Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Proton

Indeks Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Antiproton, Atom, Atomkerne, Atommasseenhed, Atomnummer, Brint, Coulomb, Down-kvark, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronvolt, Elementarladning, Elementarpartikel, Ernest Rutherford, Fermion, Gluon, Gravitation, Hadron, Ion, James Chadwick, Kemi, Kilogram, Kugle, Kvantemekanik, Kvantemekanisk atommodel, Kvark (fysik), Lysets hastighed, Nukleon, PH, Romertal, Spin (fysik), Stærk kernekraft, Stofmængdekoncentration, Subatomar partikel, Svag kernekraft, Torus, Up-kvark, Vinkel.

  2. Baryoner
  3. Kationer

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Proton og Antiproton

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Proton og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Proton og Atomkerne

Atommasseenhed

Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.

Se Proton og Atommasseenhed

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Proton og Atomnummer

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Proton og Brint

Coulomb

Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.

Se Proton og Coulomb

Down-kvark

Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.

Se Proton og Down-kvark

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Proton og Elektromagnetisme

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Proton og Elektron

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Proton og Elektronvolt

Elementarladning

Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.

Se Proton og Elementarladning

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Proton og Elementarpartikel

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Proton og Ernest Rutherford

Fermion

Fermioner er en gruppe af forskellige kvantemekaniske stofpartikler, der danner fuldstændig asymetriske sammensatte kvantetilstande.

Se Proton og Fermion

Gluon

En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.

Se Proton og Gluon

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Proton og Gravitation

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Se Proton og Hadron

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Proton og Ion

James Chadwick

James Chadwick (født 20. oktober 1891 i Cheshire, død 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning.

Se Proton og James Chadwick

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Proton og Kemi

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Proton og Kilogram

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Se Proton og Kugle

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Proton og Kvantemekanik

Kvantemekanisk atommodel

bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.

Se Proton og Kvantemekanisk atommodel

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Proton og Kvark (fysik)

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Se Proton og Lysets hastighed

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Proton og Nukleon

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Proton og PH

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Se Proton og Romertal

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Proton og Spin (fysik)

Stærk kernekraft

Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Proton og Stærk kernekraft

Stofmængdekoncentration

I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.

Se Proton og Stofmængdekoncentration

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Proton og Subatomar partikel

Svag kernekraft

Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Proton og Svag kernekraft

Torus

En torus. En torus (flertal: torusser eller tori) er en rumgeometrisk form, der ligner et bildæk eller en donut.

Se Proton og Torus

Up-kvark

Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.

Se Proton og Up-kvark

Vinkel

En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.

Se Proton og Vinkel

Se også

Baryoner

Kationer

Også kendt som Protoner.