Indholdsfortegnelse
69 relationer: Absalon, Arkona, Arne (ildsted), B.S. Ingemann, Balder, Bardevit, Berstuc, Bielbog, Birzuli, Boze Sedleshko, Cisara, Danmark, Dødekult, Drikkehorn, Dziewonna, Enkebrænding, Flins, Forår, Gesta Danorum, Gud (højere væsen), Guld, Halvgud, Hel (Lokes datter), Indisk mytologi, Jarovit, Jul, Karevit, Knud Lavard, Kristen mission, Kristendom, Løve, Middelalderen, Murava, Nordisk mytologi, Odin, Ondskab, Perun, Podaga, Porevit, Pscipolnitsa, Radigast, Rügen, Roskilde Stift (før 1536), Rugievit, Saxo Grammaticus, Schwayxtix, Semargl, Sieba, Siebog, Sindbillede, ... Expand indeks (19 mere) »
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Se Vendisk mytologi og Absalon
Arkona
Svantevit i en moderne tysk fortolkning, stående foran borgen Arkona, Kap Arkona, Rügen i Tyskland. Kap Arkona set fra sydsiden. Arkona, også kaldet Jaromars Borg (tysk: Jaromarsburg), var vendernes borg på Rügen, og et kultsted for guden Svantevit, der dyrkedes i form af en kæmpemæssig træstatue, som af Saxo Grammaticus er beskrevet som havende 4 hoveder.
Arne (ildsted)
En arne er et åbent indendørs ildsted uden skorsten.
Se Vendisk mytologi og Arne (ildsted)
B.S. Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (født 28. maj 1789 i Torkilstrup, død 24. februar 1862 i Sorø) var en dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner.
Se Vendisk mytologi og B.S. Ingemann
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Bardevit
Bardevit (den hvide sanger) er frihedens, handelens og de fems sansers gud i vendisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Bardevit
Berstuc
Berstuc var en ondskabsfuld gud i vendisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Berstuc
Bielbog
Bielbog (skrives også Belbog, Bilobog, Byelbog eller Byelobog) betyder "den hvide gud", og han repræsenterer i vendisk mytologi det gode princip.
Se Vendisk mytologi og Bielbog
Birzuli
Birzuli er i vendisk mytologi sandsynligvis en husgud.
Se Vendisk mytologi og Birzuli
Boze Sedleshko
Boze Sedleshko er i vendisk mytologi den klagende og er afbildet som et lille, nøgent barn.
Se Vendisk mytologi og Boze Sedleshko
Cisara
Gudinden Cisa på spidsen af Perlachturm i Augsburg. Cisara, Cisa, Zisa, Cysa eller Ciris er den vendiske gudinde for frugtbarhed.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Vendisk mytologi og Danmark
Dødekult
Dødemasken tilhørende Tutankhamon, egyptisk farao 1333-1323 f.Kr. Dødekult er religiøse handlinger, der udføres for at sikre en afdøds eksistens efter døden.
Se Vendisk mytologi og Dødekult
Drikkehorn
Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.
Se Vendisk mytologi og Drikkehorn
Dziewonna
Dziewonna var i slavisk mytologi (og dermed polsk og vendisk mytologi) gudinde for de vilde dyr.
Se Vendisk mytologi og Dziewonna
Enkebrænding
En enkebrænding, fra ''Pictorial History of China and India'', 1851. Enkebrænding (sati eller suttee) er en indisk begravelsesskik, hvor den afdødes enke mere eller mindre frivilligt lader sig brænde på sin mands ligbål.
Se Vendisk mytologi og Enkebrænding
Flins
Flins var dødens gud i vendisk mytologi.
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Vendisk mytologi og Gesta Danorum
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Vendisk mytologi og Gud (højere væsen)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Halvgud
Herakles og den nemeiske løve, relief fra Gandhara i Indien, 100-tallet e.Kr. Halvgud, eller semigud er mytologiske figurer, der enten er mindre magtfulde eller vigtige guder, eller hvor den ene af forældrene er en gud og den anden er et menneske.
Se Vendisk mytologi og Halvgud
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Se Vendisk mytologi og Hel (Lokes datter)
Indisk mytologi
Det indiske subkontinent. Shivastaty. Indisk mytologi refererer sædvanligvis til hinduistisk mytologi, men Indien og den indiske halvø udgør ikke et sammenhængende religionsområde, men er et subkontinent hvor flere hundrede millioner mennesker bekender sig til en lang række forskellige religioner, religiøse systemer, herunder også afledte mytologier.
Se Vendisk mytologi og Indisk mytologi
Jarovit
Jarovit (Gerovit eller Dzarovit) er polsk og vendisk krigsgud.
Se Vendisk mytologi og Jarovit
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Karevit
Karevit var i vendisk mytologi en gud, der afbildedes med seks hoveder ved siden af Rugievit, hvor han indtog pladsen som dennes væbner.
Se Vendisk mytologi og Karevit
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Se Vendisk mytologi og Knud Lavard
Kristen mission
Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.
Se Vendisk mytologi og Kristen mission
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Vendisk mytologi og Kristendom
Løve
Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Vendisk mytologi og Middelalderen
Murava
Murava (også kendt som Morena, Marzanna eller Mora) er i vendisk mytologi gudinde for hekseri, vinter og død.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Vendisk mytologi og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ondskab
Ondskab er i kristendommen personificeret i form af satan, her i illustration fra det 13. århundrede (Kungliga biblioteket, Stockholm) Ondskab som begreb bringes ofte på banen i forbindelse med handlinger og hændelser som forfølgelse, krig, massakrer, mord, terror, tortur, vold og lignende.
Se Vendisk mytologi og Ondskab
Perun
I slavisk mytologi er Perun (kyrillisk: Перун) den højeste gud i guderiget og gud for lyn og torden.
Podaga
Podaga var i vendisk mytologi vejrgud samt gud for jagt, fiskeri og landbrug.
Porevit
Porevit Porevit (også kaldet Prove) var i vendisk mytologi gud for retfærdighed.
Se Vendisk mytologi og Porevit
Pscipolnitsa
Skulptur af Pscipolnitsa Pscipolnitsa er en vendisk gudinde, der også er kendt som Middagsfruen.
Se Vendisk mytologi og Pscipolnitsa
Radigast
Radigast (også kendt som Redigast, Radogost eller Radegast) var en betydningsfuld gud i vendisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Radigast
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Roskilde Stift (før 1536)
Danske stifter i middelalderen Roskilde Stift var et katolsk bispedømme, der blev oprettet før år 1022.
Se Vendisk mytologi og Roskilde Stift (før 1536)
Rugievit
Rugievit (også kaldet Ruevit), hvilket betyder "Herren fra Rügen" var i vendisk mytologi Rügens beskytter.
Se Vendisk mytologi og Rugievit
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Vendisk mytologi og Saxo Grammaticus
Schwayxtix
Schwayxtix (også kaldet Schuaixbog eller Zuicz) var i vendisk mytologi gud for lys.
Se Vendisk mytologi og Schwayxtix
Semargl
Semargl Semargl er i vendisk mytologi en hundegrif med ørnebagkrop og hundehoved.
Se Vendisk mytologi og Semargl
Sieba
Sieba eller Siva var i vendisk mytologi gudinde for ægteskab.
Siebog
Siebog er i vendisk mytologi den mandlige gud for ægteskab.
Sindbillede
Sindbillede er en billedlig fremstilling af et begreb, en figur eller et billede, der tjener som symbol for noget, som det ikke er en direkte gengivelse af, især noget abstrakt.
Se Vendisk mytologi og Sindbillede
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Vendisk mytologi og Slaviske folkeslag
Sorbisk
De sorbiske sprog (øvresorbisk: Serbsce, nedresorbisk: Serbski) er to nært beslægtede sprog, der tales af sorbere, et slavisk mindretal i Lausitzregionen i det østlige Tyskland.
Se Vendisk mytologi og Sorbisk
Suffiks
Et suffiks er et eller flere morfemer, der sættes efter et ord for at ændre dets betydning.
Se Vendisk mytologi og Suffiks
Svantevit
Biskop Absalon omstyrter guddommen Svantevit i Arkona, malet af Laurits Tuxen Svantevit (Svetovid, Suvid, Świętowit, Sutvid, Vidvar, Vid, Bela m.fl.) var en gud for krig, frugtbarhed og rigdom i slavisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Svantevit
Svazudes
Svazudes var en mindre gud i vendisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Svazudes
Svåsud
Svåsud er i nordisk mytologi sommerens gud.
Syd
Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Tjernobog
Tjernobog (skrives også Crnobog, Chernobog, Czernobog eller Zernebog) betyder "den sorte gud" og har skikkelse af en løve.
Se Vendisk mytologi og Tjernobog
Triglav
Triglav afbildet i 1722 Triglav var i vendisk mytologi den trehovedede gud med bind for øjnene.
Se Vendisk mytologi og Triglav
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Vendisk mytologi og Tyskland
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Vendisk mytologi og Valdemar den Store
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Vendisk mytologi og Vendere
Vendisk mytologi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Se Vendisk mytologi og Vendisk mytologi
Wodni Mush
I vendisk mytologi er Wodni Mush en kvinde, der ses vaske sit tøj i floden.
Se Vendisk mytologi og Wodni Mush
Ypperstepræst
Termen "ypperstepræst" (eller mindre hyppigt ypperstepræstinde) henfører enten til et individ, som en slags monarkpræst - eller én som leder en religiøs kaste.
Se Vendisk mytologi og Ypperstepræst
Zirnitra
Zirnitra var en dragegud i vendisk mytologi.
Se Vendisk mytologi og Zirnitra
Zislbog
Zislbog var i vendisk mytologi gudinde for Månen.
Se Vendisk mytologi og Zislbog
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Vendisk mytologi og 12. århundrede
Også kendt som Bezla, Bozaloshtsh, Gardot, Holtczy, Ipabog, Kudi, Urii, Vendiske guder.