Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vikingetidens rustning og våben

Indeks Vikingetidens rustning og våben

Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.

Indholdsfortegnelse

  1. 149 relationer: Ahmad ibn Fadlan, Almindelig taks, Ask-slægten, Atgeir, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Æg (kant), Bayeux-tapetet, BBC, Bergen, Birka, Blodrille, British Museum, Bue (våben), Bue og pil, Buskerud, Carbon, Cylinder (geometri), Daggert, Dalarna, Damascering, Daneøkse, Dødsstraf, De Britiske Øer, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Det Carolingske Rige, Diameter, Dråbeskjold, Eg, Einar Tambeskælver, Elben, Elleslægten, Elm, Eyrbyggja Saga, Falchion, Fladbue, Folkevandringstiden, Franken, Fyrreslægten, Gevninge hjelmfragmentet, Gjermundbuhjelmen, Gokstadskibet, Gravgave, Grágás, Gungner, Gunnar fra Lidarende, Hamp, Harald Hårderåde, Hávamál, Hønefoss, Hør, ... Expand indeks (99 mere) »

  2. Vikingernes krigsførelse

Ahmad ibn Fadlan

Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ahmad ibn Fadlan

Almindelig taks

Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.

Se Vikingetidens rustning og våben og Almindelig taks

Ask-slægten

Ask (Fraxinus) er en slægt med omkring 40 arter af buske og træer på den nordlige halvkugle.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ask-slægten

Atgeir

En atgeir ("ringbrynje-spidder" eller "hugge-spyd") var en type stagevåben, der blev brugt i vikingetidens Skandinavien og nordboernes kolonier på De Britiske Øer og Island.

Se Vikingetidens rustning og våben og Atgeir

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta

Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.

Se Vikingetidens rustning og våben og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta

Æg (kant)

En tveægget kniv.Brooklyn Museum. En æg er den kiledannede, skarpe del på et redskab, værktøj eller instrument.

Se Vikingetidens rustning og våben og Æg (kant)

Bayeux-tapetet

Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.Den latinske tekst siger:...UBI:NUNTII:WILLELMI:DUCI..Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..." Bayeux-tapetet er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred.

Se Vikingetidens rustning og våben og Bayeux-tapetet

BBC

British Broadcasting Corporation (BBC) er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime, der er en eksportkanal, der kun kan modtages uden for Storbritannien.

Se Vikingetidens rustning og våben og BBC

Bergen

Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.

Se Vikingetidens rustning og våben og Bergen

Birka

Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Birka

Blodrille

USMC Ka-Bar kampkniv med blodrille En blodrille er en halvrund eller affaset rille eller rille på siden af en klinge (på et sværd, kniv eller bajonet), der bliver lavet med et smedeværktøj kaldet en sænkeambolt.

Se Vikingetidens rustning og våben og Blodrille

British Museum

Centrum af museet blev restaureret i 2000 med et glastag af Foster and Partners over det originale læseværelse. British Museum i London er et af verdens største og vigtigste museer med samlinger om menneskets historie og kultur.

Se Vikingetidens rustning og våben og British Museum

Bue (våben)

Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.

Se Vikingetidens rustning og våben og Bue (våben)

Bue og pil

Bue og pil er et skydevåben, der består af et elastisk kasteapparat (bue) og langskaftede projektiler (pile).

Se Vikingetidens rustning og våben og Bue og pil

Buskerud

BuskerudBuskerud er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Akershus og Østfold, blev sammenlagt til det nye fylke, Viken.

Se Vikingetidens rustning og våben og Buskerud

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Vikingetidens rustning og våben og Carbon

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Se Vikingetidens rustning og våben og Cylinder (geometri)

Daggert

Fairbairn-Sykes commandodolk, en moderne daggert. En daggert er en kniv med en meget skarp spids, der er beregnet som stikvåben.

Se Vikingetidens rustning og våben og Daggert

Dalarna

Panorama over Österdalälven, Dalarne Dalarna Dalarna (Dalarne på dansk) er et historisk landskab i det nordvestlige Svealand i det centrale Sverige.

Se Vikingetidens rustning og våben og Dalarna

Damascering

Nærbillede af en persisk damascener-sværdklinge fra det 18. århundrede Damascering og damaskusstål er betegnelser for stål, der gennem en særlig fremstilling og bearbejdning kommer til at bestå af skiftende, tynde lag eller korn af hårdt, kulstofrigt stål (cementit) og stål med et lavere kulstofindhold (ferrit).

Se Vikingetidens rustning og våben og Damascering

Daneøkse

Daneøksen eller den danske økse.

Se Vikingetidens rustning og våben og Daneøkse

Dødsstraf

#cc7662 I brug En guillotine – et apparat der tidligere blev brugt til henrettelse ved halshugning. Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse.

Se Vikingetidens rustning og våben og Dødsstraf

De Britiske Øer

De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.

Se Vikingetidens rustning og våben og De Britiske Øer

Den legendariske saga om Olav den Hellige

Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Den legendariske saga om Olav den Hellige

Det Carolingske Rige

Det Carolingske Rige (800-888) var et stort imperium i det vestlige og centrale Europa, der eksisterede i begyndelsen af Middelalderen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Det Carolingske Rige

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Vikingetidens rustning og våben og Diameter

Dråbeskjold

Et dråbeskjold, ofte kaldet et normannerskjold, er et stort, mandelformet skjold, der er rundt på toppen og som buer indad mod bunden til en spids eller en rundet spids.

Se Vikingetidens rustning og våben og Dråbeskjold

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Vikingetidens rustning og våben og Eg

Einar Tambeskælver

Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.

Se Vikingetidens rustning og våben og Einar Tambeskælver

Elben

Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.

Se Vikingetidens rustning og våben og Elben

Elleslægten

El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.

Se Vikingetidens rustning og våben og Elleslægten

Elm

Slægten Elm (Ulmus) er udbredt med 20-40 arter i de tempererede egne af den nordlige halvkugle, dog med nogle få arter i Sydøstasien.

Se Vikingetidens rustning og våben og Elm

Eyrbyggja Saga

Eyrbyggja Saga (Islandsk udtale: (13x13px lytte)) er en af de islandske sagaer; dens titel kan oversættes som Sagaen om beboerne på Øre.

Se Vikingetidens rustning og våben og Eyrbyggja Saga

Falchion

Falchion fra Italien, ca. 1450. En falchion (oldfransk: fauchon; Latin: falx, "segl") er en type ethåndssværd med én æg af europæisk oprindelse, hvis udformning minder om en moderne machete.

Se Vikingetidens rustning og våben og Falchion

Fladbue

En fladbue er en flad bue uden recurve med relativt brede ben, der har nogenlunde rektangulært tværsnit.

Se Vikingetidens rustning og våben og Fladbue

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Vikingetidens rustning og våben og Folkevandringstiden

Franken

Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Franken

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.

Se Vikingetidens rustning og våben og Fyrreslægten

Gevninge hjelmfragmentet

Gevninge hjelmfragtmentet. Gevninge hjelmfragmentet er det venstre øjenstykke fra en hjelm fra vikingetiden eller slutningen af bronzealderen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gevninge hjelmfragmentet

Gjermundbuhjelmen

Gjermundbuhjelmen. Gjermundbuhjelmen er en hjelm der stammer fra vikingetiden.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gjermundbuhjelmen

Gokstadskibet

Gokstadskibet Fra udgravningen af Gokstadskibet Gokstadskibet er et vikingskib fra slutningen af 800-tallet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gokstadskibet

Gravgave

En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gravgave

Grágás

Faksimile af første kapitel af Grágás e. Vilhjálmur Finsen, 1852 Grágás eller Grågåsen er en historisk islandsk lovbog.

Se Vikingetidens rustning og våben og Grágás

Gungner

Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gungner

Gunnar fra Lidarende

Gunnar Hámundarson var en islandsk høvding i 900-tallet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Gunnar fra Lidarende

Hamp

Hamp henviser til forskellige artikler.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hamp

Harald Hårderåde

Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.

Se Vikingetidens rustning og våben og Harald Hårderåde

Hávamál

Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hávamál

Hønefoss

Hønefossen med "''Oppgangssaga''" af Knut Steen fra 1978 Søndre Torv i Hønefoss Hønefoss er en by på Østlandet i Norge der ligger i Ringerike kommune i Buskerudfylke.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hønefoss

Hør

Hør (Linum) er en slægt med ca.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hør

Hedeby

Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hedeby

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Heimskringla

Hellebard

Schweiziske hellebarder fra 1400-tallet Svenske hellebarder fra 1500-tallet Håndvåben - i kopi - på Engelsborg i Rom. En hellebard er et alsidigt middelalderligt fodfolksvåben:et 2,5 meter langt skaft med en jern- eller stålklinge eller øksehoved, øverst med en lansespids, bagtil med en hage.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hellebard

Hjulkors

Hjulkors eller solkors er en figur bestående af et ligebenet kors i en cirkel.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hjulkors

Holmgang

Egil Skallagrimson går holmgang med Berg-Önundr, maleri af Johannes Flintoe Holmgang var en nordisk duelform, der blev praktiseret fra den tidligere vikingetid.

Se Vikingetidens rustning og våben og Holmgang

Hornhjelm

En hornhjelm er hjelm, hvorpå der er fastmonteret horn, som kan være fremstillet i det samme materiale som hjelmen, eller i et andet materiale.

Se Vikingetidens rustning og våben og Hornhjelm

Islændingesagaerne

Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.

Se Vikingetidens rustning og våben og Islændingesagaerne

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Se Vikingetidens rustning og våben og Jarl (titel)

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Vikingetidens rustning og våben og Jern

Kanvas

Kanvas opspændt på trærammer Kanvas (eller kannevas) er tekstilt materiale, som ofte er fremstillet af hørgarn og vævet i lærredbinding.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kanvas

Karl den Skaldede

Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.

Se Vikingetidens rustning og våben og Karl den Skaldede

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Vikingetidens rustning og våben og Karl den Store

Kastespyd

Agrianisk peltast med tre små kastespyd. Denne type lette fodsoldater var almindelige i Oldtidens Grækenland. Et kastespyd er et spyd, der bruges til at kaste med.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kastespyd

Kent

Kent ligger i det sydøstlige England. Kent er et grevskab i England, sydøst for London.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kent

Komposit

Komposit er et materiale, som er en sammensætning af forskellige materialer, hvilket forårsager, at produktet får bedre egenskaber.

Se Vikingetidens rustning og våben og Komposit

Kongeriget England

Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kongeriget England

Kongespejlet

Kongespejlet Kongespejlet er en norsk middelalderbog fra omkring 1250 som skildrer datidens verdensbillede og giver instruktioner til købmanden og krigeren.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kongespejlet

Kormáks saga

Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.

Se Vikingetidens rustning og våben og Kormáks saga

Langbue

En langbue der er strenget op. En langbue er en lang kraftfuld bue, et simpelt våben, typisk lavet af takstræ, ca.

Se Vikingetidens rustning og våben og Langbue

Laxdæla saga

Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.

Se Vikingetidens rustning og våben og Laxdæla saga

Læder

Moderne læderarbejdsværktøj Læder er et materiale fremstillet ved bearbejdning af fortrinsvis kohud.

Se Vikingetidens rustning og våben og Læder

Leding

Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.

Se Vikingetidens rustning og våben og Leding

Lind

thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Lind

Lokrume hjelmfragmentet

Lokrume hjelmfragmentet er et dekoreret øjenbryn-stykke fra vikingetiden, som blev fundet i Sverige.

Se Vikingetidens rustning og våben og Lokrume hjelmfragmentet

Machete

Machete fra Sydamerika. En machete er en bred form for kniv, der anvendes enten som økse eller i kamp som et kort sværd.

Se Vikingetidens rustning og våben og Machete

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Vikingetidens rustning og våben og Middelalderen

Nationalmuseet

Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.

Se Vikingetidens rustning og våben og Nationalmuseet

Newton (enhed)

masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.

Se Vikingetidens rustning og våben og Newton (enhed)

Njáls saga

Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Se Vikingetidens rustning og våben og Njáls saga

Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd er et samarbejdsorgan for de nordiske regeringer og dermed et centralt element i den formelle del af det nordiske samarbejde.

Se Vikingetidens rustning og våben og Nordisk Ministerråd

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Norge

Normannere

Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.

Se Vikingetidens rustning og våben og Normannere

Normanniske erobring af England

Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.

Se Vikingetidens rustning og våben og Normanniske erobring af England

Northumbria

Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.

Se Vikingetidens rustning og våben og Northumbria

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Vikingetidens rustning og våben og Odin

Offa af Mercia

Mønt der afbilder Offa. Offa var konge over Mercia, der var et kongerige i Angelsaksisk England, fra 757 indtil sin død i juli 796.

Se Vikingetidens rustning og våben og Offa af Mercia

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se Vikingetidens rustning og våben og Olav den Hellige

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Vikingetidens rustning og våben og Olav Tryggvason

Oslo

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.

Se Vikingetidens rustning og våben og Oslo

Pilespids

En pilespids er en spids for enden af en pil, der sættes på for at gøre den dødelig eller til at opfylde særlige formål.

Se Vikingetidens rustning og våben og Pilespids

Poppel

Poppel (Populus) er en slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer.

Se Vikingetidens rustning og våben og Poppel

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ragnarsdrápa

Ræling

Rælingen på det engelske skib ''Cutty Sark''. En ræling er den øverste del af siden på en båd eller et skib.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ræling

Rensdyr

Kort over udbredelsen af det euroasiatiske rensdyr (rødt) og karibu (grønt) Rensdyret (eller blot renen, Rangifer tarandus) tilhører hjortefamilien og lever i nordlige tundraområder.

Se Vikingetidens rustning og våben og Rensdyr

Rheinland

Kort over Rheinland fra 1905. Klik for at se en større version Rhinland (højtysk: Rheinland; ripuarisk: Rhingland) var en region i det vestlige Tyskland.

Se Vikingetidens rustning og våben og Rheinland

Ribe Vikingecenter

Ribe Vikingecenter er et oplevelsescenter og frilandsmuseum, der beskæftiger sig med Danmarks vikingetid.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ribe Vikingecenter

Ringbrynje

En ringbrynje fra museet i den franske by Bayeux. marked i Hvolris Jernalderby. En ringbrynje er en rustning, der har været benyttet i store dele af Europa i over 1000 år.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ringbrynje

Ringerike

Ringerike er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Vikingetidens rustning og våben og Ringerike

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Vikingetidens rustning og våben og Romerriget

Runesten

Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.

Se Vikingetidens rustning og våben og Runesten

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Vikingetidens rustning og våben og Saga

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Vikingetidens rustning og våben og Saksere

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Vikingetidens rustning og våben og Samer

Sax (våben)

Sax (engelsk Seax, også sæx, sex; urelmæssig pluralis sachsum) er et oldengelsk ord for "kniv".

Se Vikingetidens rustning og våben og Sax (våben)

Sjællandske Medier

Sjællandske Medier er en dansk mediekoncern med hovedsæde i Ringsted.

Se Vikingetidens rustning og våben og Sjællandske Medier

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skandinavien

Skede (hylster)

De tyske rigssværd En skede er et hylster til et sværd, en kniv eller et tilsvarende blankvåben.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skede (hylster)

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skjald

Skjold

Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skjold

Skjoldmø

Hervor efter en kamp mod hunnerne. Maleri af Peter Nicolai Arbo. En skjoldmø er en ung kvinde, der i vikingetiden bar våben og deltog i krig.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skjoldmø

Skjoldmur

En skjoldmur eller skjoldborg er en kampformation og militærtaktik, der var almindelig i mange kulturer inden tidlig moderne krigsførelse, hvor skydevåben blev almindelige.

Se Vikingetidens rustning og våben og Skjoldmur

Slaget i Hafrsfjord

82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget i Hafrsfjord

Slaget ved Hastings

Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Hastings

Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Hjörungavágr

Slaget ved Nesjar

Slaget ved Nesjar var et slag mellem Olav Haraldsson (Olav den Hellige) - og allierede norske stormænd under ledelse af jarlen Svein Håkonsson (Svend jarl og Einar Tambeskælver).

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Nesjar

Slaget ved Stamford Bridge

Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Stamford Bridge

Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Vikingetidens rustning og våben og Slaget ved Svold

Smed

Smeden fra Assenløse ved Roskilde der netop har svejset et muranker til Dåstrup Kirke P.S.Krøyer: "Smedje i Hornbæk", 1875 Smed på julemarkedet i Hannover. Richard Ansdell, 1858 En smed er en håndværker der i nuværende betydning arbejder i metal.

Se Vikingetidens rustning og våben og Smed

Smedejern

Smedejern er en jerntype, der har et lavt kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.

Se Vikingetidens rustning og våben og Smedejern

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Vikingetidens rustning og våben og Snorri Sturluson

Spatha

Replika af et spatha-sværd fra den sene romertid. Spatha var en type lange, lige sværd, der målte mellem 0,75 og 1 m, som blev brugt i nogenlunde det område, som Romerriget dækkede fra omkring år 0 og frem til 500-tallet.

Se Vikingetidens rustning og våben og Spatha

Spyd

Eksempler på spyd med stenklinger. Et spyd er et gammelt våben af et langt skaft (typisk træ) påmonteret en klinge (ofte sten eller Jern).

Se Vikingetidens rustning og våben og Spyd

Stagevåben

Et udvalg af stagevåben, hovedsageligt hellebarder. Et stagevåben er et nærkampsvåben, hvor den primære våbendel er monteet på enden af et langt skaft, typisk af træ, hvormed man forlænger våbnets effektive rækkevidde og slagkraft.

Se Vikingetidens rustning og våben og Stagevåben

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Vikingetidens rustning og våben og Stål

Store Hedenske Hær

Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede.

Se Vikingetidens rustning og våben og Store Hedenske Hær

Sværd

Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.

Se Vikingetidens rustning og våben og Sværd

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Vikingetidens rustning og våben og Sverige

Tang (værktøj)

Tang, værktøj af forskellig udformning til gribning eller fastholdelse af emner.

Se Vikingetidens rustning og våben og Tang (værktøj)

Tjele hjelmfragmentet

Hjelmfragmentet. Tjele hjelmfragment er et fragment i jern og bronze, der har udgjort en del af næse og øje-beskyttelsen på en hjelm fra vikingetiden.

Se Vikingetidens rustning og våben og Tjele hjelmfragmentet

Trelleborg (Slagelse)

Trelleborg er en vikingeborg, der ligger på Sjælland i nærheden af Hejninge i Slagelse Kommune, og den er dendrokronologisk dateret til år 980.

Se Vikingetidens rustning og våben og Trelleborg (Slagelse)

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Se Vikingetidens rustning og våben og Trold

Trondheim

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.

Se Vikingetidens rustning og våben og Trondheim

Uld

Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.

Se Vikingetidens rustning og våben og Uld

Ulfberhtsværd

Inskriptionen «+VLFBERHT +» på et sværd ved Germanisches Nationalmuseum. Dette sværd tilhører "Gruppe B" som defineret af Alan Williams. Ulfberhtsværd er en gruppe germanske sværd fra 800- til 1000-tallet, med en indlagt inskription med +VLFBERHT+ (og variationer).

Se Vikingetidens rustning og våben og Ulfberhtsværd

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Vikingetidens rustning og våben og Valkyrie

Valsgärde

Fund fra en af gravene. Krigergraven indeholdt blandt andet en duehøg, en velkendt fyrstelig atribut. Den cirkelrunde skive bag hjelmen viser, hvordan skjoldet som skjoldbeslagene kan have siddet på, kan have set ud. Valsgärde er en gård fra 1541 kendt som Valdzgierde ved Fyrisån ved floden Fyris, ca.

Se Vikingetidens rustning og våben og Valsgärde

Velikij Novgorod

Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Se Vikingetidens rustning og våben og Velikij Novgorod

Vendeltiden

Pragthjelm i jern med bronzebeslag, som blev fundet i en bådgrav ved Vendels kyrka. Vendeltiden er den mellemste periode i yngre jernalder i Sveriges forhistorie, navngivet efter de rige arkæologiske bådgravsfund nær Vendels kyrka nord for Uppsala.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vendeltiden

Vestfranken

Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vestfranken

Vikingeborgen Trelleborg

Vikingeborgen Trelleborg eller Museet ved Trelleborg er et kulturhistorisk museum på cirkelborgen Trelleborg ved Slagelse.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingeborgen Trelleborg

Vikingehellebard

Vikingehellebard eller ofte blot hellebard er blevet brugt til at oversatte flere norrøne ord for stagevåben i forbindelse med vikingetidens rustning og våben, og i videnskabelige litteratur om vikingetiden.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingehellebard

Vikingemuseum Hedeby

Vikingemuseets langskib kaldet Hedeby 1. Vikingemuseum Hedeby er et museum i det nordlige Tyskland, beliggende i Hedeby, der beskæftiger sig med byens historie og de arkæologiske fund der er gjort i området.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingemuseum Hedeby

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikinger

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet er et museum i Roskilde.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingeskibsmuseet

Vikingesværd

Vikingesværd er den type sværd, der var fremherskende i Vest- og særligt Nordeuropa i vikingetiden (for Skandinavien) og Tidlig middelalder (for øvrige områder).

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingesværd

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vikingetid

Vilhelm Erobreren

Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.

Se Vikingetidens rustning og våben og Vilhelm Erobreren

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Vikingetidens rustning og våben og Yngre Edda

Se også

Vikingernes krigsførelse

Også kendt som Vikingeskjold, Vikingetidens rustning og våben..

, Hedeby, Heimskringla, Hellebard, Hjulkors, Holmgang, Hornhjelm, Islændingesagaerne, Jarl (titel), Jern, Kanvas, Karl den Skaldede, Karl den Store, Kastespyd, Kent, Komposit, Kongeriget England, Kongespejlet, Kormáks saga, Langbue, Laxdæla saga, Læder, Leding, Lind, Lokrume hjelmfragmentet, Machete, Middelalderen, Nationalmuseet, Newton (enhed), Njáls saga, Nordisk Ministerråd, Norge, Normannere, Normanniske erobring af England, Northumbria, Odin, Offa af Mercia, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Oslo, Pilespids, Poppel, Ragnarsdrápa, Ræling, Rensdyr, Rheinland, Ribe Vikingecenter, Ringbrynje, Ringerike, Romerriget, Runesten, Saga, Saksere, Samer, Sax (våben), Sjællandske Medier, Skandinavien, Skede (hylster), Skjald, Skjold, Skjoldmø, Skjoldmur, Slaget i Hafrsfjord, Slaget ved Hastings, Slaget ved Hjörungavágr, Slaget ved Nesjar, Slaget ved Stamford Bridge, Slaget ved Stiklestad, Slaget ved Svold, Smed, Smedejern, Snorri Sturluson, Spatha, Spyd, Stagevåben, Stål, Store Hedenske Hær, Sværd, Sverige, Tang (værktøj), Tjele hjelmfragmentet, Trelleborg (Slagelse), Trold, Trondheim, Uld, Ulfberhtsværd, Valkyrie, Valsgärde, Velikij Novgorod, Vendeltiden, Vestfranken, Vikingeborgen Trelleborg, Vikingehellebard, Vikingemuseum Hedeby, Vikinger, Vikingeskibsmuseet, Vikingesværd, Vikingetid, Vilhelm Erobreren, Yngre Edda.