Indholdsfortegnelse
141 relationer: Altinget, Anker Eli Petersen, Arkæologi, Øssur Havgrímsson, Bárður Jákupsson, Blot, Bronze, Byg, Christian Pløyen, De Britiske Øer, Den sorte død, Dicuil, Ene (plante), Eneboer, Eysturoy, Fámjin, Færøbåd, Færøerne, Færøernes fugle, Færøernes Nationalmuseum, Færøsk (sprog), Færøsk hest, Færøsk kirkehistorie, Færingesaga, Fedtsten, Fuglafjørður, Funningur, Grímur Kamban, Grindefangst, Guvernør, Hanseforbundet, Harald Hårfager, Havgrímur, Havnarbáturin, Havre, Håkon jarl, Hósvík, Hedenskab, Hov (bygd), Hov (helligsted), Irland (ø), Island, Jern, Jul, Katolicisme, Keltere, Keramik, Kirkjubøur, Kompasretning, Konflikt, ... Expand indeks (91 mere) »
Altinget
Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.
Se Vikingetiden på Færøerne og Altinget
Anker Eli Petersen
''Sævarmaður'' (havmand) ved Anker Eli Petersen, 1998, 55×60cm, Føroya Læraraskúli. Anker Eli Petersen (født 7. juni 1959) er en færøsk grafiker.
Se Vikingetiden på Færøerne og Anker Eli Petersen
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Vikingetiden på Færøerne og Arkæologi
Øssur Havgrímsson
Øssur Havgrímsson (født 960 i Hov, Færøerne; død 983 i Skúvoy, Færøerne) var ifølge Færingesagaen søn af den færøske gode Havgrímur.
Se Vikingetiden på Færøerne og Øssur Havgrímsson
Bárður Jákupsson
Bárður Jákupsson (født 23. december 1943) er en færøsk kunstmaler, grafiker og forfatter.
Se Vikingetiden på Færøerne og Bárður Jákupsson
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Vikingetiden på Færøerne og Blot
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Se Vikingetiden på Færøerne og Bronze
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Se Vikingetiden på Færøerne og Byg
Christian Pløyen
Christian Pløyen (12. januar 1803 i København – 9. juni 1867 i Holbæk) var en dansk jurist og regeringsembedsmand.
Se Vikingetiden på Færøerne og Christian Pløyen
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
Se Vikingetiden på Færøerne og De Britiske Øer
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Se Vikingetiden på Færøerne og Den sorte død
Dicuil
Dicuil eller Dicuilus var en irsk munk og geograf, som blev født omkring år 760.
Se Vikingetiden på Færøerne og Dicuil
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Vikingetiden på Færøerne og Ene (plante)
Eneboer
En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos.
Se Vikingetiden på Færøerne og Eneboer
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Se Vikingetiden på Færøerne og Eysturoy
Fámjin
Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Fámjin
Færøbåd
Slesvig, august 2004. 1: lummur 2: leggur 3: skeytar (sg. skeyti) 4: kálvi 5: blað 6: tollur 7: borðskeyti stýri (er taget om bord bliver ikke benyttet) Færøbåd på landingspladsen i Rituvík Færøbåden nedstammer fra indkøbte norske joller, men blev senere bygget lokalt af indkøbte brædder og drivtømmer.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøbåd
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøerne
Færøernes fugle
Lunde, Mykines Færøernes fugleliv er præget af havet.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøernes fugle
Færøernes Nationalmuseum
Færøernes Nationalmuseum (færøsk Tjóðsavnið) er et kulturhistorisk museum og nationalmuseum for Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøernes Nationalmuseum
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøsk (sprog)
Færøsk hest
Færøsk hingst. To færøske unghingste. Færøske heste. Færøsk hest med vinterpels. Den færøske hest (som på færøsk kaldes Føroyska rossið eller Føroyskt ross) er meget robust og nøjsom – den har levet og klaret sig selv i Færøernes barske natur i over 1000 år.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøsk hest
Færøsk kirkehistorie
katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færøsk kirkehistorie
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Færingesaga
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Se Vikingetiden på Færøerne og Fedtsten
Fuglafjørður
Fuglafjørður er med omkring 1.500 indbyggere en bygd på østkysten af Eysturoy på Færøerne, der er administrativt center for Fuglafjarðar kommuna.
Se Vikingetiden på Færøerne og Fuglafjørður
Funningur
Funningur på dansk og oldnordisk Funding er en bygd på Eysturoy på Færøerne beliggende på nordvestkysten af Funningsfjørður og ved foden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m).
Se Vikingetiden på Færøerne og Funningur
Grímur Kamban
Færøsk frimærke fra 2004 Grímur Kamban (800-tallet) var efter færingesagaen den første landnamsmand på Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Grímur Kamban
Grindefangst
Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene.
Se Vikingetiden på Færøerne og Grindefangst
Guvernør
En guvernør er den øverste myndighedsrepræsentant i en koloni, en delstat eller anden subnational enhed.
Se Vikingetiden på Færøerne og Guvernør
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Vikingetiden på Færøerne og Hanseforbundet
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Vikingetiden på Færøerne og Harald Hårfager
Havgrímur
Hov. Havgrímur står lodret, på grund af at han faldt i kamp Hov. I forgrunden graven med hans hest Havgrímur, også ofte kaldt Hafgrim (900-tallet i Hov, Færøerne – 970 på Stóra Dímun), var en kendt færøsk vikingehøvding.
Se Vikingetiden på Færøerne og Havgrímur
Havnarbáturin
Havnarbáturin i 2012. Dragehovedet på stævnen understreger Havnarbáturins bådsklasse, som er beslægted med vikingeskibet. Havnarbáturin er en berømt færøbåd i den store 10-mannafar-klasse (10er mænd) på nationalsporten kappróður (kaproning).
Se Vikingetiden på Færøerne og Havnarbáturin
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Se Vikingetiden på Færøerne og Havre
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Se Vikingetiden på Færøerne og Håkon jarl
Hósvík
Kirken i Hósvík Hósvík er en bygd på østsiden af Streymoy på Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Hósvík
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Vikingetiden på Færøerne og Hedenskab
Hov (bygd)
Hov (dansk: Hove) er en bygd på Suðuroy i det sydlige Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Hov (bygd)
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Vikingetiden på Færøerne og Hov (helligsted)
Irland (ø)
Irlands placering Kort over Irland Satellitfoto af Irland Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km².
Se Vikingetiden på Færøerne og Irland (ø)
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Vikingetiden på Færøerne og Island
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Vikingetiden på Færøerne og Jern
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Vikingetiden på Færøerne og Jul
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Vikingetiden på Færøerne og Katolicisme
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Vikingetiden på Færøerne og Keltere
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Se Vikingetiden på Færøerne og Keramik
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Se Vikingetiden på Færøerne og Kirkjubøur
Kompasretning
Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner.
Se Vikingetiden på Færøerne og Kompasretning
Konflikt
Konflikt i dyreriget Konflikt, betyder egentlig "støde sammen", anvendes om (politiske) uoverensstemmelser, der forventes løst gennem forhandling.
Se Vikingetiden på Færøerne og Konflikt
Kvívík
Kvívík (dansk: Kvivig) er en bygd med 379 indbyggere (2016) og en kommune med ca 582 indb.
Se Vikingetiden på Færøerne og Kvívík
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Lagtinget
Lítla Dímun
Lítla Dímuns placering på Færøerne. Lítla Dímun, læs luitla duimun er den eneste ubeboede ø på Færøerne og ligger mellem Stóra Dímun og Suðuroy og tilhører Hvalba kommune.
Se Vikingetiden på Færøerne og Lítla Dímun
Leivur Øssursson
Leivur Øssursson, eller Leif Øssursson (ca. 980 – før 1047) var hersker over Færøerne, efter at han i 1035 fik dem til len af Norge.
Se Vikingetiden på Færøerne og Leivur Øssursson
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Vikingetiden på Færøerne og Len
Megalit
Vinstrup, Nørhald En megalit (af græsk: megas.
Se Vikingetiden på Færøerne og Megalit
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Se Vikingetiden på Færøerne og Mjølner
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Vikingetiden på Færøerne og Mundtlig overlevering
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Vikingetiden på Færøerne og Munk
Newfoundland
Newfoundland (fransk: Terre-Neuve; irsk: Talamh an Éisc; latin: Terra Nova) er en canadisk ø på 111.390 km² og er dermed verdens 16.
Se Vikingetiden på Færøerne og Newfoundland
Norðragøta
Norðragøta er en bygd på Færøerne beliggende på østkysten af Eysturoy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Norðragøta
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Vikingetiden på Færøerne og Nordisk mytologi
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Vikingetiden på Færøerne og Norge
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Vikingetiden på Færøerne og Odin
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Vikingetiden på Færøerne og Olav Tryggvason
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Vikingetiden på Færøerne og Parlament
Perle
Perlekæde af ægte perler. Plasticperler, som bruges til perleplader. Perler af træ. Dekorerede metalperler. En perle er betegnelsen for et stykke materiale med hul i. I ordets oprindelige betydning er en perle et sjældent og kostbart naturprodukt skabt i og af en østers, men i dag benyttes ordet perle også for lignende, kunstigt fremstillede genstande.
Se Vikingetiden på Færøerne og Perle
Posta
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976 Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen.
Se Vikingetiden på Færøerne og Posta
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Se Vikingetiden på Færøerne og Rav
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Se Vikingetiden på Færøerne og Republik
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Vikingetiden på Færøerne og Runealfabet
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Vikingetiden på Færøerne og Runesten
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Vikingetiden på Færøerne og Rusland
Sandavágur
Sandavágur Sandavágur (Strandbugten) er en bygd på den sydlige del af øen Vágar, Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Sandavágur
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Se Vikingetiden på Færøerne og Sandoy
Sandur
Sandur er en færøsk bygd på øen Sandoy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Sandur
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Vikingetiden på Færøerne og Sølv
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Shetlandsøerne
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Se Vikingetiden på Færøerne og Sigmundur Brestisson
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Vikingetiden på Færøerne og Skandinavien
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Se Vikingetiden på Færøerne og Skúvoy
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Se Vikingetiden på Færøerne og Skifer
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Vikingetiden på Færøerne og Slaveri
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Se Vikingetiden på Færøerne og Solhverv
Spitsbergen
Spitsbergen (før 1969: Vestspitsbergen, nederlandsk: Spitsbergen, "Spidse fjelde") er Svalbards største ø med et areal på 37.673 km².
Se Vikingetiden på Færøerne og Spitsbergen
Stóra Dímun
Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Stóra Dímun
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Streymoy
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Se Vikingetiden på Færøerne og Suðuroy
Svínoy
Syn fra øst mod bugten Svínoyarvík og landtangen Svínoyareiði, som deler den større sydlige del fra den mindre nordlige del. Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region.
Se Vikingetiden på Færøerne og Svínoy
Svínoyar-Bjarni
Svínoyar-Bjarni var en færøsk storbonde og viking, der levede i 900-tallet.
Se Vikingetiden på Færøerne og Svínoyar-Bjarni
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Se Vikingetiden på Færøerne og Tamsvin
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Vikingetiden på Færøerne og Thor
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Se Vikingetiden på Færøerne og Thorshavn
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Vikingetiden på Færøerne og Ting (folkeforsamling)
Tinganes
Tinganes med byen i baggrunden. Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Se Vikingetiden på Færøerne og Tinganes
Tjørnuvík
Tjørnuvík er en færøsk bygd med indbyggere.
Se Vikingetiden på Færøerne og Tjørnuvík
Tróndur í Gøtu
Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne.
Se Vikingetiden på Færøerne og Tróndur í Gøtu
Tuf
Tuf er en porøs bjergart der opstår, når vulkansk aske eller støv hærder.
Se Vikingetiden på Færøerne og Tuf
Turið Torkilsdóttir
Turið Torkilsdóttir (ca. 960 i Norge, - ca. 1047 i Skúvoy?, Færøerne) var den første kvinde man ved noget om i den færøske historie.
Se Vikingetiden på Færøerne og Turið Torkilsdóttir
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Vikingetiden på Færøerne og Velikij Novgorod
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Vikingetiden på Færøerne og Vikinger
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Vikingetiden på Færøerne og Vikingetid
10. april
10.
Se Vikingetiden på Færøerne og 10. april
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Vikingetiden på Færøerne og 10. århundrede
1005
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1005 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1005
1035
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 og Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1035 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1035
11. februar
11.
Se Vikingetiden på Færøerne og 11. februar
1349
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1349 (tal) og norsk black metal-band 1349 (band).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1349
1350
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1350 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1350
14. marts
14.
Se Vikingetiden på Færøerne og 14. marts
1400
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1400 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1400
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Vikingetiden på Færøerne og 16. århundrede
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Vikingetiden på Færøerne og 18. århundrede
1834
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1834
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1941
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1955
1956
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1956
1982
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 1982
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
Se Vikingetiden på Færøerne og 1989
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
Se Vikingetiden på Færøerne og 2002
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
Se Vikingetiden på Færøerne og 2005
625
---- Se også 625 (tal) ----.
Se Vikingetiden på Færøerne og 625
7. februar
7.
Se Vikingetiden på Færøerne og 7. februar
795
---- Se også 795 (tal) ----.
Se Vikingetiden på Færøerne og 795
825
---- Konge i Danmark: Horik 1. senest 815-854 ---- Se også 825 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 825
880
---- Se også 880 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 880
885
---- Se også 885 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 885
890
---- Se også 890 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 890
900
---- Se også 900 (tal) ----.
Se Vikingetiden på Færøerne og 900
969
---- Se også 969 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 969
970
---- Se også 970 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 970
980
---- Se også 980 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 980
983
---- Se også 983 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 983
984
---- Se også 984 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 984
985
---- Konge i Danmark: Harald Blåtand 958/64-985 og Toke Gormsen 985-986 ---- Se også 985 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 985
986
---- Konge i Danmark: Toke Gormsen 985-986 og Svend Tveskæg 986-1014 ---- Se også 986 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 986
994
---- Se også 994 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 994
995
---- Se også 995 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 995
997
---- Se også 997 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 997
998
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 998 (tal).
Se Vikingetiden på Færøerne og 998
999
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 999 (tal) og 999 (band).
Se Vikingetiden på Færøerne og 999