Indholdsfortegnelse
46 relationer: Østjylland, Bark (plantedel), Barkpore, Bær, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Desmerurt-familien, Europa, Frø (plantedel), Fugle, Gift, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Jordtype, Juni, Kartebolle-ordenen, Knop (plantedel), Krat, Kultivar, Kvalkved-slægten, Læhegn, Løvfældende, Løvskov, Løvspring, Marts, Mineralrige, Næringsstof (plantenæring), Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Vækstform, Vildtremise.
- Kvalkved
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Almindelig kvalkved og Østjylland
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Almindelig kvalkved og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Almindelig kvalkved og Barkpore
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Almindelig kvalkved og Beskæring af planter
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig kvalkved og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig kvalkved og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig kvalkved og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig kvalkved og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Almindelig kvalkved og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig kvalkved og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Almindelig kvalkved og Busk
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig kvalkved og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig kvalkved og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig kvalkved og Dækfrøede planter
Desmerurt-familien
Desmerurt-familien (Adoxaceae) rummer kun 5 slægter, men hen mod 200 arter.
Se Almindelig kvalkved og Desmerurt-familien
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Almindelig kvalkved og Europa
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig kvalkved og Frø (plantedel)
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Se Almindelig kvalkved og Fugle
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Se Almindelig kvalkved og Gift
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Almindelig kvalkved og Gren (plantedel)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Almindelig kvalkved og Høstfarve
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Almindelig kvalkved og Jord
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Se Almindelig kvalkved og Jordtype
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Almindelig kvalkved og Juni
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Se Almindelig kvalkved og Kartebolle-ordenen
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Almindelig kvalkved og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Almindelig kvalkved og Krat
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Se Almindelig kvalkved og Kultivar
Kvalkved-slægten
Kvalkved-slægten (Viburnum) er en planteslægt med 150-175 arter af buske eller (nogle få arter) træer.
Se Almindelig kvalkved og Kvalkved-slægten
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Se Almindelig kvalkved og Læhegn
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Almindelig kvalkved og Løvfældende
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Se Almindelig kvalkved og Løvskov
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Almindelig kvalkved og Løvspring
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Almindelig kvalkved og Marts
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Almindelig kvalkved og Mineralrige
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Almindelig kvalkved og Næringsstof (plantenæring)
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Almindelig kvalkved og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig kvalkved og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig kvalkved og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Almindelig kvalkved og Skov
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Almindelig kvalkved og Skovbryn
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Almindelig kvalkved og Spiring (plante)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig kvalkved og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Almindelig kvalkved og Vækstform
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Se Almindelig kvalkved og Vildtremise
Se også
Kvalkved
- Almindelig kvalkved
- Dværgsnebolle
- Kejserbusk
- Kvalkved-slægten
- Pibekvalkved
- Rynkeblad
- Viburnum x burkwoodii
Også kendt som Kvalkved, Kvalkved (Viburnum opulus), Ulvsrøn, Viburnum opulus.