Indholdsfortegnelse
56 relationer: Adam Smith, Aktør, Alternativomkostning, Asymmetrisk information, Bill Gates, Efficiens, Eksternalitet, Elasticitet (økonomi), Empiri, Etik, Forbruger, Forbrugeroverskud, Fordelingspolitik, Forvridning, Fuldkommen konkurrence, Gérard Debreu, Gode (økonomi), Handel, Insulin, Kenneth Arrow, Lafferkurven, Léon Walras, Leonid Hurwicz, Lumpsumskat, Marked, Markedsøkonomi, Markedsfejl, Markedsmagt, Markedsmekanisme, Mikroøkonomi, Miljøøkonomi, Neoklassisk økonomi, Normativ, Nytte, Pareto-optimal, Pigouskat, Planøkonomi, Prisregulering og skat, Producentoverskud, Produktion, Samfund, Samfundsvelfærdsfunktion, Spill over, Subsidium, Substitution, Sundhedsøkonomi, Sveriges Riksbanks pris i økonomi, Teknologi, Tjeneste, Told, ... Expand indeks (6 mere) »
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Velfærdsøkonomi og Adam Smith
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Alternativomkostning
Alternativomkostninger eller offeromkostninger (engelsk: opportunity cost) betegner indenfor økonomisk teori de omkostninger, der er ved en handling, når de tab, der er ved, at handlingen udelukker andre samtidige handlinger, indregnes – når der med andre ord tages højde for handlingens trade-off.
Se Velfærdsøkonomi og Alternativomkostning
Asymmetrisk information
Asymmetrisk information (eller informationsasymmetri) betegner en situation, f.eks.
Se Velfærdsøkonomi og Asymmetrisk information
Bill Gates
William Henry Gates III (født 28. oktober 1955), bedst kendt som Bill Gates, er medgrundlægger, tidligere bestyrelsesformand og tidligere hovedsoftwarearkitekt for Microsoft.
Se Velfærdsøkonomi og Bill Gates
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Se Velfærdsøkonomi og Efficiens
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Se Velfærdsøkonomi og Eksternalitet
Elasticitet (økonomi)
Elasticitet udtrykker i økonomisk teori forhold mellem de relative (procentuelle) ændringer i to variable.
Se Velfærdsøkonomi og Elasticitet (økonomi)
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Forbruger
En forbruger er i retlig forstand en køber (eller modtager af en tjenesteydelse), der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som handler eller indgår aftale med en erhvervsdrivende sælger (eller leverandør af en tjenesteydelse), der handler som led i sit erhverv.
Se Velfærdsøkonomi og Forbruger
Forbrugeroverskud
Forbrugeroverskud er et mikroøkonomisk begreb, der angiver den monetære gevinst, forbrugerne har ved at handle på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Forbrugeroverskud
Fordelingspolitik
Fordelingspolitik er et udtryk, som dækker over politiske partiers og andre gruppers holdninger til, hvordan de materielle goder i et samfund skal fordeles.
Se Velfærdsøkonomi og Fordelingspolitik
Forvridning
En forvridning er inden for økonomisk teori et tiltag eller en omstændighed, som medfører, at markedsmekanismen på et marked ikke fungerer efter hensigten, dvs.
Se Velfærdsøkonomi og Forvridning
Fuldkommen konkurrence
Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.
Se Velfærdsøkonomi og Fuldkommen konkurrence
Gérard Debreu
Gérard Debreu (født 4. juli 1921 i Calais, død 31. december 2004 i Paris) var en fransk økonom og matematiker, der også fik amerikansk statsborgerskab.
Se Velfærdsøkonomi og Gérard Debreu
Gode (økonomi)
Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Gode (økonomi)
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Insulin
Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.
Kenneth Arrow
Kenneth Arrow (23. august 1921 - 21. februar 2017) var en amerikansk økonom.
Se Velfærdsøkonomi og Kenneth Arrow
Lafferkurven
t* repræsenterer det skatteniveau, der maksimerer skatteindtægterne. Bemærk: Diagrammet er ikke målfast; t* kunne teoretisk set ligge ethvert sted på kurven, og ikke nødvendigvis omkring 50% som vist her. Lafferkurven bruges til at illustrere en teori om en optimal skattesats, der genererer maksimale skatteindtægter.
Se Velfærdsøkonomi og Lafferkurven
Léon Walras
Marie Ésprit Léon Walras (født 16. december 1834 i Évreux, Frankrig, død 5. januar 1910 i Clarens, nær Montreux, Schweiz) var en fransk-schweizisk økonom, professor ved Lausanne universitet mellem 1870 og 1892 og en af hovedpersonerne i skabelsen af neoklassisk økonomi.
Se Velfærdsøkonomi og Léon Walras
Leonid Hurwicz
Leonid Hurwicz (født 21. august 1917 i Moskva, død 24. juni 2008 i Minneapolis) var en polsk/amerikansk økonom og en af ophavsmændene til teorien om mekanismedesign, der anviser instrumenter til, hvordan man kan indrette ordninger for at opnå forskellige ønskede udfald indenfor økonomi og andre samfundsvidenskaber.
Se Velfærdsøkonomi og Leonid Hurwicz
Lumpsumskat
En lumpsumskat er en skat, der udgør et fast beløb, uafhængigt af det beskattede individs adfærd.
Se Velfærdsøkonomi og Lumpsumskat
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Markedsøkonomi
Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.
Se Velfærdsøkonomi og Markedsøkonomi
Markedsfejl
Markedsfejl er et begreb inden for økonomisk teori for de forskellige forhold der kan bevirke at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen.
Se Velfærdsøkonomi og Markedsfejl
Markedsmagt
Markedsmagt betegner en aktørs (typisk en virksomheds) evne til at påvirke markedsprisen for en vare eller tjenesteydelse ved at ændre sit udbud eller sin efterspørgsel.
Se Velfærdsøkonomi og Markedsmagt
Markedsmekanisme
Markedsmekanismen er den mekanisme, hvorved markedskræfterne (samspillet mellem udbud og efterspørgsel) styrer udviklingen på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Markedsmekanisme
Mikroøkonomi
Mikroøkonomi er et af de centrale forskningsområder inden for den økonomiske videnskab.
Se Velfærdsøkonomi og Mikroøkonomi
Miljøøkonomi
Miljøøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der anvender dennes metoder og tankegang på miljøproblemer og miljøpolitik.
Se Velfærdsøkonomi og Miljøøkonomi
Neoklassisk økonomi
Begrebet neoklassisk anvendt inden for økonomi bruges i flere forskellige sammenhænge.
Se Velfærdsøkonomi og Neoklassisk økonomi
Normativ
Ordet normativ kommer af fransk normatif, af norme 'norm' og fastsætter, hvordan noget bør være el.
Se Velfærdsøkonomi og Normativ
Nytte
Nytte angiver et mål for tilfredsstillelsen af behov eller ønsker.
Pareto-optimal
En Pareto-optimal allokering eller Pareto-ligevægt er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling.
Se Velfærdsøkonomi og Pareto-optimal
Pigouskat
Den britiske økonom Arthur Cecil Pigou, der lagde navn til begrebet Pigouskatter En Pigouskat eller Pigouafgift (staves også Pigou-skat og Pigou-afgift) er en skat på en økonomisk aktivitet, som modsvarer den negative eksternalitet, som aktiviteten giver anledning til.
Se Velfærdsøkonomi og Pigouskat
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Se Velfærdsøkonomi og Planøkonomi
Prisregulering og skat
Langt de fleste af de markeder, der findes i dag, er på trods af markedsøkonomien ikke uregulerede.
Se Velfærdsøkonomi og Prisregulering og skat
Producentoverskud
Producentoverskud er et mikroøkonomisk begreb, der angiver den monetære gevinst, virksomheder har ved at fremstille og sælge varer på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Producentoverskud
Produktion
Produktion eller fremstilling er det at frembringe et produkt eller en vare gennem en eller flere processer.
Se Velfærdsøkonomi og Produktion
Samfund
Et samfund er et fællesskab af individer.
Samfundsvelfærdsfunktion
En samfundsvelfærdsfunktion er en funktion, der rangordner forskellige mulige tilstande for et samfund som mere eller mindre fordelagtige.
Se Velfærdsøkonomi og Samfundsvelfærdsfunktion
Spill over
Spill over eller spillover er en samfundsfaglig term.
Se Velfærdsøkonomi og Spill over
Subsidium
Et subsidium (flertal subsidier) er et tilskud til produktionen af en vare, typisk givet for at reducere dens salgspris.
Se Velfærdsøkonomi og Subsidium
Substitution
Substitution betyder erstatning med noget andet, kaldet en substitut.
Se Velfærdsøkonomi og Substitution
Sundhedsøkonomi
Sundhedsøkonomi er en gren af økonomien, hvor man analyserer sundhed, sygdom og sygepleje ved hjælp af anerkendt økonomisk teori og empiri.
Se Velfærdsøkonomi og Sundhedsøkonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.
Se Velfærdsøkonomi og Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Teknologi
Teknologi er det område, som anvender videnskab til at løse problemer med et industrielt eller kommercielt mål for øje.
Se Velfærdsøkonomi og Teknologi
Tjeneste
En tjeneste, også kaldet tjenesteydelse, service eller serviceydelse, er et udtryk, som anvendes indenfor økonomi om alle ydelser, der kan omsættes på et marked, men ikke har karakter af varer.
Se Velfærdsøkonomi og Tjeneste
Told
Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.
Valgsystem
Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.
Se Velfærdsøkonomi og Valgsystem
Vare
Forbrugere anskaffer sig oftest varer i en butik. En vare er et objekt som indehaveren (direkte eller indirekte) drager nytte af.
Værdi
Værdi har flere betydninger.
Velfærd
Ordet velfærd betyder de, for individet, mest ønskværdige vilkår for daglig trivsel.
Vilfredo Pareto
Vilfredo Federico Damaso Pareto (født 15. juli 1848 i Paris, død 19. august 1923) var en italiensk ingeniør, sociolog og økonom.
Se Velfærdsøkonomi og Vilfredo Pareto
1980
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).
Også kendt som Velfærdsteori.