Indholdsfortegnelse
31 relationer: Aminosyre, Anabolisme, Bugspytkirtel, Celle (biologi), Charles Herbert Best, Diabetes, Fedtsyremetabolisme, Fedtvæv, Frederick Banting, Glukagon, Glukoneogenese, Glukose, Glykogen, Glykogenese, Glykolyse, Hormon, Hormonforstyrrende stoffer, Kalium, Kovalent binding, Kulhydrat, Langerhanske øer, Læge, Molekyle, Peptidhormon, Polypeptid, Proteinbiosyntese, Receptor, Stofskifte, Sukkersyge, 11. februar, 1922.
- Dyreprodukter
- Peptidhormoner
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Anabolisme
Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Charles Herbert Best
Charles Herbert Best (født 27. februar 1899 i West Pembroke, Maine, USA, død 31. marts 1978 i Toronto, Canada) var en amerikansk-canadisk fysiolog.
Se Insulin og Charles Herbert Best
Diabetes
Diabetes kan henvise til flere artikler.
Fedtsyremetabolisme
Fedtsyremetabolisme eller fedtsyrestofskiftet er kroppens samlede behandling af fedt.
Se Insulin og Fedtsyremetabolisme
Fedtvæv
Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).
Frederick Banting
Sir Frederick Grant Banting (født 14. november 1891 i Alliston, Ontario, Canada, død 21. februar 1941 i Newfoundland) var en canadisk medicinsk forsker og læge, der tildeltes Nobelprisen sammen med John James Rickard Macleod for opdagelsen af insulin i 1923.
Se Insulin og Frederick Banting
Glukagon
Glukagon er et peptidhormon, der produceres i bugspytkirtlen og er sammen med insulin med til at regulere blodsukkeret.
Glukoneogenese
Glukoneogenese er nydannelse af glukose i leveren fra.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glykogen
glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.
Glykogenese
Glykogenese er dannelse af glykogen fra glukose.
Glykolyse
Glykolysen er en række af biokemiske reaktioner ved hvilke et mol glukose oxideres til to mol pyruvat.
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Hormonforstyrrende stoffer
Strukturen af en dioxin: 2,3,7,8-tetraklordibenzo-p-dioxin (TCDD) Triclocarban Triclosan Thyroxin (T₄) Trijodthyronin (T₃) Hormonforstyrrende stoffer, en.
Se Insulin og Hormonforstyrrende stoffer
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Insulin og Kovalent binding
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Langerhanske øer
Langerhansk ø De Langerhanske øer er bugspytkirtlens endokrine væv, der er spredt som små øer i det exokrine væv, og er opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869.
Se Insulin og Langerhanske øer
Læge
Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Peptidhormon
Et peptidhormon er et peptid, der virker som hormon.
Polypeptid
Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Insulin og Proteinbiosyntese
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
11. februar
11.
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
Se også
Dyreprodukter
Peptidhormoner
- Adrenokortikotropt hormon
- Calcitonin
- Follikelstimulerende hormon
- Glukagon
- HCG
- IGF-1
- Inkretin
- Insulin
- Irisin
- Leptin
- Luteiniserende hormon
- Parathyroideahormon
- Peptidhormon
- Relaxin
- Semaglutid
- TRH
- TSH
- Væksthormon