Indholdsfortegnelse
36 relationer: Bark (plantedel), Bær, Beige, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blå ene, Blomst, Blomsterstand, Busk, Dækfrøede planter, Desmerurt-familien, Efterår, Elefantgræs, Etagekornel, Frugt, Gift, Glasbær, Gren (plantedel), Hyld, Ildtorn, Kartebolle-ordenen, Kinapære, Knop (plantedel), Krat, Kvalkved-slægten, Marts, Overhængende, Pilebladet dværgmispel, Planter, Ranunkelbusk, Rod (plantedel), Skæbnetræ, Stedsegrøn, Tempeltræ, Tokimbladede.
- Kvalkved
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Rynkeblad og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Beige
Beige Beige er en farve.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Rynkeblad og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blå ene
Blå Ene (Juniperus squamata) eller Skællet Ene er en stedsegrøn busk med en åben og uregelmæssig vækst.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Rynkeblad og Dækfrøede planter
Desmerurt-familien
Desmerurt-familien (Adoxaceae) rummer kun 5 slægter, men hen mod 200 arter.
Se Rynkeblad og Desmerurt-familien
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Elefantgræs
Elefantgræs (Miscanthus) er en slægt med ca.
Etagekornel
Etagekornel (Cornus controversa), ofte skrevet etage-kornel, er en stor, løvfældende busk med en særpræget vækstform.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Glasbær
Glasbær (Callicarpa bodinieri) er en løvfældende busk med en opret til overhængende og åben vækst.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Rynkeblad og Gren (plantedel)
Hyld
Hyld (Sambucus) er slægt med 15-20 arter, som hører hjemme i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa.
Ildtorn
Slægten Ildtorn (Pyracantha) er udbredt i Europa og Østasien.
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Rynkeblad og Kartebolle-ordenen
Kinapære
Kinapære (Pyrus calleryana), også skrevet Kina-Pære, er et mellemstort, løvfældende træ med en smal, næsten ægformet krone.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Rynkeblad og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kvalkved-slægten
Kvalkved-slægten (Viburnum) er en planteslægt med 150-175 arter af buske eller (nogle få arter) træer.
Se Rynkeblad og Kvalkved-slægten
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Pilebladet dværgmispel
Pilebladet dværgmispel (Cotoneaster salicifolius) er en stedsegrøn eller vintergrøn busk.
Se Rynkeblad og Pilebladet dværgmispel
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ranunkelbusk
Slægten Ranunkelbusk (Kerria) er udbredt med en enkelt art i Østasien.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Rynkeblad og Rod (plantedel)
Skæbnetræ
Skæbnetræ (Clerodendrum) er en lille planteslægt, der er udbredt i Afrika og Sydøstasien.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Tempeltræ
''Ginkgo biloba.'' Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et nøgenfrøet løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se også
Kvalkved
- Almindelig kvalkved
- Dværgsnebolle
- Kejserbusk
- Kvalkved-slægten
- Pibekvalkved
- Rynkeblad
- Viburnum x burkwoodii
Også kendt som Rynkeblad (Viburnum rhytidophyllum), Viburnum rhytidophyllum.