Indholdsfortegnelse
42 relationer: Almindelig bøg, Almindelig buksbom, Almindelig humlebøg, Almindelig jordbærtræ, Anatolien, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladar, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Busk, Dækfrøede planter, Duneg, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Hortensia-familien, Juli, Juni, Kapsel (frugt), Klase, Knop (plantedel), Kornel-ordenen, Løvfældende, Lugt, Mannaask, Marv (plantedel), Påskeklokke, Pibeved, Planter, Prydplante, Rød kornel, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Støvdrager, Stilk-eg, Tokimbladede, Vækstform.
- Buske
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Vellugtende pibeved og Almindelig bøg
Almindelig buksbom
Almindelig buksbom (Buxus sempervirens) er en lille, stedsegrøn busk med en afrundet og stivgrenet vækst.
Se Vellugtende pibeved og Almindelig buksbom
Almindelig humlebøg
Almindelig Humlebøg (Ostrya carpinifolia) eller Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform.
Se Vellugtende pibeved og Almindelig humlebøg
Almindelig jordbærtræ
Almindelig jordbærtræ (Arbutus unedo) er et stedsegrønt træ (eller busk) med en bred og åben krone.
Se Vellugtende pibeved og Almindelig jordbærtræ
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Vellugtende pibeved og Anatolien
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Vellugtende pibeved og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vellugtende pibeved og Blad (plantedel)
Bladar
Knopper og bladar på Almindelig Hestekastanje. Bladar er det mærke, som bladet efterlader i barken, når det falder af.
Se Vellugtende pibeved og Bladar
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Vellugtende pibeved og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Vellugtende pibeved og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Vellugtende pibeved og Blomst
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Vellugtende pibeved og Busk
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vellugtende pibeved og Dækfrøede planter
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Se Vellugtende pibeved og Duneg
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Se Vellugtende pibeved og Forår
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Vellugtende pibeved og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Vellugtende pibeved og Frugt
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Vellugtende pibeved og Gren (plantedel)
Hortensia-familien
Hortensia-familien (Hydrangeaceae) er udbredt i Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Se Vellugtende pibeved og Hortensia-familien
Juli
Juli er årets syvende måned.
Se Vellugtende pibeved og Juli
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Vellugtende pibeved og Juni
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Vellugtende pibeved og Kapsel (frugt)
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Se Vellugtende pibeved og Klase
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Vellugtende pibeved og Knop (plantedel)
Kornel-ordenen
Kornel-ordenen (Cornales) indeholder forskellige iridoider, ellaginsyrer og flavoner.
Se Vellugtende pibeved og Kornel-ordenen
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Vellugtende pibeved og Løvfældende
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Se Vellugtende pibeved og Lugt
Mannaask
Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone.
Se Vellugtende pibeved og Mannaask
Marv (plantedel)
Gennemskåret gren af Hyld, hvor man tydeligt ser marven. Marven er den midterste, skumplast-agtige kerne i grene.
Se Vellugtende pibeved og Marv (plantedel)
Påskeklokke
Påskeklokke (Helleborus orientalis) er en staude med vintergrønne, grundstillede blade, som er fingrede.
Se Vellugtende pibeved og Påskeklokke
Pibeved
Pibeved (Philadelphus) er en slægt, der er udbredt i Nordamerika, Østasien og Europa.
Se Vellugtende pibeved og Pibeved
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Vellugtende pibeved og Planter
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Se Vellugtende pibeved og Prydplante
Rød kornel
Rød kornel (Cornus sanguinea) er en op til 4 meter høj busk, der vokser i lysåbne skove og krat.
Se Vellugtende pibeved og Rød kornel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vellugtende pibeved og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Vellugtende pibeved og Skov
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Vellugtende pibeved og Skovbryn
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Vellugtende pibeved og Støvdrager
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Se Vellugtende pibeved og Stilk-eg
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Vellugtende pibeved og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Vellugtende pibeved og Vækstform
Se også
Buske
- Almindelig blærenød
- Almindelig jordbærtræ
- Azalea
- Birkefigen
- Blåbær
- Blodribs
- Busk
- Diervilla
- Dværgkirsebær
- Eskallonia
- Glansmispel
- Krat
- Myrte
- Myrtegedeblad
- Nerie
- Ribs-slægten
- Syren-slægten
- Vellugtende pibeved
- Virginsk vinterbær
Også kendt som Philadelphus coronarius, Pibeved (Philadelphus coronarius), Uægte Jasmin.