Indholdsfortegnelse
8 relationer: Atmosfære (himmellegeme), Jorden, Planet, Rumfart, Rumforskning, Stjerne, Universet, Ydre rum.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Verdensrummet og Atmosfære (himmellegeme)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Rumforskning
Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.
Se Verdensrummet og Rumforskning
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ydre rum
Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.
Også kendt som Rummet, Verdensrum.