død 16. maj 1830) var en fransk matematiker og fysiker, som er kendt for påbegyndelsen af undersøgelsen af Fourierrækker og deres anvendelse i problemstillinger med varmestrøm.

Se Global opvarmning og Joseph Fourier

Kølemiddel

Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.

Se Global opvarmning og Kølemiddel

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Global opvarmning og Kelvin

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Global opvarmning og Kernekraft

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Se Global opvarmning og Klima

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Global opvarmning og Klimaændring

Klimafølsomhed

Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.

Se Global opvarmning og Klimafølsomhed

Klimamodel

billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.

Se Global opvarmning og Klimamodel

Klimapolitik

Klimapolitik er en betegnelse for politiske beslutninger og holdninger, der skal forhindre eller styre klimaændringer som følge af fx drivhuseffekten, som er en stadig forøgelse af indholdet af drivhusgasser i jordens atmosfære.

Se Global opvarmning og Klimapolitik

Klimarådet

Klimarådet er et dansk råd af eksperter, der fra 2015 har rådgivet den danske regering med hensyn til klimapolitik.

Se Global opvarmning og Klimarådet

Klimaskepsis

Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

Se Global opvarmning og Klimaskepsis

Klimatologi

Den globale årsmiddeltemperatur Klimatologi er læren om klimaet.

Se Global opvarmning og Klimatologi

Kondensationskerne

Aerosolforrurening over Nord-India og Bangladesh - NASA. Kondensationskerner er små partikler (typisk 0,0002 mm eller 1/100 af størrelsen på en skydråbe) som vanddamp kan kondensere på.

Se Global opvarmning og Kondensationskerne

Kongressen (USA)

Kongressens hovedsæde på US Capitol-bygningen Kongressen eller United States Congress er USA's lovgivende forsamling.

Se Global opvarmning og Kongressen (USA)

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Se Global opvarmning og Koralrev

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Global opvarmning og Kuldioxid

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Se Global opvarmning og Kulstofkredsløb

Kulstoflager

Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.

Se Global opvarmning og Kulstoflager

Kyoto-aftalen

Grønne lande er deltagere, som er forpligtede af Kyoto-aftalens krav, som annex-I parter (også kaldet Annex II parter). Gule lande er lande, som kun er forpligtede indenfor en betydelig vid margin. Dette er en særlig kategori af Annex I lande med lempelig status også kaldet EIT (Countries with Economies in Transition).

Se Global opvarmning og Kyoto-aftalen

Landhævning

Skilt i Åbo, der viser havniveau 2000 f.Kr. Store dele af Finland er tidligere havbund og skærgård. Havniveauet straks efter siste istid. Gletcheren over Norden var tykkest i Bottenviken, og landhævningen derfor størst der. Den postglaciale landhævning i Skandinavien, vippelinjen mellem hævning og sænking går tværs gennem Danmark Landhævning er jordskorpens hævning i forhold til havniveau.

Se Global opvarmning og Landhævning

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Se Global opvarmning og Lattergas

Løbsk drivhuseffekt

En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.

Se Global opvarmning og Løbsk drivhuseffekt

Libertarianisme

Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten.

Se Global opvarmning og Libertarianisme

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Se Global opvarmning og Lithosfære

Louisiana (delstat)

Louisiana er en amerikansk delstat.

Se Global opvarmning og Louisiana (delstat)

Luftfugtighed

Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder.

Se Global opvarmning og Luftfugtighed

Maldiverne

Maldiverne (ދިވެހިރާއްޖެ), officielt Republikken Maldiverne (ދިވެހިރާއްޖޭގެ ޖުމްހޫރިއްޔާ) er en suveræn stat i Sydasien.

Se Global opvarmning og Maldiverne

Mangrove

Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.

Se Global opvarmning og Mangrove

Massachusetts Institute of Technology

Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligger i den amerikanske delstat Massachusetts og regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter.

Se Global opvarmning og Massachusetts Institute of Technology

Massemedie

Et massemedie i form af en avis Massemedier er en fællesbetegnelse for aviser, radio, fjernsyn, film og lignende, som formidler nyheder, oplysning og underholdning til større grupper af mennesker.

Se Global opvarmning og Massemedie

Mauna Loa

Mauna Loa med snedækket top Mauna Loa er en aktiv skjoldvulkan i staten Hawaii, USA, beliggende på the Big Island, og en af de fem vulkaner i staten.

Se Global opvarmning og Mauna Loa

Median

Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt.

Se Global opvarmning og Median

Metaanalyse

Metaanalyse (af meta og analyse) er en analyse af analyser.

Se Global opvarmning og Metaanalyse

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Global opvarmning og Metan

Meteorologi

En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Se Global opvarmning og Meteorologi

Middelalderlige varmeperiode

Variation for målinger for den middeladerlige varmeperiode i forskellige studier. Den middelalderlige varmeperiode (MWP) eller Det middelalderlige klima optimum var en periode med relativt varmere klima i området omkring den nordlige del af Atlanten i forhold til den foregående og efterfølgende.

Se Global opvarmning og Middelalderlige varmeperiode

Model (matematik)

En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.

Se Global opvarmning og Model (matematik)

Monsun

Monsunen er et kraftigt vejrsystem, der opstår i tropisk klima omkring Ækvator.

Se Global opvarmning og Monsun

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Global opvarmning og NASA

National Geographic

National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.

Se Global opvarmning og National Geographic

National Oceanic and Atmospheric Administration

Logo National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er en videnskabelig etat under det amerikanske handelsministerium, Department of Commerce.

Se Global opvarmning og National Oceanic and Atmospheric Administration

Nedbør

Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.

Se Global opvarmning og Nedbør

New Orleans

Mississippi-floden.New Orleans (fransk: La Nouvelle-Orléans) er den største by i den amerikanske delstat Louisiana.

Se Global opvarmning og New Orleans

Nitrogenoxider

Nitrogen trioxid Kvælstofilter, ofte forkortet til NOx, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt.

Se Global opvarmning og Nitrogenoxider

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Global opvarmning og Nordlige halvkugle

OECD

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.

Se Global opvarmning og OECD

Oprindelige folk

Komier i det vestlige Sibirien i Rusland Ainuere på Hokkaido i Japan. Samisk familie i Norge mellem 1890 og 1900 Oprindelige folk, urbefolkning eller stammefolk er ikke-dominerende folkeslag i et større samfund, som de er en del af, tiltrods for at de var en del af de folk, der beboede området først.

Se Global opvarmning og Oprindelige folk

Orkanen Katrina

Oversvømmelser i New Orleans i 2005. Orkanen Katrina er orkanen, der fra den 23. – 31. august 2005 bevægede sig fra sit dannelsessted nord for Cuba over Florida til Louisiana, hvor den ramte byen New Orleans den 29. august.

Se Global opvarmning og Orkanen Katrina

Oversvømmelse

Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.

Se Global opvarmning og Oversvømmelse

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Se Global opvarmning og Ozon

Ozonlaget

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.

Se Global opvarmning og Ozonlaget

Parisaftalen (2015)

Delegationslederne ved klimatopmødet COP21 i Paris. Har ratificeret gennem EU Parisaftalen er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf.

Se Global opvarmning og Parisaftalen (2015)

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Global opvarmning og Parts per million

Per capita

Per capita er et latinsk præpositionsudtryk, der betyder "pr.

Se Global opvarmning og Per capita

Permafrost

Jord der er permanent frossen Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. ''Lilla:'' Område med permafrost. ''Blåt:'' Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. ''Rosa:'' Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år.

Se Global opvarmning og Permafrost

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Global opvarmning og PH

Proxy (klima)

En klimaproxy: årringe fra et træ fældet i 2005 kan fortælle om gode og dårlige år i den tid træet voksede. En klimaproxy (fra engelsk proxy, "stedfortræder") er en indirekte klimaindikator, eksempelvis årringe, stalagmitter, iskerner, koraller, sedimenter, pollen eller spor efter menneskelig aktivitet, som historiske optegnelser eller dagbøger.

Se Global opvarmning og Proxy (klima)

Ratifikation

Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.

Se Global opvarmning og Ratifikation

RealClimate

RealClimate er en blog (weblog) om klimatologi og global opvarmning, skrevet af en gruppe forskere for alle interesserede i emnet.

Se Global opvarmning og RealClimate

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Global opvarmning og Regn

Reuters

New York. Reuters Bureau er et britisk nyhedsbureau, grundlagt af Paul Julius Reuter i 1849 i den tyske by Aachen, tæt ved grænsen til Holland og Belgien.

Se Global opvarmning og Reuters

Royal Society

''Carlton House Terrace'', London, hvor ''Royal Society'' har haft til huse siden 1967. En Royal Society ekslibris i en bog givet af Henry Howard, 6. Hertug af Norfolk Royal Society (Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge) i London blev grundlagt den 28.

Se Global opvarmning og Royal Society

Sahara

Et sammensat satellitbilede af Sahara-ørkenen. Sahara er en ørken i Afrika.

Se Global opvarmning og Sahara

Salinitet

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.

Se Global opvarmning og Salinitet

Sandsynlighed

Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.

Se Global opvarmning og Sandsynlighed

Sediment

Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.

Se Global opvarmning og Sediment

Senatet (USA)

Senatet er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, USA's Kongres.

Se Global opvarmning og Senatet (USA)

Skovrydning

doi-access.

Se Global opvarmning og Skovrydning

Sky (meteorologi)

Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.

Se Global opvarmning og Sky (meteorologi)

Sne

Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.

Se Global opvarmning og Sne

Sneboldjord

Globalt isdække på Jorden. ''Bemærk at kontinenterne lå anderledes i Cryogenium 'Sneboldjord' teorien (Snowball Earth) er en kontroversiel hypotese der blev offentliggjort i 1971 af J. D. Roberts.

Se Global opvarmning og Sneboldjord

Sod

Jordens atmosfæres aerosolfordeling (inkl. sod) 2006 (kilde: NASA). Sod, også kaldet lampesod, er et afsat mørkt pulver af uforbrændt brændselrester og består normalt af amorft carbon.

Se Global opvarmning og Sod

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).

Se Global opvarmning og Solenergi

Solindstråling

Gennemsnitlig årlig solindstråling på Jordens atmosfære (øverst) og ved Jordens overflade Crepuscular rays. 420.000 års solindstråling (nederste kurve) fra antarktiske iskerner fra Vostok forsøgsstation Gennemsnitlig solindstråling i Europa Solindstrålingen er den samlede mængde stråling, som Jorden modtager fra Solen i et givet tidsrum.

Se Global opvarmning og Solindstråling

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Se Global opvarmning og Sortlegeme

Statistik

Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.

Se Global opvarmning og Statistik

Stefan-Boltzmanns lov

Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.

Se Global opvarmning og Stefan-Boltzmanns lov

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Se Global opvarmning og Stratosfære

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Global opvarmning og Stråling

Strålingspåvirkning

Jordens energi-budget Strålingspåvirkning eller eng.

Se Global opvarmning og Strålingspåvirkning

Subtropisk

Kort over områder med subtropisk klima Ordet subtropisk bruges om egnene omkring vendekredsene, dvs.

Se Global opvarmning og Subtropisk

Svante Arrhenius

Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.

Se Global opvarmning og Svante Arrhenius

Sydlige halvkugle

Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.

Se Global opvarmning og Sydlige halvkugle

Tørke

Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.

Se Global opvarmning og Tørke

Termisk ekspansion

Jernbanespor udsat for termisk ekspansion Termisk ekspansion er et materiales tendens til at ændre rumfang ved forandringer i temperatur.

Se Global opvarmning og Termisk ekspansion

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Se Global opvarmning og Termodynamik

Terrestrisk

Terrestrisk af latin terra.

Se Global opvarmning og Terrestrisk

The Guardian

The Guardian er en britisk avis, der er grundlagt i 1821.

Se Global opvarmning og The Guardian

The New York Times

250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.

Se Global opvarmning og The New York Times

Tilbagekobling

Simpel tilbagekobling skematisk I kybernetik og kontrolteori er tilbagekobling en proces, hvor en vis del af det udgående signal fra et system sendes tilbage (tilbageføres) som indgående signal.

Se Global opvarmning og Tilbagekobling

Traktat

Atlantpagten En traktat (af latin traktare.

Se Global opvarmning og Traktat

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Se Global opvarmning og Troposfære

Tsunami

Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.

Se Global opvarmning og Tsunami

Tundra

Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.

Se Global opvarmning og Tundra

Tuvalu

Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet.

Se Global opvarmning og Tuvalu

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Se Global opvarmning og Udryddelse

UNFCCC

UNFCCC eller FCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992.

Se Global opvarmning og UNFCCC

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Global opvarmning og USA

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Se Global opvarmning og Vanddamp

Varmekapacitet

Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Se Global opvarmning og Varmekapacitet

Varmestråling

Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.

Se Global opvarmning og Varmestråling

Vedvarende energi

strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling.

Se Global opvarmning og Vedvarende energi

Virkningsgrad

Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.

Se Global opvarmning og Virkningsgrad

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Global opvarmning og Vulkan

WFP

FN's Verdensfødevareprogram (FN's World Food Programme) blev oprettet af FN og FAO i 1961.

Se Global opvarmning og WFP

21. århundrede

20. århundrede – 21.

Se Global opvarmning og 21. århundrede

Også kendt som Den globale opvarming, Den globale opvarmning, Globale opvarmning, Klimakrisen.

, Grønlands gletsjere, Grønlands indlandsis, Havenes forsuring, Havis, Havniveaustigning, Havoverflade, Havstrøm, Hawaii, Højmose, Hedebølge, Hydrodynamik, Hydrosfære, Iltsvind, Industriland, Inerti, Infrarød stråling, Iskappe, Iskerne, Jetstrøm, Jordens atmosfære, Jordskred, Joseph Fourier, Kølemiddel, Kelvin, Kernekraft, Klima, Klimaændring, Klimafølsomhed, Klimamodel, Klimapolitik, Klimarådet, Klimaskepsis, Klimatologi, Kondensationskerne, Kongressen (USA), Koralrev, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kulstoflager, Kyoto-aftalen, Landhævning, Lattergas, Løbsk drivhuseffekt, Libertarianisme, Lithosfære, Louisiana (delstat), Luftfugtighed, Maldiverne, Mangrove, Massachusetts Institute of Technology, Massemedie, Mauna Loa, Median, Metaanalyse, Metan, Meteorologi, Middelalderlige varmeperiode, Model (matematik), Monsun, NASA, National Geographic, National Oceanic and Atmospheric Administration, Nedbør, New Orleans, Nitrogenoxider, Nordlige halvkugle, OECD, Oprindelige folk, Orkanen Katrina, Oversvømmelse, Ozon, Ozonlaget, Parisaftalen (2015), Parts per million, Per capita, Permafrost, PH, Proxy (klima), Ratifikation, RealClimate, Regn, Reuters, Royal Society, Sahara, Salinitet, Sandsynlighed, Sediment, Senatet (USA), Skovrydning, Sky (meteorologi), Sne, Sneboldjord, Sod, Solenergi, Solindstråling, Sortlegeme, Statistik, Stefan-Boltzmanns lov, Stratosfære, Stråling, Strålingspåvirkning, Subtropisk, Svante Arrhenius, Sydlige halvkugle, Tørke, Termisk ekspansion, Termodynamik, Terrestrisk, The Guardian, The New York Times, Tilbagekobling, Traktat, Troposfære, Tsunami, Tundra, Tuvalu, Udryddelse, UNFCCC, USA, Vanddamp, Varmekapacitet, Varmestråling, Vedvarende energi, Virkningsgrad, Vulkan, WFP, 21. århundrede.