Indholdsfortegnelse
44 relationer: Almindelig buskpotentil, Anemone, Bark (plantedel), Barkpore, Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Brombær, Danmark, Dækfrøede planter, Desmerurt-familien, Estragon, Frø (plantedel), Frugt, Gansu, Gren (plantedel), Guldskovranke, Havtorn (art), Høstfarve, Kartebolle-ordenen, Knop (plantedel), Krat, Kugleprimula, Kvalkved-slægten, Løvfældende, Marts, Næringsstof (plantenæring), November, Orientalsk sarsaparil, Pæon, Planter, Rabarber, Rørhvene, Rod (plantedel), Sølvperovskia, Sommerfuglebusk, Spiræa, Tokimbladede, Troldurt, Vinterjasmin.
Almindelig buskpotentil
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa) er en lille, løvfældende busk med en stift opret og tætgrenet vækstform.
Se Kejserbusk og Almindelig buskpotentil
Anemone
Anemone (Anemone) er en slægt med ca.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Kejserbusk og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kejserbusk og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Kejserbusk og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Kejserbusk og Blomstring (botanik)
Brombær
Brombær (Rubus) er en planteslægt.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kejserbusk og Dækfrøede planter
Desmerurt-familien
Desmerurt-familien (Adoxaceae) rummer kun 5 slægter, men hen mod 200 arter.
Se Kejserbusk og Desmerurt-familien
Estragon
Estragon (Artemisia dracunculus; også uofficielt stavet esdragon), også kaldet drageurt, kongesalat og eddikemalurt, er en staude med en opret, svagt forgrenet vækst.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Kejserbusk og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gansu
Gansu (simplificeret kinesisk: 甘肃, traditionel kinesisk: 甘肅, Hanyu Pinyin: Gānsù, Wade-Giles: Kan-su, Kansu eller Kan-suh) er en provins i Folkerepublikken Kina.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Kejserbusk og Gren (plantedel)
Guldskovranke
Guldskovranke (Clematis tangutica), også skrevet Guld-Skovranke, er en slyngplante med en svag vækst og tynde skud.
Se Kejserbusk og Guldskovranke
Havtorn (art)
Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark.
Se Kejserbusk og Havtorn (art)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Kejserbusk og Kartebolle-ordenen
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Kejserbusk og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kugleprimula
Kugleprimula (Primula denticulata), også skrevet Kugle-Primula, er en staude med en grundstillet bladroset og en opret, blomsterbærende stængel.
Kvalkved-slægten
Kvalkved-slægten (Viburnum) er en planteslægt med 150-175 arter af buske eller (nogle få arter) træer.
Se Kejserbusk og Kvalkved-slægten
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Kejserbusk og Næringsstof (plantenæring)
November
November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).
Orientalsk sarsaparil
Orientalsk sarsaparil (Smilax aspera) er en stedsegrøn, klatrende busk med tornede grene.
Se Kejserbusk og Orientalsk sarsaparil
Pæon
Pæon (paeonia) er Pæon-familiens (Paeoniaceae) eneste slægt som omfatter 18 arter, og de mest kendte sorter er stauder.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rabarber
Stilkene fra rabarber kan anvendes til rabarberkompot. Rabarber (Rheum) er en slægt af kraftige stauder af skedeknæfamilien med ca.
Rørhvene
Rørhvene (Calamagrostis) er en planteslægt, der er udbredt over hele Europa.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kejserbusk og Rod (plantedel)
Sølvperovskia
Sølvperovskia (Perovskia atriplicifolia), også skrevet Sølv-Perovskia, er en staude eller halvbusk med en busket vækst, gråligt løv og lysviolette blomster.
Se Kejserbusk og Sølvperovskia
Sommerfuglebusk
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en løvfældende busk med en overhængende vækst og store klaser af duftende blomster.
Se Kejserbusk og Sommerfuglebusk
Spiræa
Spiræa (Spiraea) er en slægt med ca.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Troldurt
Troldurt (Pedicularis) er en slægt med ca.
Vinterjasmin
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum), også skrevet Vinter-Jasmin, er en løvfældende busk med en opret eller krybende vækstform, der får den til at danne sammenfiltrede puder.
Også kendt som Viburnum farreri, Viburnum fragrans.