Indholdsfortegnelse
56 relationer: Afrika, Almindelig jordbærtræ, Art, Bær, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Busk, Dafne, Dækfrøede planter, Det indiske subkontinent, Dræning, Enkimbladede, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Grus, Humus, Jord, Jordstængel, Kermeseg, Klase, Korkeg, Krat, Kronblad, Lian, Lilje-ordenen, Lugt, Makaronesien, Maki (plantesamfund), Marts, Mastikstræ, Mellemøsten, Middelhavs-ene, Middelhavskorsved, Musetorn, Næringsstof (plantenæring), Nordafrika, Planter, Rod (plantedel), Sarsaparil, Sarsaparil-familien, Skov, Skovlysning, Smalbladet stenved, Spanien, Stedsegrøn, ... Expand indeks (6 mere) »
- Afrikas flora
- Sarsaparil-familien
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Se Orientalsk sarsaparil og Afrika
Almindelig jordbærtræ
Almindelig jordbærtræ (Arbutus unedo) er et stedsegrønt træ (eller busk) med en bred og åben krone.
Se Orientalsk sarsaparil og Almindelig jordbærtræ
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Orientalsk sarsaparil og Art
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Se Orientalsk sarsaparil og Bær
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Orientalsk sarsaparil og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Orientalsk sarsaparil og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Orientalsk sarsaparil og Bladformer
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Orientalsk sarsaparil og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Orientalsk sarsaparil og Blomst
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Orientalsk sarsaparil og Busk
Dafne
Slægten Dafne (Daphne) består af ca.
Se Orientalsk sarsaparil og Dafne
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Orientalsk sarsaparil og Dækfrøede planter
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Se Orientalsk sarsaparil og Det indiske subkontinent
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Orientalsk sarsaparil og Dræning
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Orientalsk sarsaparil og Enkimbladede
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Orientalsk sarsaparil og Etårsskud
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Orientalsk sarsaparil og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Orientalsk sarsaparil og Frugt
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Orientalsk sarsaparil og Gren (plantedel)
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Se Orientalsk sarsaparil og Grus
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Se Orientalsk sarsaparil og Humus
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Orientalsk sarsaparil og Jord
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Orientalsk sarsaparil og Jordstængel
Kermeseg
Kermeseg (Quercus coccifera), også skrevet Kermes-Eg, er en stedsegrøn busk eller engang imellem et lille træ med en lav og bred, kroget vækst.
Se Orientalsk sarsaparil og Kermeseg
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Se Orientalsk sarsaparil og Klase
Korkeg
Korkeg (Quercus suber), også skrevet Kork-Eg, er et stedsegrønt træ med en kuplet vækst.
Se Orientalsk sarsaparil og Korkeg
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Orientalsk sarsaparil og Krat
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Orientalsk sarsaparil og Kronblad
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Se Orientalsk sarsaparil og Lian
Lilje-ordenen
Lilje-ordenen (Liliales) har gennemgået en del korrektioner efter de nyeste, fylogenetiske undersøgelser af grønkorn-DNA.
Se Orientalsk sarsaparil og Lilje-ordenen
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Se Orientalsk sarsaparil og Lugt
Makaronesien
Makaronesien Makaronesien er et moderne opfundet samlingsnavn på flere øgrupper i det nordlige Atlanterhav.
Se Orientalsk sarsaparil og Makaronesien
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Orientalsk sarsaparil og Maki (plantesamfund)
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Orientalsk sarsaparil og Marts
Mastikstræ
Mastikstræ (Pistacia lentiscus) er en busk eller et lille træ af sumak-familien, der især dyrkes for sin velduftende harpiks kaldet mastiks.
Se Orientalsk sarsaparil og Mastikstræ
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Orientalsk sarsaparil og Mellemøsten
Middelhavs-ene
Middelhavs-ene (Juniperus oxycedrus) er et stedsegrønt træ med spidse nåle og bæragtige kogler, der bliver orangerøde ved modning.
Se Orientalsk sarsaparil og Middelhavs-ene
Middelhavskorsved
Middelhavs-Korsved (Rhamnus alaternus) eller Stedsegrøn Korsved er en stedsegrøn busk eller et lille træ.
Se Orientalsk sarsaparil og Middelhavskorsved
Musetorn
Musetorn er en stedsegrøn dværgbusk med bladlignende, omdannede stængler.
Se Orientalsk sarsaparil og Musetorn
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Orientalsk sarsaparil og Næringsstof (plantenæring)
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Orientalsk sarsaparil og Nordafrika
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Orientalsk sarsaparil og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Orientalsk sarsaparil og Rod (plantedel)
Sarsaparil
Sarsaparil (Smilax) er en slægt med ca.
Se Orientalsk sarsaparil og Sarsaparil
Sarsaparil-familien
Sarsaparil-familien (Smilacaceae) rummer 3 slægter og ca.
Se Orientalsk sarsaparil og Sarsaparil-familien
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Orientalsk sarsaparil og Skov
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Se Orientalsk sarsaparil og Skovlysning
Smalbladet stenved
Smalbladet stenved (Phillyrea angustifolia) er en stor, stedsegrøn busk eller et lille træ.
Se Orientalsk sarsaparil og Smalbladet stenved
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Orientalsk sarsaparil og Spanien
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Orientalsk sarsaparil og Stedsegrøn
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Orientalsk sarsaparil og Sydeuropa
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Se Orientalsk sarsaparil og Torn
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Se Orientalsk sarsaparil og Tropisk
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Se Orientalsk sarsaparil og Tvebo
Valencia
Valencia (catalansk/valenciansk València) er den tredjestørste by i Spanien, og er samtidig navnet på den provins og den region, hvor byen er hovedby.
Se Orientalsk sarsaparil og Valencia
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Se Orientalsk sarsaparil og Vedbend (art)
Se også
Afrikas flora
- Almindelig bomuld
- Almindelig gåsemad
- Almindelig ulvefod
- Bredbladet dunhammer
- Burresnerre
- Dichrostachys cinerea
- Draphavre (art)
- Elfenbenspadderok
- Enårig rapgræs
- Enblomstret fladbælg
- Fløjlsgræs
- Gaffelvortemælk
- Gul åkande
- Hjertebladet vandaks
- Hvidkløver
- Jomfru i det grønne
- Kæmpestar
- Klitrose
- Lægebetonie
- Lancetbladet ærenpris
- Lav ranunkel
- Liden andemad
- Liden tusindgylden
- Lysesiv
- Markærenpris
- Morbærfigen
- Oliepalme
- Orientalsk sarsaparil
- Pælerør
- Rød arve
- Rosetvandstjerne
- Skærmvortemælk
- Skovfladbælg
- Snerlepileurt
- Sort natskygge
- Stikkelsbær
- Stor najade
- Strandkogleaks
- Svaleurt
- Tornløs hornblad
- Vandkastanje
- Vandmynte
- Vedbend-slægten
- Vejbredskeblad
- Vellugtende gulaks
- Vellugtende skovranke
Sarsaparil-familien
- Orientalsk sarsaparil
- Sarsaparil
- Sarsaparil-familien
Også kendt som Smilax aspera.